Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Million Dollar Baby (dobbelt dvd)

5. september 2005 af Morten Eriksen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Million Dollar Baby (dobbelt dvd) billede

Så er Clint Eastwoods seneste drama klar på dvd i en 2-disk udgave. Det er en film om far – datter relationer, viljestyrke, etik og ikke mindst boksning.

Frankie Dunn (Clint Eastwood) har haft en lang karriere som boksetræner. Træningscenteret styrer han sammen med hans tidligere bokser Scrap (Morgan Freeman). Frankie har dog efterhånden lidt svært ved at styre sit nye boksehåb, og det ender da også med at han mister ham og nu står uden en stjerne.

En dag træder Maggie Fitzgerald (Hilary Swank) ind i Frankie’s træningscenter, og det er ikke noget der huer en gammel hund som Frankie. Hun vil trænes af ham, men han afviser hende med det samme med beskeden om, at han ikke træner piger. Det eneste goodwill hun kan få er fra Frankie’s gode ven Scrap. og han lader hende træne i centeret. Maggie’s viljestyrke er stor og inden længe er Frankies hjerte blødt op og han må give op og tage hende til sig.

Det viser sig at Maggie og Frankie har flere ting til fælles og et solidt venskab - både i ringen og udenfor – opbygges. Maggie træner som en gal og hun begynder at vinde kampe på stribe. Men under det hele lurer der en fare, som skal få konsekvenser for dem begge...

Der er unægteligt store forventninger til en ny film af og med Clint Eastwood. Han har instrueret film siden begyndelsen af 70’erne og han er så professionel, at uanset hvor mangelfuldt det end måtte gå hen og blive, så er det stadig rimeligt godt!

I de senere år har han skiftet genre og behandler i sine film dyberegående temaer. Senest fik han meget ros, men ingen Oscar for ”Mystic River” om tre kammeraters barndom og deres forskellige skæbner i livet. Har man fulgt med i hans karriere, så ved man at han tit spiller en enspænder eller en type af få ord med en fortid han forsøger at fortrænge.

Action har altid været kodeordet når vi snakker Eastwood, men selvom vi er mange der ikke kan lide at se det i øjnene, så er Dirty Harry pensionsmoden, og Eastwood har fundet nye græsgange og temaer der udfordrer ham som instruktør. Skuespillerne han arbejder med elsker ham og det samme gør publikum.

Men kærlighed gør blind, og hvordan jeg end vender og drejer mig i sengen, så er ”Million Dollar Baby” en overvurderet film! På stort set alle punkter er den for jævn til at være Oscar-materiale. Den minder om noget der er set før, og historen er frygtelig forudsigelig.

Der mangler nogle gennemarbejdede historier som man kan leve sig ind i! Eastwood sparer ikke på sentimentalitet i scenerne, men den slags virker bedst hvis man som tilskuer på forhånd er blevet motiveret til at føle med filmens karakterer!

Kan man mere eller mindre regne en films handling ud, så bliver det kedeligt, selv for en anmelder som jeg selv, der godt kan lide at der bliver brugt timevis på at opbygge personligheder i et plot. Et af filmens svage punkter er Hilary Swank’s karakter. Maggie bokser løs i filmen, mens en skildring af hendes personlighed fuldstændig udelades, og så er det fatalt at hele filmen hviler på hendes skuldre. Maggie forguder sin træner Frankie og på det område overspiller Hilary Swank sin rolle, ved hele tiden at vise naivitet og agere som et lille bitte barn i forhold til Eastwood. Ja, hendes familie er en flok bonderøve der aldrig har gidet hende, men Eastwood får bare ikke fortalt ordentligt om Maggies inderste drive! Morgan Freeman er filmens wise-guy, og man undgåer ikke at få flashback af ”Shawshank Redemption”. Scrap er en kopi af Red.

Det er lidt svært med en film som har tryllebundet rigtigt mange, men som man selv ikke kan se det store i! Jeg kan derfor kun opfordre til at man ser Clint Eastwoods film. Læs i øvrigt biografanmeldelsen her på siden.

DVD specifikationer:

Menuerne er animerede.Billedet er i 16:9 (2.35:1). Billedet står skarpt og roligt. Filmen er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk. Ekstramaterialet er også tekstet. Lyden findes i DD2.0, DD5.1 og DTS 5.1. Filmens lydside er bevidst ikke fremtrædende i filmen, så om man ser den i DD5.1 eller DTS er næsten underordnet.

Der er vedlagt en hel disk til ekstramateriale, og er man vild med en bestemt film, så er der jo ikke noget bedre end at der bliver gjort noget ud af dvd-udgivelsen.

Ekstramateriale:

Born to fight: Parallels of the movie and real life boxer Lucia Rijker
Producers round 15: A conversation with Clint Eastwood, Morgan Freeman, Hillery Swank and James Lipton
James Lipton takes on Three
Trailers

”Born to fight” er et interessant program på små 20 minutter om det at bokse. Hilary Swank fortæller om sine oplevelser fra settet og fra træningen og Clint Eastwood fortæller om persongalleriet og om hvad det er filmen skal vise. Swank kommer ind på at det at bokse kan være – og er – en sidste udvej for mange!

”Producers round 15” er et program på 13 minutter. Producenten Albert S. Ruddy giver os her en (utilsigtet) underholdende røverhistorie hvor han - med sans for dramatiske virkemidler - smør tykt på om hvordan filmen blev til og hvor fantastisk det hele var og hvordan han græd og alle græd osv. Manuskriptforfatteren Paul Haggis fortæller bl.a. at Eastwood havde fået første udgave af manuskriptet og valgte at bruge det uden yderligere bearbejdning! Ja, jeg siger ikke noget...

”James Lipton takes on three”. Værten James Lipton sidder om et rundt bord sammen med Clint Eastwood, Hilary Swank og Morgan Freeman der alle sidder med deres Oscar for deres præstation i forbindelse med ”Million Dollar Baby”. Det svarer på spørgsmål om filmens succes og om produktionen.

Inden filmen er der trailer for en dvd-udgivelse af den svenske krimi-serie Wallander, og det ser faktisk rigtigt lovende ud. Den står til release i slutningen af oktober. Så er der en trailer for ”Being Julia” med Anette Bening og Jeremy Irons, ”Sin City” der udkommer 8. november og så er der lidt for pigerne i Ken Loach’s nye drama ”A Fond Kiss...”.

En række øvrige trailers for kommende biograffilm er at finde via hovedmenuen. Først en teaser for en svensk film ”Bang Bang Orangutang” som ser ud til at være kulsort. Jeg kunne i hvert fald ikke få det til at give nogen mening! ”A History of Violence” med bl.a. Viggo Mortensen og Ed Harris, en filmatisering af historien om Pocahontas “The New World” med Colin Farrell, Christopher Plummer og Christian Bale. Den ser styg ud, men det vil vise sig når den tid kommer.

Et kommentarspor er det ikke blevet til, men i stedet får vi et par interessante programmer på en separat disk. Som sådan en fin dvd-udgivelse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox

Titel: Million Dollar Baby
Original Titel: Million Dollar Baby
Premieredato: 6. september 2005
Instruktør: Clint Eastwood
Skuespillere: Clint Eastwood, Hilary Swank, Morgan Freeman
Spilletid: 128 min.
Selskab: Warner Bros. 2004, Sandrew Metronome 2005
Genre: Drama
Link: http://milliondollarbabymovie.warnerbros.com/intro.html
Frankie og Maggie.
Frankie og Maggie.
Frankie og Scrap ved ringen.
Frankie og Scrap ved ringen.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...