Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Min tid i gule sokker

1. november 2013 af Rasmus Krarup Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar

Min tid i gule sokker billede

Danmarksklenodie gennem anekdoter, farverige billeder og en kronologisk gennemgang af Olsen Bandens livshistorie.

Da tre vidt forskellige karakterer ved navn Egon, Benny & Kjeld dukkede op på skærmen under navnet Olsen Banden 11. oktober 1968, var hele Danmarks befolkning taget med storm. Den bowlerhatteklædte frontmand efterfulgt af den hoppende gut med gule sokker og det kluntede nervevrag med jordemodertasken er med tiden blevet symbolet på vaskeægte danskhed. Morten Grunwald er personen bag skikkelsen Benny, og som den eneste tilbage i trioen, har han nu udgivet en spændende bog, som giver et indblik i en tid, som vi ellers kun har set gennem det store lærred.

Bogen er bygget op på den måde, at man får en kort introduktion til konceptet ’Olsen Banden’ – selvom jeg tvivler på, at der er nogen, som ikke kender til dem – men man får lige de basale ting på plads. Grunwald er under et langt forløb blevet interviewet af Per Kuskner, som har lavet en blanding af egne tilføjelser samt anekdoter fra Grunwald. Bogen fungerer som et herligt nostalgitrip, som åbner op for livet bag filmens facade, og ikke mindst byder på et utal af unikke billeder fra starten af rejsen og op til den 14. og sidste film i samlingen i 1998.

Bogen er skrevet i et meget overskueligt sprog, som ikke dvæler ved langtrukne detaljer og indviklede historier, men i stedet fokuserer på følelsen af, at man gennemgår Grunwalds liv med Grunwald selv. Han fortæller om filmen, beskriver hvad der skete før og efter optagelserne, og så ser man på billederne samtidig – det er samme fornemmelse som at sidde hjemme ved sine bedsteforældre og bladre deres fotoalbum igennem, samtidig med at de ivrigt deler deres anekdoter.

For anekdoter er der bestemt nok af! Man får et interessant indblik i, hvordan rollerne nærmest var skræddersyet til de tre skuespillere gennem Erik Ballings flotte instruktørkunst. Det går op for læseren, at mange af de mest karakteristiske aspekter i Olsen Banden faktisk er blevet improviseret af skuespillerne selv – bl.a. Bennys klassiske glædeshop var udelukkende hans egen idé, og det er med tiden blevet et af hans største kendetegn udover ’Skide godt, Egon!’. Man får et større indblik i personerne både som karakterer, men også som virkelige personer, hvor man bag deres ikoniske ydre opfatter, hvor stort deres skuespillertalent egentlig rækker. Vi kommer med bag kameraet gennem en fortalt rejse ind i de daglige spøgerier, alvoren og ikke mindst den solide dynamik mellem de tre skuespillere. Bogen går også i dybden med alle karaktererne i franchisen, og ikke blot de tre antagonister – fortællingerne går også i dybden med, hvad bl.a. Preben Kaas, Ole Ernst og Kirsten Walther havde at tilbyde til det endelige produkt, som vi så i biograferne og på hjemmemedierne.

Det mest fascinerende ved bogen er nærmest den utroligt flotte billedserie, som fornemt supplerer anekdoterne med en visuel indlevelse i fortiden. De trykte billeder er oftest en fornem kombination af film-stills og billeder bag kameraet, så læseren både får et billede af skuespillerne på job og i ’pauserne’. Nostalgien breder sig, jo længere man kommer ind i bogen, og hvert eneste kapitel giver en række farverige billeder fra hver eneste produktion. Kuskner skriver i et meget velskrevet og overkommeligt sprog, som gør det til en sand fornøjelse at bladre igennem de ca. 280 sider. Der står ikke særligt meget på hver side, hvilket er med til at holde gejsten ved lige under hele læsningen, mens man får en herlig pause ved at kigge på arsenalet af billeder.

Samlet set er ’Min tid i gule sokker’ et must-have for fans af Olsen Banden og gamle, danske klenodie-film. Man sætter pris på det skriftlige indhold, som tager seeren med ind bag kulisserne i filmuniverset, samtidig med at man har muligheden for at se det med egne øjne gennem billederne.

Bogen fortjener uden tvivl et ’Skide godt, Egon!’.

Titel: Min tid i gule sokker
Original Titel: Min tid i gule sokker
Premieredato: 24. oktober 2013
Genre: Dokumentar , Humor


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...