Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der er bare nogle serier, der efter deres udsendelse står tilbage som mastodonter indenfor komedieserier. Her tænker jeg blandt andet på den velkendte Friends, der nok kører på sin 256. genudsendelse, og som stort set alle i dag har et eller andet forhold til. Vi identificerede os med de seks hovedpersonen og fulgte med i deres liv på godt og ondt, og følte måske endda undervejs i serien at man ligefrem ’kendte’ Ross, Rachel og co. simpelthen fordi vi har brugt så mange timer i selskab med dem.
Nu handler denne anmeldelse jo ikke om Friends, men derimod Modern Family sæson 6, men jeg inddrager Friends, da jeg et eller andet sted tror på at Modern Family-serien på et tidspunkt bliver anset som en af disse mastodonter inden for komedieserier. Seertallene taler i hvert fald for det, mens også den Amerikanske præsident, Barack Obama har indrømmet at han er stor fan af serien, og ynder at se den i selskab med familien.
Efter fem forrygende foregående sæsoner er man som fast seer af serien efterhånden også ved at få et udmærket kendskab, eller måske nærmere forhold, til de mange karakterer – lidt lige som Friends. De fleste har måske endda fået sig en yndling eftersom man naturligvis drages af karakterernes forskellige personlighed og humor. Personligt synes jeg, langt de fleste af hovedkaraktererne er ganske morsomme, men én stor dog i særdeleshed tættere på mit hjerte end de andre. Der er naturligvis tale om Phil Dunphy, hvem der er et naturtalent i at være akavet og kejtet på sin egen finurlige facon.
6. sæson er ikke vildt forskellig fra de 5 foregående, og umiddelbart ville det plotmæssigt være svært at skille sæsonerne fra hinanden. Som vanligt følger vi de tre skøre familier med hver deres børn. Alle er naturligvis i familie og ses umiddelbart ret ofte, da de er en del af hinandens hverdag. Eftersom dette er en anmeldelse af 6. Sæson bliver de forskellige karakterer ikke uddybet, hvorfor du som læser må finde dette andetsteds. Enkelte historiemæssige markører har sæson 6 dog alligevel, hvis da man finder luppen frem. Alex Dunphy er på nippet til at færdiggøre sin nuværende skole, og venter derfor på svar fra nogle af de universiteter hun har ansøgt. Samtidig famler den anden søster, Haley Dunphy, stadig rundt med sine følelser i forhold til Andy, hvem der passer Glorias og Jay Prichetts yngste søn. Hun har dog svært ved at acceptere sine følelser, da Andy måske ikke ligefrem er hendes typiske valg, men derimod ofte ligner sin egen far.
Dette er i hovedtrækkende tæt på at være det eneste der trækker historien om de tre familier frem i denne sæson. Noget jeg faktisk også synes er et af seriens eneste kritikpunkter – der mangler fremskridt og for mange af karaktererne træder vande, hvorfor vi deraf føler, at vi ikke kommer længere. Selvfølgelig oplever vi sjove episoder i de enkelte afsnit, men vi har ikke som i Friends et længerevarende ”Ross og Rachel”-dilemma kørende, hvilket jeg til en hvis grad synes serien mangler.
Dog er det på ingen måde en grund til at fravælge serien, da den simpelthen er så morsom på mange andre parametre. Ja, jeg vil endda argumentere for, at de mange karakterer er blandt sjoveste man kan finde på seriemarkedet.
Et andet element familie-mockumentarien endvidere formår at inddrage er, at lege med formatet med tanke på de mange sociale kommunikationsformer vi efterhånden kender til i dag herunder, Facebook, Twitter mv. Ja faktisk er et helt afsnit dedikeret til måden at kommunikere på over samtalefunktionen ’facetime’, der ligner Skype til en forveksling. Hele afsnittet foregår således igennem en computerskærm hvor Claire desperat forsøger, igennem de forskellige familiemedlemmer og sociale sider på nettet, at opklare om hendes ældste pige, Haley, er gravid. Umiddelbart kunne dette lyde en smule langtrukkent igennem afsnittets 20 minutter, men det fungerer til perfektion, og det forekommer mig beundringsværdigt, hvor godt og sjovt det hele er skruet sammen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
