Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Muppets Most Wanted

27. august 2014 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Muppets Most Wanted billede

De lodne væsner er atter over os...

Han er verdens farligste frø, og derfor holdes han indespærret i en sibirisk gulag (fangelejr). Navnet er Constantine, og han har onde planer. Han har en slående lighed med Kermit, lige bortset fra et markant modersmærke på højre kind, men også denne slags findes der råd for. Inden længe er rollerne skiftes ud. Kermit og Constantine bytter plads, og vores stakkels helt må leve i fængsel, mens den skumle skurk indynder sig hos Muppets, som ikke fatter mistanke. Planen er at begå et kup, og tørre det hele af på den brogede lådne flok af artister. Som sidekick har Constantine den luskede Dominic Badguy (Ricky Gervais – The Office, Ghost Town, Extras), som er behjælpelig med at holde på formerne i dette store fup-nummer.

Inden længe er Constantines planer på skinner, hvilket truer med at undergrave hele Muppets sammenhold. Dog kommer tre af Mupperne på sporet af sandheden, og kaster sig ud i en utrolig redningsaktion, for at få deres ven tilbage og dermed ende de kaotiske tilstande.

The Muppet Show blev kreeret af Jim Henson og hans slæng tilbage i 1976. Med skiftende stjerneoptrædende fra datidens største navne, rullede der sketches, sange og performances hen over tv-skærme kloden over. Et fantastisk hit var skabt, hvilket også medførte en række spillefilm, hvor Muppets blandt andet giver deres version af Troldmanden fra Oz, Et Juleeventyr og Skatteøen. I 2011 dukkede de op i vores periferi igen, efter mange års pause. Her blev der skabt en fuldlængde spillefilm, som netop omhandlede det savn som kan opstå, og den lykke en gendannelse kan afstedkomme.

Her tre år senere, følges historien op direkte fra da vi slap Kermit, Miss Piggy, Scooter, Fozzie, Gonzo og hvad de hver især hedder. Selvom gensynet og historien ikke har samme kaliber som første ombæring, så er der alligevel tale om endnu en fin hyggestund med masser af sang og humor. Og hold så godt fast! I de ”levende” roller, er der deltagelse fra hele 33 superstjerner i såkaldte cameo-roller. En enkelt replik og 20 sekunders skærmtid og så bye bye. Listen tæller bl.a. navne som Stanley Tucci, Tom Hiddleston, Zach Galifianakis, Lady Gaga, Christoph Waltz, Chloe Grace Moretz, Frank Langella, Celine Dion, Salma Hayek, P. Diddy, James McAvoy, Ray Liotta, Usher, Danny Trejo og Saoirse Ronan. Hvis du synes det er svært at finde alle 33, så findes der på nettet flere steder hvor du kan se en liste over rækkefølgen, samt hvor i filmen de enkelte dukker op.

Som et sjovt indspark til filmen, så er der blevet fuld spilletid til Ty Burrell og Tina Fey, som henholdsvis detektiv-konkurrent/partner til Sam The Eagle og bestyrerinde af den gulag Kermit ender i. Der er flere memorable scener at tage af. Der er for eksempel ikke meget plads i den interpol-bil førstnævnte makkerpar drøner rundt i.

Hvis du har barndomsreferencer til The Muppet Show, så er du simpelthen nødt til at kigge med her. Dog bedst, hvis man starter ved The Muppets fra 2011, da denne udgivelse er en direkte forlængelse heraf.

Muppets Most Wanted holder fast i den lune og charme som alle dage har været varemærket. Den minder os til stadighed om hvad fællesskab og sammenhold kan gøre ved såvel mennesker som ”plysdyr”. 4 stjerner herfra er på sin plads.

Ekstra materialet består af en lille tegnefilm med Mickey Mouse, Anders And og Fedtmule i en lidt anden tegnet form end vi kender det.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney

Titel: Muppets Most Wanted
Original Titel: Muppets Most Wanted
Premieredato: 21. august 2014
Instruktør: James Bobin
Skuespillere: Ricky Gervais, Ty Burrell, Tina Fey, Frank Langella, Lady Gaga, Tim Hiddleston, Dave Goelz, Bill Barretta, Steve Withmire, Celine Dion, Saoirse Ronan, James McAvoy, Matt Vogel, Stanley Tucci, Christoph Waltz
Spilletid: 103 min.
Selskab: Disney, Mandeville Films, 2014
Genre: Familie , Humor














banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...