Skriv en kommentar
Mystery Train er endnu en independent film fra independent instruktøren over dem alle, Jim Jarmusch. De 3 historier som danner filmen foregår alle i Memphis, Tennessee. Byen der i sig selv er en legende fordi det er Elvis Presleys hjemby, og fordi den, den dag i dag er hjemsted for nogle verdensberømte musikstudier.
De 3 historier i Mystery train bliver kædet sammen på et slidt hotel hvor den ligeså slidte men velklædte receptionist (Screaming Jay Hawkins) og hans piccolo (Cinque Lee) holder til, imens de lytter til Tom Waits i radioen, og snakker om løst og fast.
De 3 historier bliver yderligere kædet samme af et mystisk skud der runger igennem den ellers så stille nat i Memphis, Tennessee.
Den første historie hedder A long way from Yokohama. Den handler om de to unge Japanere Mitzuko (Youki Kudoh) og Jun (Masatoshi Nagase), der er turister fra Yokohama. De kommer til Memphis fordi de rejser tværs igennem Amerika, og fordi Mitzuko er stor fan af Elvis. Hun hævder endda at Elvis har ligheder med både Madonna, Buddha og frihedsgudinden. Hendes kæreste Jun er dog mere til Carl Perkins, og lidt i trods holder han et udtryksløst og yderst cool stenfjæs filmen igennem. Da Jun tager billeder af deres hotel værelse, spørger Mitzuko om, hvorfor han aldrig tager billeder af det de ser udenfor. Han svarer, at det er fordi, det er noget han vil huske, hvorimod hotelværelser og lufthavne er noget han vil glemme med tiden. Når de to Japanere nu er i Memphis besøger de selvfølgelig Sun Records, hvor Kongen havde hans daglige gang. Her møder de en venlige, men hurtig snakkende Guide (Jodie Markell). Det kan bare godt være lidt svært at kommunikere med den Amerikanske befolkning når man er turist fra østen, men det unge par mener da at have fanget ordet Tændstikker, og det hjælper dem lidt på vej.
Den anden historie hedder The Ghost og handler om den italienske enke, Lusia (Nicoletta Braschi) der er ved at bringe sin afdøde mands kiste tilbage til Italien. Efter at være blevet fuppet flere gange, er hun nødsaget til at overnatte på byens hotel og dele værelse med den unge Dee Dee (Elizabeth Bracco), der har den ubehagelige vane at hun taler som et vandfald. Dee Dee har også mistet sin elskede, og selvom det ikke skyldes et dødsfald søger hun, og har valgt at forlade byen. Endelig falder Dee Dee i søvn, men nu er der et andet forstyrrende element i værelset. Lusia får nemlig besøg af et spøgelse, og det er ingen ringere end Kongen, Elvis Presley.
Den 3. historie hedder Lost in Space og her møder vi Dee Dee’s ex-fyr, Johnny (Joe Strummer). Jonny er lige blevet fyret, og sammen med hans ven Will Robinson (Rick Aviles), og hans svoger Charlie (Steve Buscemi) drikker han sig fuld. De stopper ved en forretning for at købe sprut og her kommer det til skyderi imellem dem og ekspedienten. De flygter og søger ly på et hotel i byen. Her vælger de at drikke sig endnu mere fulde, hvilket resultere i at Charlie bliver skudt i benet, og han finder ud af at Johnny ikke er hans rigtige svoger. Da det bliver morgen beslutter de 3 at flygte væk fra byen.
Instruktøren og historie fortælleren Jim Jarmusch er kendt for hans lidt skæve fortællinger fra Amerikas kringlede afkroge. Han har skabt sig et ry som værende den førende independent instruktør i Amerika der ikke går på kompromis med pengene fra de store selskaber. Han har selvom hans film er meget anderledes end de store mainstream film fra Amerika bevæget sig i mange genre. Ofte har han fortalt flere små historier, der tilsammen danner en hel film, men han har også lavet både en western (Dead Man.) og en samurai/gangster film (Ghost Dog). Men lige meget hvilken genre han bevæger sig i er det hele yderst stilistisk og gennemsyret af en ofte skæv vinkel på det amerikanske liv.
Jim Jarmusch har udover Mystery Train instrueret følgende film: Perment Vacation, Stranger than paradise, Down By Law, Ghost Dog, Dead Man, Night on earth, kortfilmene: Coffee and cigarettes, og senest Broken flowers, der høstede gode anmeldelser.
Jim Jarmusch spiller selv skuespil i filmene: Smoke og Blue in the face. Begge af Wayne Wang.
Mystery Train er en yderst underholdende film, og er samtidig en af de nemmest tilgængelige af Jim Jarmusch’s film, hvis man da ikke er dedikeret fan af hans andre værker. Men selvom den på overfladen virker næsten ligetil, er der masser af guf for de garvede fans. Mystery Train handler nemlig også om det at fortælle/opleve historier, og om hvordan vi skaber relationer imellem mennesker, ting og steder for at det hele skal give mening i vores eget liv. Og om hvordan meningen ændre sig, når vi finder ud af, at relationerne er anderledes, end vi først troede. Eksempelvis høres der i de første 2 film et skud. Vi undres sammen med karaktererne over hvad det er for et skud, og hvad det har med den enkelte historie at gøre. Det hele bliver forklaret i den 3. historie hvor vi ser hvorfor der bliver skudt.
Heldigvis fortæller Jim Jarmusch alle historierne på en let og meget humoristisk facon, der gør at det hele glider let ned. De to Japanere i den første historie er meget sjove og specielt Karakteren Mitzuko, der er dedikeret Elvis fan trækker mange grin hjem. De to Japanere er turister i den lettere slidte by Memphis, ligesom publikum er det, når man ser filmen, og deres fremmedhed overfor stedet kan man nemt identificere sig med. Man kan derfor godt sætte sig ind i deres glæde, da det endelig lykkedes at kommunikere med en af de indfødte, omkring det at låne noget ild.
Jim Jarmusch har valgt et solidt blues soundtrack til Mystery train, der bliver leveret af skuespilleren og musikeren John Lurie. Dette bevirker at sammen med de mange indstillinger, der tit minder om noget, Edward Hopper kunne have malet, bliver Mystery Train til en dejlig og yderst fornøjelig cocktail af stil og indhold, tilsat et forsigtigt drys af melankoli og den magi og lomme filosofi som Jim Jarmusch er så berømt for. Fotografen Robby muller sørger for de flotte billeder, og Jim Jarmusch udnytter for første gang muligheden for at filme i farver. Memphis har aldrig set mere slidt og stilet ud end i Mystery Train, og dette giver en hel bestemt stemning til de 3 historier.
Mystery Train fik mange hårde ord med på vejen da den fik premiere i 1989. Ikke alle var glade for den drejning Jim Jarmusch tog imod den mere mainstream filmstil. I forhold til Down By Law og Stranger Than Paradise er den da også mere strømlinet, men gamle fans vil ikke blive skuffede, og Mystery Train vil være et godt sted at starte for nye Jim Jarmusch fans.
Mystery Train er flot gengivet i det originale letterbox 1.66:1 format, og billede og farver står skarpt. Lyden og de blide blues rytmer kan nydes i Dolby digital. Det er desuden muligt at se filmen med Danske, Svenske og Norske undertekster.
Der er ikke noget ekstramateriale at finde på denne udgivelse.
Filmen er venligst udlånt af Criterion Film.
