Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

New Girl: Sæson 2

30. april 2014 af Ronnie Bisgaard Mortensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

New Girl: Sæson 2 billede

Den anden sæson af New Girl forstsætter første sæsons succesfulde måde at præsentere en både ny men genkendelig sitcom.

Da jeg var færdig med det allersidste afsnit af How I Met Your Mother (hvilket btw, var under al kritik!), manglede jeg en ny sitcom at følge med i. En kammerat gav mig et tip om at begynde at se New Girl. Jeg gav det chancen og efter at have set hele den første sæson på blot 12 timer, var jeg solgt. Jeg ville se mere, og derfor glædede jeg mig til at se sæson 2, for endnu en gang at følge mine nye sitcomvenner, Jess, Nick, Schmidt, Winston og Cece.

Jeg vil klart anbefale at se sæson 1, før man ser den næste sæson, for selvom man med de fleste sitcoms sagtens kan se enkelte afsnit uden at være totalt lost, så får man bare langt mere ud af at se alle afsnit i rigtig rækkefølge. Den samlede historie er klart den bedste, og der er ofte karakterer som går igen og tidligere hændelser nævnes. Til dem som ikke har set sæson 1, så er rammen for serien at singlepigen Jess (Zooey Deschanel) flytter ind i en lejlighed sammen med de tre ukendte singlefyre Nick (Jake Johnson), Schmidt (Max Greenfield) og Winston (Lamorne Morris)

Vi efterlod altså de fire roommates + Jess’ veninde Cece (Hannah Simone)ved at Nick endte med at blive boende i lejligheden frem for at flytte sammen med sin ekskæreste, Schmidt og Cece slog op, mens Winston fandt sammen med sit tidligere bootycall Shelby. Som så mange andre sitcoms foregår en sæson over ca. 1 år. I løbet af det år kommer vi igennem de fire venners op- og nedture i livet som de fleste 30-årige, som endnu ikke har fundet sig til rette, kæmper med. Vi trækkes igennem emner som fyringer, skilsmisser, forældreproblemer, død, venskaber, identitetskriser osv. Det ligner alt sammen noget man har set før i fx Venner og HIMYM, men New Girl formår alligevel at være sin egen, især pga. humoren og de geniale karakterer.

For på trods af at New Girl ind imellem er et light-drama, så er det humoren, der er i højsædet og her leverer serien varen. Det er oftest igennem den velskrevne dialog og montageklippene, at humoren er bedst, og især Nick og Schmidt har mest at gøre med. Nick er oftest utrolig socialt akavet mens Schmidt med sin perfektionisme, jødiske baggrund og jagt på damer bare er en elskværdig karakter. Han minder på nogle måder om Barney Stinson fra HIMYM, men formår stadigvæk at være sin egen. Der er heldigvis også skruet lidt ned for Jess’ bøvethed, og hun virker langt mere realistisk, selvom hun stadig er en meget speciel karakter. Desværre får Winston ikke så meget at arbejde med, selvom det er blevet bedre ift. sæson 1. Han minder mest om en ung udgave af Eddie Murphy, hvilket i dette henseende er godt ment.

Allerede i sæson 1 kunne man fornemmen kemien mellem Nick og Jess, og det virker også til at være seriens primære fremdrift sammen med forholdet mellem Schmidt og Cece. Sæson 2 lægger yderlige brænde på bålet ift. begge forhold, hvilket er godt, men også nødvendigt, for ellers ville serien ikke have nogen speciel fremdrift og ville derfor gå i stå. Min eneste anke i forhold til DVD-udgivelsen er, at de danske undertekster fejler i en del henseender. Det er tit i de popkulturelle referencer, at de danske oversættelser er helt gale. ”Hey, you’re looking like David Lynch” er direkte oversat til ”Hey, du ligner Bubber”, og sådan er der rigtig mange eksempler, hvor selve joken forsvinder pga. oversættelserne.

Hvis man var vild med sæson 1 af New Girl, skal man helt sikkert også se sæson 2, for den holder stilen rent ud. Karaktererne er blevet justeret til det bedre, og som de fleste andre sitcoms fungerer både running gags og gæsteoptrædener fra andre kendte skuespiller også. Alt i alt er sæson 2 en fremragende opfølger til, hvad der i øjeblikket er min yndlings sitcom.

Ekstramateriale
Der er desværre skuffende lidt ekstramateriale på DVD-udgivelsen af New Girl. Der er et kommentarspor til et enkelt afsnit, mens der samlet set kun er omkring et kvarter med Deleted Scenes og Gag Reel. Skuffende og kedeligt.
1/6

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: New Girl
Original Titel: New Girl
Premieredato: 10. april 2014
Instruktør: Jake Kasdan, Max Winkler, Jesse Peretz, Fred Goss, Lynn Shelton, Peyton Reed, Tristram Shapeero
Skuespillere: Zooey Deschanel, Max Greenfield, Hannah Simone, Lamorne Morris, Jake Johnson
Spilletid: 546 min.
Selskab: 20th Century Fox Television, Fox-Paramount, 2014
Genre: Humor , Romantik






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...