Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Nul Tolerance (DVD)

8. november 2004 af Carl Gustaf Hjelt Liebe

4 stjerner Skriv en kommentar

Nul Tolerance (DVD) billede

En spændende thriller behøver ikke være amerikansk ... den kan sagtens være svensk.

Kriminalinspektør Johan Falk (Jacob Eklund) er uden familie og lidt af en ensom ulv. Af den årsag går han meget op i jobbet. Han ser sin kollega Anja Månsdotter (Jacqueline Ramel) i fritiden, men det er ikke just et blomstrende forhold. På juleaften har Falk ikke købt ind til middag og må tage afsted for at sørge for den, selvom han helst er foruden. På vej ud fra Burger King (tro det eller lad være!) får Falk øje på et igangværende juvelrøveri. Falk ringer røveriet ind og beslutter selv at gå efter røveren, som forsvinder væk i en Mercedes med sine kumpaner. Biljagten ender på åben gade med en ude af kontrol juvelrøver, der tager en pige som gidsel. I et øjebliks uopmærksomhed får Falk ram på røveren, som bliver dræbt på stedet. Hvad Falk ikke ved er, at den storsvindlende Leo Gaut (Peter Andersson) er med i røveribanden. Han når at forsvinde, uden at Falk får stoppet ham. I forbifarten får Gaut dræbt en stakkels julemand. For at undgå at blive kastet i fængsel, opsøger Gaut de 3 vidner til ulykken for at true dem til tavshed ved politiets forhør af dem. Dette får Falk nys om og begiver sig afsted efter Gaut på egen hånd, for at få ram på ham, koste hvad det vil og med nul tolerance. Også selvom det betyder en inddrivning af politiskiltet.

Noll Tolerans er beviset på, at en spændende thriller ikke behøver at være amerikansk. Den kan sagtens være svensk. Det også selvom Noll Tolerans plot givetvis direkte er inspireret af utallige amerikanske kriminalthrillere (måske Dirty Harry). Filmen holder dog vand hele vejen igennem. På samme tid beholdes filmen i det beherskede, skandinaviske tempo. Både med hensyn til dialog og action. Der er ikke for meget, heller ikke for lidt. Det virker ganske realistisk.

Der er dog intet nyt under solen og gang på gang, har man set plottet brugt i amerikanske film. Enspænderen, den frygtløse, ambitiøse politmand – går sine egne veje når bureaukratiets vej er for langsom og tung. Alle er imod ham, de implicerede parter: forbryderne, vidnerne, kollegerne. Alligevel får han vendt situationen til egen fordel ved at kontakte de rigtige personer, som tror på ham. Det er dog underholdende at se plottet brugt i svensk regi.

Det er nogle ganske udmærkede skuespilpræstationer af Jakob Eklund og Peter Andersson, som henholdsvis frygtløs politmand og efterlyst forbryder. Rollen som Johan Falk får Jakob Eklund ikke kun afprøvet i denne film. Noll Tolerans er i dag blevet den første film i en serie på 3 politfilm med selvsamme Johan Falk.

Hvis man ser bort fra, at manuskriptet ligner mange andre film, man har set et utal af gange – så er filmen troværdig. Hvis man er åben overfor skandinavisk filmkunst indenfor krimi-genren: Så virker Noll Tolerans rigtig godt. Historien bider sig hurtigt fast, selvom det ikke er et vildt ridt. Man tænker slet ikke at filmen er svensk. Den kan sagtens måle sig med lignende internationale produktioner.

Så Noll Tolerans er bestemt en lørdag aften værd. Når man så er i gang, kunne man jo fortsætte med at leje efterfølgerne til denne film: Livvagterne fra 2001 og The Third Wave fra 2003.

DVD Ekstra materiale

Der er intet nævneværdigt ekstramateriale på denne skive. Udover scene index findes der en trailer, så en enkelt stjerne gives der for det.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.

Titel: Nul Tolerance
Original Titel: Noll Tolerans
Premieredato: 2. november 2004
Instruktør: Anders Nilsson
Skuespillere: Jakob Eklund, Peter Andersson, Marie Richardson, Jacqueline Ramel, Fredrik Dolk, Lennart Hjulström, Stig Torstensson, Hanna Alsterlund
Spilletid: 108 min.
Selskab: Film i Väst, Sandrew Metronome, Sonet Film, 1999
Genre: Krimi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...