Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Olive Kitteridge

23. februar 2015 af Daniel Hartvig Nielsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Olive Kitteridge billede

En besynderlig kærlighedshistorie fra generationen, der bliver sammen, til døden dem skiller.

Premium kabelkanalen HBO har de sidste 20 år erobret tv-serie verdenen med gangstere, detektiver, middelalderlige fantasy-riddere, cowboys og pirater, men i HBOs miniserie Olive Kitteridge er det den mellemsure matematiklærer, Olive, der er i centrum. Men måske er der ikke så langt mellem de vanlige anti-seriehelte og Olive.

Over 25 år følger serien den sortseende matematiklærer Olive Kitteridge (Frances McDormand) og hendes liv med den lige så lysseende ægtemand Henry (Richard Jenkins) i en lille amerikansk by i New England, Maine.
Olive har fået et vanskeligt sind med fødslen, men er også præget af sin depressive fars selvmord i hendes barndom. Indvendigt har Olive ophobet en uforklarlig vrede, der fører til en nærmest pessimistisk livsførelse, der går hårdt ud over sønnen Charlie, og ægtemanden Henry, der modsat Olive er godheden selv. Det kan som seer være svært at se på, hvordan Olive, på trods af at lykken skinner på hende, altid vender den anden kind til, men det er samtidig også seriens styrke.

Olive og Henry er fra en generation, hvor man ikke bare bliver skilt forgodtbefindende, men holder ud i tykt og tyndt – og det må man sige, at Olive og Henry gør. Selvom serien tilkendegiver begge ægtefællers interesse for andre, er der aldrig tale om deciderede kødlige utroskab, men måske nok en åndelig. For Olive er det med den fordrukne lærerkollega, Jim (Peter Mullan), og for Henry den meget yngre, Denise (Zoe Kazan), som vil tage imod hans blide og ustoppelige kærlighed.

Men måske er det netop forskelligheden mellem de to, som også skaber dynamikken, for selvom Olive og Henry ikke ser det store i hinanden, så holder de af hinanden på en eller anden vanvittig måde. Og den kærlighedshistorie og udholdenhed er lige så smuk som Hollywood-filmens nyforelskede par.

En behersket sort humor gennemsyrer serien, og det er absolut med til at højne en stemning, der til tider tilter mod det tungsindige. Ligesom at den altid skønne Frances McDormand og den herlige Richard Jenkins ikke kan få nok ros for deres præstationer, der i den relativt udramatiske handling (der dog både involverer selvmord, selvmordsforsøg og røverier) er to funklende stjerner.

Olive Kitteridge er en hjerteskærende og dybt rørende fortælling om en meget uelskværdig kvinde, man alligevel ikke kan andet end at holde af. For selvom Olive tyranniserer hendes omgivelser, så hersker der en mystik omkring hende, som man ikke kan andet end at blive fascineret af. Hvem er denne kvinde, og hvorfor gør hun, som hun gør? Olive forbliver et mysterium, men måske du kan løse det?

Blu Ray'en indeholder ikke ekstramateriale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Warner Home Video.

Titel: Olive Kitteridge
Original Titel: Olive Kitteridge
Premieredato: 17. februar 2015
Instruktør: Lisa Cholodenko
Skuespillere: Richard Jenkins, Frances Mcdormand, Ken Cheeseman, Bill Murray
Spilletid: 240 min.
Selskab: HBO, Warner Brothers, 2014
Genre: Drama , Romantik






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...