Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der udspiller sig en scene i filmen, hvor Bruce Willis er på flugt fra nogle bøller igennem Venice, Los Angeles. Komplet nøgen. Imens han står på skateboard. Hvorfor? Fordi det er essentielt for plottet? Nej, formentlig ikke. Det er sikkert et element manusforfatterne har haft det sjovt med, måske da de var i byen en aften, og som de sikkert havde håbet kunne være sjovt for seerne, men for mit vedkommende bliver det til ét stort rungende nej tak. Den tilsigtede humor når aldrig lattermusklerne, og denne scene er desværre mere et symbol på en stor skuespiller, i dette tilfælde Willis, som har valgt en rolle, han nok aldrig rigtigt har troet på. Men dollartegnene må vel også være svære at sige nej til, hvis der er nuller nok på kontraktens mangecifrede beløb.
Rammer bunden
Dog kommer vi ikke udenom, at Willis tidligere har bevist sit virtuose talent som en moderne actionfilmstjerne. Det er bl.a. svært at undgå "Die Hard"-franchisen, når man snakker om Bruce Willis, hvor han spiller den ikoniske politimand John McClane - også selvom den sidste installation, "A Good Day to Die Hard" (2013) var træt og forudsigelig. Han har ligeledes mange andre succeser på resumeet, herunder sci-fi hittet "Looper" (2013) af den kommende "Star Wars: The Last Jedi" instruktør, Rian Johnson. Men med "Once Upon a Time in Venice" rammer han bunden med et brag.
"John Wick" light
Steve (Bruce Willis) er en tidligere politibetjent, der nu er en udbrændt og mindre succesfuld privatdetektiv fra Venice, Los Angeles. Han arbejder sammen med den nervøse grønskolling John (Thomas Middeditch), der altid har ønsket sig at være privatdetektiv, og som nu har fået chancen for at arbejde sammen med sådan en i form af Steve. Da Steves hund bliver stjålet af en lokal bande, under ledelse af den voldelige Spider (Jason Momoa) - allerede her ringer alarmklokkerne, da det unægteligt lyder som en dårlig parodi på "John Wick" - går han amok, og får både ham selv, hans bedste ven Dave (en tåkrummende og pinlig præstation af veteranen John Goodman) og John rodet ind et uoverskueligt rod af et plot, der både indeholder stoffer, sammensværgelser og skjulte agendaer. Ja... det er ligeså idiotisk, som det lyder.
Store Hollywoodnavne, store lønsedler = Kæmpe flop
Med en rolleliste bestående af store Hollywood navne som Bruce Willis, Jason Momoa, John Goodman, Famke Janssen, Adam Goldberg og "Silicon Valley" stjernen Thomas Middeditch, burde der jo egentlig ikke være noget at frygte. Men filmen er en skrigende katastrofe fra start til slut. Her snakker vi alt fra den sløsede instruktion, de uengagerede skuespillere, den ultra tynde historie, den underlige humor og det sløsede kameraarbejde. Jeg kan kun grue for, at en så talentfuld skuespiller som John Goodman har fået kastet filmens manus i hovedet, og så efterfølgende har tænkt: "Hold da kæft. Stik mig en lønseddel. Videre. Næste lønseddel, tak!".
Én stor gumpetung og ulækker cocktail
Det som umiddelbart skulle være sjovt i filmen, herunder Bruce Willis nøgen på et skateboard, Bruce Willis iklædt dametøj og læbestift, John Goodman med dumsmarte punchlines og åndssvage og afskyelige øgenavne som "Lou the Jew" (Adam Goldberg) til nogle ligegyldige sekundære roller, er så himmelråbende malplaceret og patetisk usjovt. Mark og Robb Cullen, som står bag manuskriptet, giver dog heller ikke deres castensemble noget nævneværdigt at arbejde med, og derfor bliver skuespillerne også ladt i stikken på den synkende skude. Mark Cullen's forsøg på at mikse detektiv/neo-noir genren med action/humor elementer, ender med at blive én stor gumpetung og klodset cocktail, der langsomt og pinefuldt glider ned på tværs i halsen. Men mon ikke skuespillerne alligevel griner hele vejen ned til banken? Jo, det tror jeg nok, at de gør.
Et makværk af flere dimensioner
Stor filmkunst regnede jeg dog heller ikke med at være vidne til, da jeg så traileren til filmen. Men vi har jo før set, at actionkomedier kan være ganske morsomme og vellykkede. Og derfor håbede jeg da heller ikke, at "Once Upon a Time in Venice" ville være en decideret fuser. Det er den skam heller ikke. Den er snare et makværk af flere dimensioner. Hvor ville jeg dog ønske at 62-årige Bruce Willis snart ville komme tilbage på rette spor med sin karriere. Men på den anden side, så har han formentlig også nogle regninger, der skal betales inden den første hver måned på den ene eller anden måde.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
http://www.midgetentertainment.dk
