Året er 1889, og der er forandringer på vej. De strejfende kvægdrivere er ved at blive en uddøende race. De bliver fjendtligt modtaget i byerne, fordi ranchejerne ikke vil dele prærien. På de åbne græssletter driver Kevin Costner og Robert Duval heste og kvæg rundt. De har begge en broget fortid, som de er flygtet fra. Så længe de holder sig ude af byerne alt fredeligt. Men så bliver en af deres mænd bliver tæsket af en demoraliseret sherif….
Filmen er en western med alt, hvad det indebærer af smukke vidder, pistolsvingende mænd, onde skurke, feje byboere, forventet vold og romantik.
Kevin Coster har både instrueret og spiller hovedrollen i Open Range. Filmen kommer lidt tættere på den ærketypiske cowboy som foretrækker ensomheden og som kan skyde alt. I Open Range har kvægdriverne også humor og følelser – og de viser dem.
Men det viste Kevin Costner allerede i 1990 i ”Danser med Ulve”. Hvis man er passioneret western-elsker, så er dette lejligheden til at se en ny fortolkning af genren. Men kræver man aktion, et anderledes plot eller fordybelse, så er det ikke Open Range man skal bruge tid eller penge på at se.