Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det kræver paradoksalt nok et stort mod af Kevin Costner, i 2003 at bryde så lidt med de gamle konventioner i en af filmhistoriens mest klassiske genrer. Manden som mange husker fra flere store film i slutningen af 80erne og starten af 90erne, men som endnu flere efterhånden elsker at hade, har med Open Range skabt en western, som i handling og fremtoning, ligeså godt kunne have været fra dengang genren var på sit højeste.
Der bliver ikke længere produceret mange rigtige westerns. En genre, der når den er bedst, tør være langsom i fremdrift og dvælende i store flotte landskaber med masser af åben himmel. Men det er ikke første gang, at Kevin Costner lægger kræfter i genren. Han havde i 1990 et stort hit med den stort anlagte Danser med ulve - som han ligesom Open Range både instruerede og spillede hovedrollen i – mens Wyatt Earp fra 1994 var mere tung end den var flot. The Postman fra 1997, som har trækkene af en western, fik en ualmindelig hård medfart af kritikerne, men er bestemt ikke så dårlig, som den blev gjort til.
I Open Range lever Boss Spearman (Robert Duvall) og Charley Waite (Kevin Costner) som omrejsende kvægdrivere. De har begge fravalgt livet med kone og børn inde i byen til fordel for det fredfyldte og frie liv på de åbne vidder. Efter et kraftigt uvejr, må de sende en af deres mænd efter forsyninger i den nærmeste by, Harmonville, som styres af den korrupte sherif Poole (James Russo) og den magtfulde ranchejer Denton Baxter (Michael Gambon). Da han ikke vender tilbage, må Boss og Charley selv ride til byen, hvor omrejsende kvægdrivere er meget lidt velkomne. I byen finder de deres mand fængslet og mishandlet af sheriffen og Denton Baxters mænd. De to cowboys er velkommen hos byens læge og hans søster Sue Barlow (Annette Bening), som Charley forelsker sig i. Men det går snart op for Boss og Charley, at hvis de vil beholde deres kvæg, frihed, ære og livsstil, må Poole og Denton Baxter ryddes af vejen.
Handlingen i Open Range er blottet for overraskelser. Hver enkelt scene bevæger sig langsomt men sikkert hen imod det afgørende slag på gaden i Harmonville mellem de to frie kvægdrivere og byens autoriteter. Skønt filmen hele vejen igennem er smukt fotograferet, med flotte landskaber i den første halvdel, er Open Range i stemning allerbedst i scenerne i Harmonville, godt hjulpet på vej af et massivt regnskyl. Den dystre stemning i byen er ikke ulig Clint Eastwoods Unforgiven.
Kevin Costner har tidligere i karrieren haft en beundringsværdig evne til at vælge de helt rigtige film, men nogen stor skuespiller har han aldrig været. Det er han heller ikke i Open Range, hvor han særligt i filmens første halvdel indimellem spiller stift over for en velvagt Robert Duvall. Efterhånden glider Costners stive betræk bedre ind i rollen som den kortfattet Charley, som ikke viser mange følelser. Den altid gode Annette Bening, som umiddelbart kunne synes fejlcastet i en stor langsom western, får mere ud af rollen som kvinden, vores helt forelsker sig i, end manuskriptet egentlig lægger op til. Både Michael Gambon og James Russo er effektive skurke, ligesom det er værd at nævne den lille finurlige Michael Jeter, som i Open Range har sin næstsidste rolle, inden at han i 2003 døde af Aids.
Open Range har ikke den samme storhed over sig som Danser med ulve, men den er det bedste bud på en western i flere år, og er ikke langt fra nogle af de bedste i genren i nyere tid, Clint Eastwoods Unforgiven fra 1992 og Tombstone i 1993.
EKSTRA-MATERIALE:
Open Range indeholder en dokumentarfilm, ’America’s Open Range’ og en feature omkring filmens mens den endnu kun var på tegnebrættet. Det bliver aldrig rigtig interessant, men skal have tre ekstramateriale stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
