Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

ParaNorman

7. februar 2013 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

ParaNorman billede

Uhygge på den hyggelige måde…

Norman Babcock er ikke nogen helt almindelig dreng, han kan nemlig tale med de døde. Hans specielle evne har ikke just gjort ham til klassens populære dreng, og mobning og drillerier hører til dagligdagens udfordringer. Men heldigvis finder Norman trøst i gamle zombiefilm, der ses i selskab med hans (afdøde) farmor. Men en ukendt trussel nærmer sig den lille by hvor Norman bor, og inden længe må Norman stå ansigt til ansigt med en århundredegammel ondskab, der truer med at udslette Normans familie og resten af byen.

”ParaNorman” hører til den type af animationsfilm, der alt for sjældent dukker op blandt filmudvalget i Danmark, og resten af verden for den sags skyld. Stop-motion hedder animationsformen, som ”ParaNor-man” benytter sig af, og består i alt sin enkelhed af billede-til-billede animationer hvor en person bevæger et objekt en lille smule, tager et billede og derefter gentager processen. Et af de mest kendte eksempler på stop-motion animationsfilm herhjemme, er nok Henry Selick og Tim Burtons ”The Nightmare Before Christmas” fra 1993. Selvom stop-motion film sjældent finder frem til filmlærredet, så hænder det ind i mellem, at et studie kaster sig ud i den ældgamle animationsform – og gudskelov for det! Med risiko for at lyde nostalgisk, så har stop-motion filmen nemlig en særlig billedmæssig tekstur, som selv de mest moderne computeranimerede animationsfilm endnu ikke har formået at genskabe.

”ParaNorman” befinder sig i samme genremæssige område som ”The Nightmare Before Christmas”, dér hvor gyserfilmen møder børnefilmen. Det lyder umiddelbart som en mærkelig blanding, men det fungerer, ikke mindst fordi ”ParaNorman” aldrig bliver plat eller sukkersød. Sagt på en anden måde, så er det uhygge på den hyggelige måde.

Kendte horrorklassikere bliver glædeligt plagieret (til stor fornøjelse for de ældre horror-fans, denne anmelder inklusiv), og altid med et stort glimt i øjet. Filmen er en subtil kærlighedserklæring til 70’ernes og 80’ernes bloddryppende horrorfilm, forklædt som en børnefilm. Det er smukt og ganske underholdende.

Filmen formår ligeledes at holde den svære balance mellem komik og pædagogik. Filmens morale om at det er okay at være anderledes i forhold til alle de andre, får ikke på noget tidspunkt overtaget, men ligger i stedet mellem linjerne.

Historien i ”ParaNorman” bliver dog lidt langtrukken enkelte steder, så end ikke zombier og spøgelser, kan redde filmen fra at dykke en anelse i tempo.

På trods af enkelte skønhedsfejl, så er ”ParaNorman” et modigt bud på en anderledes børnefilm, der sagtens kan nydes af voksne også. Animationerne er ikke mindre end billedskønne, og som stop-motion film er ”ParaNorman” noget af det smukkeste der længe har ramt hjemmebiografen.

Ekstramateriale

Med blu ray udgaven medfølger der en god portion bonusmateriale. Ikke nok med, at man kan vælge at se filmen i 3D, hvis man vel og mærke har udstyret til det, så finder man også omkring en times dokumentarfilm, der går bag om produktionen af ”ParaNorman”.

Bonusmaterialet er inddelt i kapitler, der hver beskriver dele af produktionen. Ekstramaterialet er yderst grundigt og man kommer helt ind i detaljerne med tilblivelsen af filmen. Det er super interessant, især hvis man har interesse for stop-motion animation. Endvidere finder man et kommentatorspor til filmen med manuskriptforfatter/instruktør Chris Butler og medinstruktøren Sam Fell, hvor de beskriver deres kærlighed til stop-motion animation, samt beskriver produktionen fra start til slut. Sidst finder man nogle animerede storyboards, der har fungeret som reference i produktionens tidlige fase.

Ekstramaterialet til ”ParaNorman” er relativt nemt at overskue rent tidsmæssigt. Til gengæld er det yderst grundigt, og man føler at man kommer helt ind bag kameraet. Der bliver åbenhjertigt fortalt om tilblivel-sen af filmen, dog uden at det på noget tidspunkt udvikler sig til rygklapperi og selvros.

Bonusmaterialet til ”ParaNorman” får 4 stjerner ud af 6.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: ParaNorman
Original Titel: ParaNorman
Premieredato: 29. januar 2013
Instruktør: Chris Butler, Sam Fell
Skuespillere: Kodi Smit-McPhee, Tucker Albrizzi, Anna Kendrick, Casey Affleck, Christopher Mintz-Plasse, Leslie Mann, Jeff Garlin, Bernard Hill
Spilletid: 92 min.
Selskab: Laika Entertainment 2012/ Universal Pictures 2013
Genre: Familie , Humor , Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...