Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Prison break – Season 1 – part 2 (Episode 14-22)

18. oktober 2006 af Toke Nielsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Prison break – Season 1 – part 2 (Episode 14-22) billede

Ja – man bliver stadigt fanget ind af dette herlige og yderst medrivende cliff-hanger show!

Så kom tiden endelig hvor vi, der har gemt anden del af første sæson til bokssættets udgivelse i stedet for at følge serien på tv, kunne få svar på hvorledes Michael Scofield og hans brogede skare af medfanger, mon ville slippe ud af den penible situation de var havnet i, i slutningen af første halvdel af første sæson.

Samtidigt giver boksen også svar på spørgsmålet om hvorvidt den relativt ukomplicerede og cliff-hanger drevne historie, rent faktisk kan holde spændingen ved lige i yderligere 9 episoder.

Og svaret er: Ja – det kan den!

End ikke 6 millimeter stål og en grillklar elektrisk stol kan spænde ben for den plan-B som Michael heldigvis (og naturligvis) havde inkorporeret i sin fantastiske tatovering. Men inden frihedens friske vinde kan fylde fangernes lunger, får vi et enkelt afsnit der helt er dedikeret til en række flashbacks hvori vi får en lille smule mere kød på de forskellige implicerede i flugten, årsagerne til deres fængsling og bevæge grundede for deres ønske om flugt. Heri lære vi bl.a. at den yndige fængselslæge som Michael har indledt en flirt med har en fortid som junkie, at storebroderen, trods sin kriminelle fortid, på mange områder er et langt bedre menneske end Michael og at den pædofile morder T-Bag i den grad burde blive bag fængslets mure. Og i det sidste tilfælde gemmer sig naturligvis seriens mest seriøse (og velkendte) spørgsmål som der konstant bliver kredset om: Helliger målet midlet?

Den svenske skuespiller Peter Stormare (Fargo, The Big Lebowski, Dancer In The Dark m.fl.) er desværre fraværende en stor del af tiden, i det hans karakter som bekendt blev stukket ned i sidste omgang af serien, men dette giver så skuespilleren Robert Knepper lejlighed til at vise hvad han kan få ud af karakteren T-Bag. Og dennes kombination af medynkvækkende ensomhed og sadistisk ækelhed gør han til lejligheden fremragende uden at lade det overspil tage over der hele tiden lurer under overfladen. Overspil kan man næppe beskylde Wentworth Miller (The Human Stain) for i hans fremstilling af seriens hovedperson med det ene ansigtsudtryk; Michael Scofield. Men det er velkomment at se hvorledes dennes stoiske maske begynder at slå revner efterhånden som situationen spidser yderligere til. Alt i alt er det en ganske udmærket rollebesætning vi har med at gøre, selvom klicheen om den onde og korrupte fængselsbetjent stadig hviner lidt i tandrødderne.

Om serien fortsat kan holde dampen oppe i yderligere en sæson, er om muligt et endnu større spørgsmål end sidst, i det man kunne frygte at den ret så ordinære politiske thriller der tager plads uden for fængslets mure vil komme til at dominerer totalt. Men indtil videre har det været en sand fornøjelse og fire flotte stjerner værd, at nyde sine popcorn til dette yderst medrivende, uforpligtende og fængslende (ehem) cliff-hanger show.

Den omgang ekstramateriale vi måtte undvære i sidste boks-udgivelse er heldigvis til stede her i om ikke overvældende mængder, så i hvert tilfælde udmærkede og til lejligheden fyldestgørende mænger. Vi får:

En 30 minutters ”bag kameraet …” med en masse ros og intet ris fra forskellige implicerede i serien. 7½ minut bag en enkelt scene (se ovenstående), 10 minutters historie om det 150 år gamle og nyligt lukkede Joliet fængsel hvori serien er indspillet, 6 forskellige tv-spots for showet, samt 15 minutters snak om en af seriens vigtigste medvirkende og samtidigt største stykke Special Effect arbejde; Michaels tatovering. Alt i alt ganske fint, ordinært og tre stjerner værd.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Prison break – Season 1 – part 2
Original Titel: Prison break – Season 1 – part 2
Premieredato: 3. oktober 2006
Skuespillere: Wentworth Miller, Robert Knepper, Peter Stormare, Sarah Wayne Callies, Dominic Purcell
Spilletid: 395 min.
Selskab: 20th Centery Fox 2005 / SF-Film 2006
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...