Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Anthony Hopkins, en af vor tids fornemste skuespillere, har det med at stjæle billedet hvad end han medvirker i. Denne gang drejer det sig om det tal-geniet, professor Robert Llewellyn som har revolutioneret matematikkens regelsæt hele to gange inden han blev 22 år. Dog lider Robert af en slags sindssyge som har gjort han fjern fra omverdenen og som gør at alt han foretager sig, er at knokle løs med matematiske formler og teorier.
Selvom Robert Llewellyn er omdrejningspunktet, så tager filmen sin start netop som Robert er afgået ved døden. Vi ser ham faktisk kun i flashbacks forårsaget af den datter som har passet ham de sidste 5 år, hvor sindssygen har været på sit højeste. Datteren Catherine spilles af skønne Gwyneth Paltrow (Seven, Shakespeare In Love, The Royal Tenenbaums) som var strengt underlagt faren at hjælpe og støtte ham i hans proces, faktisk ser man flere flashbacks hvor Robert skælder og smælder på hende, når tingene ikke lige går efter hans hoved. Omvendt er der mere ro, når de kryptiske udregninger glider lettere. Men som sagt, Roberts liv er udelukkende styret af matematikken og i grove træk har Catherine travlt med at servicere ham, så han har mest mulig tid til at nørkle med tallene. Det er hårdt og slidsomt, og til Roberts begravelse går en uligevægtig Catherine på talerstolen og erklærer sig glad for at han nu ikke er mere.
Efter Roberts død påtager en af Roberts tidligere elever, Hal (Jake Gyllenhaal – Jarhead, Brokeback Mountain), sig opgaven at gennemgå hans mange gamle kladdehæfter som han har efterladt sig i sit store hus. Alt imens har Catherines søster Claire (Hope Davis – The Weather Man, The Matador, Rundt Om Schmidt) travlt med at lave om på Catherines liv i enhver henseende. Claire frygter nemlig at Catherines opførsel ved begravelsen er tegn på arvelig sindssyge fra faren, og derfor begynder Claire så småt at overtage Catherines gamle rolle, nemlig som plejeinstans. Det modsætter Catherine sig på det kraftigste, men hendes voldsomme udbrud og utilfredshed tolkes ikke anderledes af Claire end at sindssygen er brudt ud i lys lue. Claire får lige så langsomt magten, og påtvinger Catherine at flytte med sig til New York, hvor de bedste læger findes. Det passer så omvendt dårligt ind i Hals planer, for han er nemlig forelsket i Catherine.
Nu vil den opmærksomme måske straks spørge om ikke fokus er flyttet fra Robert til Catherine, og jo, det tør svagt antydes. I et mindre trekantsdrama, forbliver intet dog vigtigere end den sandhed som langsomt ser dagens lys via Hals studier af Roberts kladdehæfter. Side for side nærmer han sig oplysninger som kan sætte hele miseren i et noget andet lys.
John Madden (Shakespeare In Love, Captain Corelli's Mandolin) har instrueret det ganske velkendte skuespil, så det nu også har kunnet opleves på det store lærred, og nu på hjemmebiografen via dvd-udgivelsen. Det er han sluppet rimelig smertefrit fra. Dog kan man godt savne lidt mere bid i dramaet, som foregår meget dialogpræget. Men det befinder sig implicit i rollernes gøren og laden. Så man skal være indstillet på en forholdsvis stillesidende oplevelse i rundt regnet lige så lang tid som en fodboldkamp varer. Umiddelbart er dette sådan et manuskript, som man måske synes burde have fortjent en helt anden udformning, men så ville man omvendt også gå på kompromis med rollernes funktionalitet.
På coveret står der indprentet at dette er den slags film som er skræddersyet til en Oscar. Jeg må erklære mig ganske uenig. Proof ligger så langt væk fra f.eks. A Beautiful Mind i sin storladethed som man kan komme. Det er korrekt at filmens tema er lige vand på møllen omkring identitet, familiebånd og skæve personligheder, men formen dvæler nærmere ved det smalle kræsne publikum frem for en blockbuster for masserne. Og dette er netop styrken – men så skulle det være derfor at den snuppede en gylden statuette... Nu måtte den så nøjes med en Golden Globe-nominering. Faktisk er det ganske enkelt at beskrive Proof i forhold til den samlede oplevelse. Alle som får set filmen til ende, er nok blevet en anelse klogere på tilværelsen. De som ikke når til rulleteksterne, ja de må jo nødvendigvis have slukket undervejs...
Ekstra materialet er forholdsvis sparsomt. Kommentatorspor og kommenterede slettede scener kommer ikke som den helt store overraskelse. Hjertet er lagt hos processen fra at få et teaterstykke gjort levende på filmrulle. Dog er det heller ikke fordi at man bare savner en masse andet ekstra materiale. Ikke verdens største produktion, så naturligt nok heller ikke bunker af oplysninger her.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
