Den tredje og sidste film om Rambo er måske den mest ambitiøse af dem alle 3. Den kostede mest og er teknisk set også den som ser flottest ud. Den første film – ”First Blood” – fokuserede på en nedbrudt og krigstræt vietnamveteran, som bare ville hjem og starte på en frisk og få en normal hverdag uden konstante farer, men krigen vendte alligevel tilbage til hans liv, for denne gang var krigen inde i ham selv, hjemme igen i Amerika og han måtte kæmpe mod både politi og hjemmeværn for at blive accepteret. Det var en lavbudgets antikrigs actionfilm, som havde fjernet bogens blodige elementer og dystre tone til fordel for en mere menneskelig indgangsvinkel og blev derfor også en habil succes både i biografen og på video. Den anden film - ”Rambo: First Blood Part II” – blev lavet som en rigtig blockbusterfilm actionfilm. Den havde ingen rigtig historie, kun undskyldninger for at Rambo kunne skyde masser af onde vietnamesere. Rambo var nu en rendyket actionman uden problemer og lejesoldat, som altid rammer plet, uanset hvor han peger sine våben hen. Der var masser af våben, action, bulder og brag. Latterligt ja, men mere sjov at kigge på end egentlig spændende.
Med ”Rambo III” er troværdigheden fuldstændig væk. Handlingen er igen simpel og tager udgangspunkt i, at Amerikanerne ikke var enige i at Russerne gik ind i Afghanistan. Igen i denne film opsøger Trautman (igen spillet af Richard Crenna), denne gang i Thailand, hvor Rambo nu har slået sig ned for at finde ro, da han jo ikke kan finde det hjemme i Amerika. Trautman beder Rambo om at tage med ham på en mission, hvor de kan hjælpe oprørene mod de fæle Russere. Rambo afslår, så Trautman tager derfor af sted alene. Missionen slår fejl og Trautman bliver taget til fange. Det kommer naturligvis Rambo for øre og han drager nu, på en personlig mission, ud for at redde sin ven ud og hjem igen. Ikke kun er historien temmelig dum, flere af scenerne er temmelig latterlige, at se på - fx scenen, hvor Rambo står som en anden Robin Hood og nedskyder en af de Russiske kamphelikoptere eller når Tautman og Rambo står foran den Russiske hær og rammer plet hver gang uden dog skulle lade, sigte eller blive såret bemærkelsesværdigt. Væk er troværdigheden og helt den figur, som vi lærte at kende i den første film. Teknisk set er den flottere end ”Rambo: First Blood Part II” men det gør ikke filmen meget bedre, da dialogen og instruktionen er tam, så sidder man faktisk kun og venter på, at de skal begynde at skyde igen.
Filmen blev markedsført som en anden Disney film, med masser af følgeprodukter som computerspil, overlevelsesknive, dukker osv. osv., men blev slet ikke den succes man havde regnet med. Den skrev sig også ind i filmhistorien, som en af de mest voldelige film nogensinde med over 100 dødsfald og over 200 voldelige handlinger og som en af de dyreste film nogensinde. Dvd’en indeholder dog ikke noget særligt spændende ekstra materiale, kun en standard ”Making of”-featurette, samt teaser, trailer for filmen og et lille billedgalleri. Der er ikke så meget mere at sige om filmen, så jeg vil gå videre med at se lidt på boksen som helhed.
Det først jeg vil sige er at det er et godt initiativ at sende hele serier ud i en samlet bokse, for man derved får mulighed for at bedømme dem som et samlet værk. ”Back to The Future” ”Indiana Jones” – filmene er eksempler på rigtig gode bokse. Faren er bare når filmene, som her, er meget svingende i kvalitet, bliver man hurtigt skuffet over man kan ikke købe dem enkeltvis, for personligt ville, jeg aldrig punge ud med flere hundrede kroner, blot for at gense ”First Blood” som jeg stadig mener er en af de rigtig gode spændings/actionfilm fra start 80’erne.
Rambo trilogien har været udsendt flere gange, både på videobånd og på DVD, med meget forskellige kvalitet og ekstra materiale. Jeg har flere gange set dem på videobånd, senest da en ven fandt dem i en rodekasse med film til 3 for 100 kr. Billede og lyd var elendig, så det var med spænding jeg så frem til at se disse udgaver. Alle film bliver præsenteret i deres oprindelige format 2.35:1, som er flot i forhold til VHS-udgaverne, men slet ikke på højde af de udgaver man ser i dag. Den flotteste er ”First Blood” hvor selv de mørke skovscener står flot uden alt for meget støj. Hvor billedsiden er god er lydsiden meget skuffende. Der er kun blevet plads til et 2.0 Dolby Sorround mix, som er meget tamt, det betyder ikke så meget i ”First Blood”, men i ”Rambo: First Blood Part II” bliver de mange action scener tamme, at se på når lyden ikke følger med. Denne udgave fra Sandrew Metronome er derfor god nok, hvis du kun ønsker at have filmene og boksen ikke koster mere end 200 kr., men hvis du vide mere om filmene og altså rigtig godt ny produceret ekstra materiale, hvor du bl.a. høre forfatteren David Morells kommentarer, skal du hellere investere i de fornyeligt udsendte amerikanske kode 1 udgaver, som også har et flottere 5.1 DTS lydmix. og flottere videooverførelse, med mindre støj og bedre kontrast.
Jeg har aldrig været, og bliver nok aldrig rigtig Rambofan, men de gode hvis du er til harmløs action, hvor man ikke skal tænke over hvad der sker, og også de er også en vigtig del af B-actionfilmhistorien, når man tænker på, hvor mange film og videospil, der har hentet elementer og ideer fra de 3 film.
Filmene var venligst udlånt af Sandrew Metronome.