Skriv en kommentar
Ligesom sin forgænger er Road House 2 plat, overdrevet, og kedelig underholdning. Efter at have spildt halvanden time, finder man at der ikke er meget under overfladen, og det er der vel ikke noget at sige til når hovedrolleindehaveren er en af forfatterne bag filmen. Skuespillere er uddannet til at udfylde én opgave, og den kreative produktionssektor er uddannet, eller født med talenter for at udfylde en anden.
Plottet, eller mangelen på samme, er mere eller mindre det samme som i den første katastrofe. Her hedder baren "Den sorte pelikan" og styres af Nate Tanner. Denne bar er åbenbart opført på et stykke jord, der er er hovedsæde for pusherne i byen, dybt i Louisiana's 'sumpe'.
Wild Bill, en af de tunge narko-drenge i byen, har prøvet at få Nate til at sælge baren længe, men Nate vil ikke af med hans sted. Så Bill har naturligvis sendt hans bøller efter Nate, for at sende ham på hospitalet. Efter at have hørt dette, kommer Nate's nevø, Shane Tanner, ned til Louisiana for at passe forretningen imens hans onkel ligger og ømmer sig. Shane skal forestille at være søn af Patrick Swayze's figur fra originalen der, ifølge denne 2'er, blev myrdet på mystisk vis for år tilbage.
Shane besidder en del af hans fars karaktertræk og dialog: Han kører mercedes, flyver ikke, elsker blondiner og kan sparke røv.
Shane sættes sammen med den smukke blondine, Beau, da han kommer til byen. Hun er en militæruddannet skolelærer, der kan sparke røv på enhver... Du kan nok forestille dig resten. Tanner og Wild Bill kommer op og toppes igen og igen, indtil den komiske finale kommer for dagen, hvor Shane finder hans fars morder (surprise surprise).
Filmen krediterer tre manusforfattere, inklusive hovedrolleindehaveren, men man forstår ærlig talt ikke hvorfor man vil tage 'æren' for at have skrevet denne film. Personligt ville jeg nok hellere have været foruden.
Hovedrolleindehaveren, Jonathon Schaech, ser ud til at blive nyeste skud på stammen af Van Damme og Steven Seagal-agtige 'direct-to-video' actionstjerner, efter hans film at dømme. Ligesom originalen er denne efterfølger hurtigt glemt. Ind af det ene øre og ud af det andet, og det er nok også meget godt for de involverede.
Er du stor fan af den første, så er nysgerrigheden måske for stor til at undgå at leje denne, men ellers er filmens værdi lig nul. Glem den her, lige med det samme.
