Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Rogue One: A Star Wars Story

29. april 2017 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Rogue One: A Star Wars Story billede

Nye vinkler på galaksen, langt langt væk. Denne gang med et væsentligt skud af dansk design...

Rogue One: A Star Wars Story er den første af en række planlagte sidehistorier til det episke Star Wars- univers. Den lægger sig ikke i forlængelse af sagaen, men bidrager til mere til at grave flere detaljer frem fra rummiljøet og sammenhængen mellem det gode og det onde. I denne omgang spiller etableringen af Dødsstjernen den centrale rolle. Og minsandten om ikke det er en dansker, der bliver sat til at stå for dens tilblivelse.

Mads Mikkelsen (Jagten, Doctor Strange, Hannibal) er nemlig castet som Galen Erso, en jaget bonde, som har evner ud i masseødelæggelsesvåben. Kommandør Krennic (mesterligt spillet af Ben Mendelsohn fra Starred Up og The Dark Knight Rises) er udpeget til at få Ersos arbejdskraft i Imperiets hænder. Galens kone bliver slået ihjel, mens hans datter Jyn (Felicity Jones – Teorien Om Alting, Inferno) når at flygte. Selv bliver Galen taget til fange og tvunget til at konstruere galaksens allerfarligste og mægtigste våben. År senere følger vi atter Jyn, som har udviklet sig til lidt af en rebel. Hun har ikke meget til overs for Emperiet og gør sit for at sabotere deres fremmarch. Da hun lærer at hendes far stadig er i live, begynder hendes rejse for at finde ham, og også på at destruere Dødsstjernen. Det viser sig nemlig at Galen med vilje har placeret en fejl i det kraftige våben, således at det er muligt at uskadeliggøre våbnet.

Rejsen er dog ikke let, men heldigvis kommer hun omkring en række krigere som hjælper hende mod målet. Det kommer til vilde kampe og hæsblæsende jagter i luften, og som sædvanligt, et møde med en masse skæve og sære væsner af forskellig art. Ja, faktisk er det jo muligt at sige om denne omgang Star Wars, at det eneste den mangler er lyssværd. Kronologisk passer denne film ind mellem episode 3 og 4 i sagaen, og linker sig afslutningsvis på scenen hvor Leia skjuler informationer i en lille droid, bedre kendt som R2-D2.

Rogue One er en fejende flot film med masser af helte og skurke, visuelle stærke scener og et godt solidt eventyr. Men når det er sagt, så kan man ikke undgå at få tanken om at dens tilblivelse i høj grad skyldes Disneys overtagelse. Selvom filmen stadig bryster sig af at være et værk fra LucasFilm Ltd., så er det altså Disney som står for lanceringen, og dermed et påskud for at malke en succes. Nu siger jeg ikke at Rogue One er en svipser, for det er den bestemt ikke. Den er bare ikke i den brede offentlighed en nødvendighed. Star Wars-universet har ikke savnet en sådan sidehistorie, og i forhold til at følge episode-filmene, så er den ikke vedkommende for mange andre end de ypperste fanatikere.

I instruktørstolen har man valgt at placere Gareth Edwards (Monsters, Godzilla), og han gør det nu egentlig meget godt. Der er en god veksling mellem lidt baggrund og oplysende replikker fra vores nye karakterer, men også et godt lag action på flere planer. Det peger alt sammen i den rigtige retning, men efterlader stadig den menige seer med en eftersmag af at filmen er lavet for ussel mammons skyld. Rogue One består dog alligevel uden problem, ikke mindst for sin gennemførte og flotte visuelle billedside. Det bliver til 4 stjerner.

Udgivelsen indeholder også en separat disc med endnu mere lir og gejl fra galaksens uudtømmelige kroge. Primært for disken er 10 featuretter (samlet spilletid på 1 time og 8 minutter), hvor du kan komme helt tæt på Jyns rebelske sind, spionen Cassian, droiderne m.m. Epilogen handler om den fortsatte historie, for Star Wars vender jo, som de fleste nok ved, tilbage med en ny episode til december, kaldet The Last Jedi. Hos Indiewire er netop The Last Jedi kåret til årets næstmest ventede film for igangværende år. Dertil kommer flere planlagte Star Wars Stories, hvor vandrørene mener at vide at den næste kommer til at omhandle Han Solos ”unge år”. På denne disk kan du også se en masse referencer til de øvrige film, bl.a. vedrørende robotter og køretøjer.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.

Titel: Rogue One: A Star Wars
Original Titel: Rogue One: A Star Wars
Premieredato: 11. april 2017
Instruktør: Gareth Edwards
Skuespillere: Felicity Jones, Diego Luna, Ben Mendelsohn, Forest Whitaker, Mads Mikkelsen, Donnie Yen, Alan Tudyk, Jang Wen
Spilletid: 133 min.
Selskab: Lucasfilm ltd., Walt Disney, 2016
Genre: Action , Sci-Fi
















banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...