Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Rollerball

30. september 2002 af Morten Eriksen

0 stjerner Skriv en kommentar

Rollerball billede

Ungdomsfilm om voldens underholdingsværdi i en nær fremtid hvor det kun handler om høje seertal og om at tjene penge…

Vi er i år 2005 hvor den nye TV sport Rollerball hitter i Rusland og asien. Det er en moderne form for ishockey på motorcykel og rulleskøjter. Jonathan (Kris Klein) er skater, og vi ser ham og vennerne ræse ned af San Fransiscos gader liggende på et skateboard. Politiet følger hurtigt efter og han når lige at blive reddet af vennen Ridley (LL Cool J) der får ham halet ind i sin bil. Han får straks tilbudet om at tage af sted og være med på Rollerball holdet Horsemen sammen med Ridley og dermed score kassen. Straks efter er Ridley og Jonathan sammen i Kasakhstan. Jonathan er begejstret for sporten, og efter noget der ligner et uheld, så stiger seertallet eksplosivt. Promoteren Petrovich (Jean Reno) og de andre slipsefolk bag showet jubler og de får straks arrangeret noget mere vold. Jonathan finder langsomt ud af at Petrovich vil gøre alt for at den spektakulære sport skal beholde sine ratings på TV, og da man som spiller ikke bare kan sige op, så beslutter han derfor sammen med de andre medspillere at stikke af. Det går dog knap så godt, da Petrovich og hans folk har temmelig meget magt, så Jonathan bliver tvunget tilbage på banen…

Filmen er en remake af ”Rollerball” med James Caan fra 1975. Jeg har dog ikke haft mulighed for at se originalen, så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag. Originalen skulle efter sigende ikke være noget mesterværk. Det er remaken heller ikke. Filmen har intentioner om at tiltrække teenage-skater-folket. Paradoksalt, så bruger holdet bag filmen alle de virkemidler der i filmen får seertallene i vejret, til at fastholde os der ser filmen! Vi har at gøre med materiale der kendetegner en B-film. Et manuskript med minimum af indhold, handlingsforløb uden introduktion, personer uden nuancer og replikker og skuespil der efterlader alt at ønske. Tilsat nogle hurtige biler, en portion vold og lidt nøgenhed samt noget hård rock og voila: ”Rollerball”. Jeg kan f.eks. nævne en scene hvor Jonathan tager hen i træningslokalet en sen aften. Lokalet virker tomt, men hov der er stadig én der træner. Det er den smækre Aurora (Rebecca Romijn-Stamos) der står og træner topløs! Jeg kan ikke fremhæve bare en enkelt positiv detalje ved filmen. Jeg ville gerne have skrevet, at Jean Reno var et syn værd, men det er rutinearbejde og hele rodebunken er bare så jammerligt!

Hvis man kan opdele B-film genren i to dele: Én halvdel med gode B-film og en med dårlige, så vil man finde ”Rollerball” i den dårlige del og den nært beslægtede ”Running Man” med Arnold Schwarzenegger i den gode. Hvor ”Running Man” dog har Arnold, nogle godt serverede one-liners, rimelige actionscener samt en handling der er til at følge, så har ”Rollerball” ingen af delene! Der er ganske simpelt intet at komme efter. Instruktøren John McTiernan der ellers har lavet film som f.eks. Predator, Die Hard og Die Hard With A Vengeance skraber denne gang absolut bunden.

DVD specifikationer:

Menuerne er animerede og der er scenevalg. Der er følgende undertekster på DVD’en: Engelsk, fransk, spansk, hollandsk, arabisk, hindi, og portugisisk. Filmen er desuden tekstet for hørehæmmede på engelsk, fransk, spansk og hollandsk. Af lyd kan der vælges imellem engelsk (DD 5.1), fransk (DD 5.1), og spansk (DD 5.1).

Special features:

Lydspor med kommentarer fra skuespillerne Chris Klein og Rebecca Romijn-Stamos
Interaktiv “Rollerball Yearbook”
Trailers
Skjult Easter Egg (musikvideo med Rob Zombie)

Man skal være meget glad for filmen for at kunne holde ud at høre Chris Klein og Rebecca Romijn-Stamos fortælle om hvor meget bilerne kostede, hvor mange de smadrede, hvor hårdt skabet var at stå nøgen op af osv.

Den interaktive årbog er en beskrivelse af spillet, holdene, og udstyret.

Der er 4 trailers:

Rollerball (anamorfisk widescreen 2.35:1, Dolby Digital)
Final Fantasy (anamorfisk widescreen 1.85:1, Dolby Digital)
Godzilla (Letterbox (mudret billede) 4:3, Dolby Digital)
The 6th Day (Letterbox 4:3, Dolby Digital)

Hvis man i trailermenuen surfer lidt op og ned af listen, så kommer der pludselig et hestehoved til syne i menuens højre side. Klikker man på det, så spilles musikvideoen.

DVD’en er venligst stillet til rådighed af Egmont film.

Titel: Rollerball
Original Titel: Rollerball
Premieredato: 16. oktober 2002
Instruktør: John McTiernan
Skuespillere: Chris Klein, Jean Reno, Rebecca Romijn-Stamos, LL Cool J, Naveen Andrews, David Hemblen, Oleg Taktarov
Spilletid: 98 min.
Selskab: Metro-Goldwyn-Mayer 2002
Genre: Action
Link: http://www.rollerball.com
På vej ned af San Fransisco's gader.
På vej ned af San Fransisco's gader.
7 minutters night vision.
7 minutters night vision.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...