Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Sahara (DVD)

23. november 2005 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Sahara (DVD) billede

En skattejagt igennem Sahara der er mere underholdende end de andre senere forsøg på at være Indiana Jones.

Bjærgeren Dirk Pitt kommer i besiddelse af en sjælden mønt, som siges at være fra et skib, der under den amerikanske borgerkrig, rejste igennem Atlanterhavet og endte et sted i Afrika. Sammen med han altid trofaste makker Al, beslutter han sig for at rejse til det vestlige Afrika, der styres af en krigsliderlig general, der snart får færden af deres mission, og gør alt for at stoppe dem. Sammen med sig har Dirk WHO lægen Dr. Rojas, som jagter en sygdom der ligeså er i gang med at smitte og dræbe folk i det vestlige Afrika. Hvad de ikke ved er, at de jagter den samme ting.

Sahara er endnu en film i række af de nyere eventyrfilm, der påstår at kunne sætte Indiana Jones på pension. Selvom filmen her slet ikke er i nærheden af trilogien af mesterværker, er det dog stadig den der har været tætteste på. Sahara har nemlig noget Tomb Raider, National Treasure og The Mummy ikke havde: et underspillet plot og en charmerende helt. Selvom filmen præsenterer en historie der er meget langt ude, der inkluderer floder under Sahara ørkenen, en sygdom der spredes så den aldrig ville kunne stoppes og et plot der hviler mere på held fra vores helte end egentlig talent, så fanger den sit publikum på en måde, der for det hele til at virke troværdigt. Dette er en egenskab mange andre i dens genre aldrig helt formåede, og dens mangel af overkill er ligeså inspirerende i en film der let kunne have tendenser til dette.

Breck Eisner sidder i instruktørstolen, og her har han siddet med serier som Taken og The Invisible Man før. Næste gang vi oplever hans film er i 2006 med genindspilningen af The Creature From The Black Lagoon. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er Eisners skyld at denne film fungerer. Hans sammensætning af billeder er så underspillet, at filmen konstant virker nærværende. Han undgår alle de smarte blockbuster teknikker som oftest spolerer film i dag, og skaber derved et univers der ligner Indiana Jones’ ret meget, og general Kazim og hans hær minder unægtelig meget de nazister der optræder i Indiana Jones. Han har dog bevidst omgået at få historien og fortælleteknikken til at minde for meget om Indiana Jones, men lighederne er der da. Der hvor filmen til tider ikke virker, er når Dirks makker Al prøver at blive en komisk bifigur, og romancen mellem Dirk og Eva Rojas der aldrig kommer i gang, og pludselig slutter. Dette kunne der nemt være arbejdet en del mere på.

Matthew McConaughey (EdTV, The Wedding Planner, U-571, Frailty) spiller hovedrollen som Dirk Pitt. Selvom han måske ikke er den mest velvalgte til rollen, som desuden er bygget over en række bøger om Dirk Pitts eventyr, formår han aldrig at falde helt igennem. Hans muskuløse overkrop er nødvendig for figuren, og hans sleske udseende i filmen understøtter det egentlig ret godt, selvom dette ikke var de oprindelige intentioner for figuren. Steve Zahn (National Security, Daddy Day Care) er derimod lettere irriterende fra tid til anden. Ikke kun hans figur som skal understøtte McConaugheys, men hans skuespiller falder ofte igennem og virker utroværdigt og ligegyldigt. Penelope Cruz der ellers ofte spiller sine roller fint opnår dog ikke mere end middelmådighed med denne karakter, der mere er et kønt ansigt og et oplæg til en romance mellem Eva og Dirk. William H. Macy har også en mindre rolle, som han klarer fint nok, men hans valg af roller er dog begyndt at genere mig noget så grusomt, da han har vist hvad han kan i film som Magnolia, Boogie Nights og Fargo.

Sahara er en god underholdningsfilm, der ikke giver meget mening når man tænker over den, men hvorfor skal man nu også det? Den føles ikke de 2 timer den er lang, men er overstået hurtigt, da den er medrivende og spændende. Det er en film der er svær at gå i dybden med, og den er nok også svær at starte en samtale om efter rulleteksterne er færdige, men imens den kører holder den humøret oppe i dens vilde skattejagt. Se den hvis du mangler et godt alternativ til Indiana Jones.

Ekstramaterialet er faktisk glimrende på denne udgivelse. Vi har et par Bag Om Kameraet, som giver en en følelse af arbejdet der lægger bag, samt den morskab holdet har haft igennem filmens tilblivelse. Der er også en håndfuld slettede scener med tilhørende kommentarspor, der egentligt supplerer filmen godt. Til sidst er der også et par trailers. Der er måske ikke så meget der er herpå, men kvaliteten af det der er der, hæver karakteren en smule. 4 stjerner til filmen, og 4 til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Sahara
Original Titel: Sahara
Premieredato: 15. november 2005
Instruktør: Breck Eisner
Skuespillere: Matthew McConaughey, Steve Zahn, Penelope Cruz, William H, Macy
Spilletid: 118 min.
Selskab: Paramount Pictures, Bristol Bay Productions, Baldwin Entertainment Group, Kanzaman Production, Nordisk Film, 2005
Genre: Action
Link: http://www.saharamovie.com/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...