Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Samme dag næste år

29. september 2011 af Line Gren

3 stjerner Skriv en kommentar

Samme dag næste år billede

Kærlighedsbåndet mellem to mennesker skifter mellem at være stærke, intense og svage, udsigtsløse. Det er kærlighedstemaet, som gør ”One Day” nærværende

”One Day” eller filmens titel på dansk ”Samme dag næste år” handler kort fortalt om et livslangt kærlighedsbånd mellem to mennesker. Forfatteren David Nicholl’s roman ”One Day” er filmens forlæg. Selv har han skrevet filmmanuskriptet.

Emma spilles af Anne Hathaway. I rollen som Dexter er det Jim Sturgess. De indledende scener, hvor deres venskab bygges op virker kunstige og mangler dybde. Scenen hvor hun forsøger at forføre ham i sin skoleuniform suppleret kun med undertøj virker iscenesat og ikke dragende eller sensuel. Efter hendes stunt tager han sine bukser på, og de aftaler, at de kan være venner. Scenen slutter med, at de lægger sig til at sove.

I begyndelsen af ”Samme dag næste år” virker Anne Hathaways karakter overspillet. Men hendes humoristiske og følsomme skuespilpræsentation løfter filmen. Hun tilfører karakter Emma en autenticitet ved at fremstille hende som en nørd, en drømmer, pligtopfyldende og som ikke har høje tanker om sig selv. Emma har selvironi og er klodset. For eksempel da hende og Dexter tager på bilferie til strand og varme. De er på stranden og han smører hendes ryg ind med solcreme. Der opstår en intens stemning og for at undgå den, vil hun i vandet. På vej ned til vandet, slår hun kækt en klodset vejrmølle, som vi som tilskuer smiler af sammen med Dexter.

De mest troværdige scener er deres telefonsamtaler. Når Emma skal give los for alle sine frustrationer over sit skodliv. Hun arbejder som tjener på en mexicansk restaurant, men det var ment som midlertidig. Hun troede, at hun skulle erobre London, i stedet for som hun skarpt siger til Dexter: ”London just swallov me up”. De løber ofte tør for penge under telefonsamtalerne. Dexter ringer, når han er nede og deprimeret. Han taler med Emma, når han trænger til en ven, som kender ham og ikke kun er interesseret i rigmandssønnen eller tv-stjernen.

Forskellen på Emma og Dexter er, at han bliver forelsket i mange. Han har et kæmpe behov for at blive beundret og elsket. Det kan han ikke styre. Det siger han ærligt, mens de er ude at nøgenbade. Hun bliver dybt såret og hendes reaktion er at dukke hans hoved under vandet. Emma arbejder på at affinde sig med sit liv som skolelærerinde og bo sammen med en mand, som hun ikke elsker. Hendes kæreste forsøger at blive stand-up komiker, men som hun selv siger, han bliver aldrig sjov. Hun er sjovere end ham. I sit stille sind lider hun, når Dexter har fundet en ny pige eller ikke har tid til at spørge til hende. Hun tvivler i perioder på deres venskab, da han indimellem kan virke fremmed og ubehagelig.

Uanset hvordan han opfører sig og sårer hende uden at vide det eller vil erkende det, så tilgiver hun ham. Uanset hvor hun befinder sig i verden, så slipper hun ham aldrig i tankerne eller hjertet. Derfor opgiver hun med det samme sit succesfulde liv i Paris samt franskmand, da Dexter kommer kort på visit. Det samme gør han for Emma, men hun vælger ham. Han når at gifte sig og få et barn i mellemtiden, inden han til sidst indser, at han hører sammen med Emma.

Hun gør ham til et anstændigt menneske.

De få’ scener som er skudt i Paris virker ikke troværdige. Man tror ikke på, at Emma virkelig er flyttet til Paris. Det virker endnu mere iscenesat, da Dexter ankommer til hovedbanegården i Paris og Emma står med et skilt ”monsieur Dexter”. Undertegnede, anmelder kan ikke lade være med at skele til Woody Allens ”Midnight in Paris”, hvor stemningen – ambience træder frem i fuld flor, at ’nu er vi i Paris’. Som tilskuer indtager du i fulde åndedrag den parisiske atmosfære med hovedpersonen i Woody Allens film.

Humoren i ”One Day” er skarp, især fra Anne Hathaway. Humoren er direkte og krydret med en vis tristesse og vemodighed. ”One Day” lider under at være forudsigelig og mangel på troværdighed.

Hvor er den inderlige, oprigtige kærlighed mellem de to hovedpersoner?

Titel: Samme dag næste år
Original Titel: One Day
Premieredato: 29. september 2011
Instruktør: Lone Scherfig
Skuespillere: Anne Hathaway, Jim Sturgess, Patricia Clarkson, Ken Stott, Romola Garai, Rafe Spall
Spilletid: 107 min.
Selskab: sf-film
Genre: Romantik




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...