Skriv en kommentar
Forfatteren Mortney Raimey (Johnny Depp) har fortrukket sig til et idyllisk landsted i Maine, da han gennemgår en skilsmisse med sin kone, Amy (Maria Bello). Amy har fundet en ny mand, Ted (Timothy Hutton), som hun deler Raimey's gamle bolig med. Så Raimey har nok problemer og han lider ovenikøbet af en skriveblokade. En dag banker det på Raimey's dør og udenfor står en Amish-lignende mand, John Shooter (John Turturro) og siger ”Du stjal min historie”. Raimey bliver først forvirret og forstår ikke hvad Shooter forsøger at sige. Shooter efterlader sin kopi af historien, som Raimey til sin store forbløffelse finder ud af, næsten er identisk med en af sine egne historier - ”Secret Window”. Selvom Raimey kan bevise at hans egen historie blev udgivet 2 år tidligere end Shooter skrev sin, insisterer Shooter på, at hans historie er blevet stjålet. Der begynder nu et forfølgelsesspil mellem Shooter og Raimey. Shooter vil ikke holde op før Raimey indrømmer, at han har stjålet historien.
Shooter giver Raimey 3 dage til at bevise, at han har udgivet historien før Shooter skrev sin. Raimey bliver dog plaget af unødige telefonopkald bl.a. fra sin tidligere kone Amy, men også Shooter selv. Shooter's tilnærmelser bliver værre og derfor melder Raimey Shooter til politiet. Det mærkværdige er, at ingen har hørt om Shooter og højst besynderligt er det, at Ted kommer fra en by, der hedder Shooter's Bay. Er det nu Ted, der har pudset Shooter på Raimey for at advare ham? Mange spørgsmål rejses, som filmen skrider frem.
Secret Window er den nyeste Stephen King filmatisering. Filmen er baseret på novellen ”Secret Window, Secret Garden”, som efterhånden har et par år på bagen, så man kunne undre sig over hvorfor der skulle gå så lang tid før historien blev til en film. Alting til sin tid, kan man måske sige. Ikke desto mindre er filmatiseringen ret vellykket og klimakset bygges godt op efterhånden. Det er så typisk for Stephen King's karakterer, at de udvikler sig fra det normale til det, mildest sagt, knap så normale – hvis ikke det psykopatiske. Det er ikke den samme nervepirrende stemning fra Ondskabens Hotel, men man underholdes godt. Stephen King's filmatiseringer har været mange efterhånden og de blevet modtaget godt. Der skal nævnes Carrie (1976), Ondskabes Hotel (1980) og Misery (1990) som nogle af dem.
Johnny Depp har karisma, ligeså vel som John Turturro. Turturro er god til de lidt skæve roller, blandt andet fra Coen filmene (Big Lebowski, O' Brother Where Art Thou mv). Det skyldes måske hans mimik eller fremtoning. Den type han spiller i rollen som Shooter er ganske fortræffelig til Turturro. Shooter er nemlig ikke en helt almindelig person.
Stephen King's historier indeholder overnaturlige elementer, der spiller ind. Det gør de i mange historier, men han er en mester i gyserkunsten. Filmatiseringerne af hans bøger er for det meste også hårrejsende. Der er dog et par undtagelsestilfælde imellem (Sometimes They Come Back, It) Hans karakterer er altid ekstreme, ikke på samme måde som i Coen film, ej heller de typer, som David Lynch dukker op med. Endnu engang omhandler King's historie en forfatter (se The Shining, eller Misery), hvilket er King's varetegn. Mange historier foregår også i staten Maine, ligeså vel som Secret Window.
Går King's univers ens næse forbi, kan historen virke forvirrende og som om den løber løbsk. Der er dog heldigvis ikke så meget af det overnaturlige, som man kunne opleve i hans forrige film, Dreamcatcher. Det hverken taber eller vinder Secret Window noget på, så derfor vil filmen hurtigt gå i glemmebogen. Stephen King fans vil dog elske endnu en af Stephen King's udmærkede gyserfortællinger på det hvide lærred.
