Skriv en kommentar
Den handler om den fattige pige, Sayra, fra Honduras, som bliver genforenet med sin far. Dermed får hun muligheden for at krydse Latinamerika illegalt sammen med faderen og sin onkel i håb om at komme til USA med livet i behold. På deres vej støder de brutalt ind i bandemedlemmet ”El Casper” aka Willy, som er på flugt fra sin fortid som bandemedlem, og derved også på flugt fra døden. Banden har sat en pris på hans hoved og vil for alt i verden finde ham og dræbe ham. Sayras nysgerrighed overfor ”El Casper” gør, at hun trodser sin far og ikke kan lade ham være. Og de tre mennesker ender også alligevel med at skabe et lille fællesskab, hvor de holder sammen.
Det er en brutal film, med skuespilpræstationer i topklasse. Vi kommer helt ind bag bandemedlemmet El Caspers ydre, og oplever, hvor følsom og empatisk han også er. Han mister al respekt og tro på sin bande, da de vælger at gøre noget grusomt mod hans store kærlighed.
Filmen skildrer, hvorledes sammenhold kan få én til at gøre de mest forfærdelige ting for at blive accepteret af flokken. Her er det banden, der er som én stor familie, der holder sammen uanset hvad, og som man altid kan regne med. El Casper bryder med disse normer, og hans liv er derved i fare.
Sayra finder El Casper spændende og mystisk og vil hjælpe ham. Inden den farefulde rejse begyndte, har en spåkone fortalt hende, at hun vil blive hjulpet af ”djævlen” til at opnå sine drømme (komme til USA). Men hvem er djævlen? Det vil jeg lade stå hen i det uvisse.
Filmen er spækket med smukke farver og storslåede naturscenerier fra Sydamerika samt lydsporet af latinamerikansk musik, gør, at man som tilskuer får lyst til at pakke tasken og tage af sted med det samme, for at opleve dette sanselige, smukke sted. Det er filmfotografens fortjeneste, det er mesterligt.
Paradokset i denne film er, at der sker nogle barske, forfærdelige hændelser og vi ser, hvor meget fattigdommen fylder rigtig meget i Sydamerika, men samtidig er filmens farvepalet lys og omgivelserne smukke. Hvilket man symbolsk kunne tolke som, at kærligheden mellem mennesker er det vigtigste i denne fortælling.
Der er ikke meget mere at sige, end at den skal ses. Den vises desværre ikke i særlig mange biografer, hvilket er en skam. For det er en bred film, som berører mange elementer i menneskets indre. Det er en barsk kærlighedsfilm, som skildrer disse menneskers kærlighed til hinanden på en fuldstændig usentimental måde, hvilket gør den ægte og troværdig. Filmen har indtil videre vundet tre priser bl.a. for bedste instruktør og filmfotograf på Sundance Filmfestival, hvilket er fuldt fortjent. Jeg håber den vil vinde flere priser, og at den efterhånden vil nå ud til et bredt publikum.
