Skriv en kommentar
Året er 1981 og Sonny vender hjem til New Orleans efter et par år i hæren. Han vender hjem til sin mor, Jewel, og hendes bordel, ved hvilken han tidligere arbejdede som gigolo. Sonny vil helst lægge sin fortid bag sig, men da hans mors forretning er ved at gå under, mangler hun ham og hans indtjeningspotentiale. Dertil forelsker Carol, Jewels eneste luder, sig i ham.
Skuespilleren Nicolas Cage er nok kendt af de fleste, men sikkert ikke instruktøren Nicolas Cage. Sonny er hans første film, som er baseret på et manuskript af den tidligere gigolo, John Carlen, fra 1977. Manuskriptet er løseligt baseret på personer, som Carlen kender, men det er ikke biografisk.
Historien skildrer de almindelige og daglige begivenheder i en gigolos og en luders liv. Disse scener er lidt lange, men ok. De dramatiske scener, derimod, er ikke særligt interessante. Filmens kerne er Sonnys ønske om at lægge sin fortid bag sig og hans måske/måske-ikke forelskelse i Carol. Det bliver der bare ikke brugt nok tid på og når der endelig bliver brugt tid på det, så virker det ikke særligt godt. Filmen går flere gange i stå og dvæler ved uinteressante situationer. Når der så til sidst bliver brugt meget mere tid på Sonnys og Carols forhold, så har denne seer allerede givet op.
For at skrabe nogle seriøse penge ind til mors bordel, accepterer Sonny at hustle sammen med Carol. Sonny servicerer konen og Carol giver manden sit livs oplevelse. Dette sker i den bedste scene i filmen. Netop som Carol har rejst sig fra manden, og Sonny og konen har stået og kigget på, løber ægteparrets søde børn ind og vil sige godmorgen til mor og far. Det hele er vist i en lang montage med en anelse dialog. Det er meget flot, men der er for mange kedelige og dårlige scener til rigtigt at engagere seeren. Skuespillerne er ikke ret meget mere end acceptable. I den dårlige ende kan man placere Breda Blethyn(Jewel), som overspiller til den store guldmedalje. Man kan slet ikke tage hende alvorligt med den al, al for tykke dialekt. I samme katagori hører Nicolas Cages korte, overdrevne cameo som en alfons. Man ved ikke om man skal grine eller græde. Flot og godt dramatik er det så sandeligt ikke! Harry Dean Stanton, der gør det ud for Jewel kæreste, spiller dog fint ligefremt og realistisk. I scenerne med ham, er James Francos Sonny og hans problemer nærværende og spændende, men der er for få af dem. Carol vil have Sonny til at flytte sammen med hende i ’de almindelige menneskers verden’., men han er i tvivl om de kan lægge deres fortid som ludere bag sig. Det er også en problemstilling, som der slet ikke bliver brugt nok tid på. Til sidst i filmen folder filmen sig lidt ud og slutningen kunne godt have været god nok, hvis der havde været lidt mere substans i resten af filmen.
Alt i alt en halvkedelig film, der har store manuskriptmangler og, som ikke er troværdig nok. Der kunne strammes op på valg af scener, scenernes længde, dialogen og skuespillet - og det er jo synd med sådanne gode skuespillere. Denne seer giver Sonny 3 stjerner ud af 6.
