Der var engang, hvor den sidste sæson af en tv-serie betød, at seriens værdi var blevet så tyndslidt, at det ikke kunne betale sig at producere flere afsnit. Men vi er inde i en helt ny æra af fjernsynets tidsalder, og det eneste der er tyndslidt ved moderne tv-serier som ”Sons of Anarchy” er tanken om, at alle serier på et eller andet tidspunkt må slutte. Den syvende og sidste sæson, ligesom de foregående sæsoner, er skabt på grund af en tørst efter at se uendelige kaotiske situationer, der giver normale mennesker nervøse sammenbrud. Vi vil se karakterer overgå de mest uforglemmelige kampe, og det må gerne være til stor bekostning for hovedkarakteren.
Byen Charming har oplevet sine uendelige kaotiske situationer i sin tid. Hvis du skal flytte til byen, burde du med god grund have et testamente klar, for manden med leen har sin daglige gang på Charmings græsmarker. I sæson 7 har døden på det nærmeste fået en fast tilstedeværelse på rollelisten. Teller-familien er nu i krise, mens Jax sidder bag tremmer. I tiden efter Taras død har Jax fuldstændig overset sine børns fremtid, og han forsøger at fjerne de broer, han har bygget mellem sig selv og andre gennem årene. Han siger, at hans motivationer er for at holde sin motorcykelklub oven vande, men Jax er ikke den mest stabile person i sæson 7. Selv når han overbeviser sig selv om, at han er. Han er blindet af tanken om hævn.
Og når sæsonen starter på den måde, er det meget svært at håbe på en god afslutning for Jax og hans familie. Skuespillet er med til at løfte den Hamlet-lignende baggrundshistorie, når Jax tager på sin forfærdelige rejse for at hævne mordet på Tara. Charlie Hunnam som Jax er fantastisk fra start til slut, men også Katey Sagal har udvidet sit repertoire af følelser gennem hele sæsonen, lige fra desperation i begyndelsen til accept af hendes skæbne hen mod slutningen.
Og lad os endelig ikke glemme medlemmerne af motorcykelklubben SAMCRO. Deres kammeratskab var seriens rygrad, og kom med lidt humor en gang imellem, og deres mandlige tårer i seriens afslutning var hjerteskærende, da de sagde farvel til dem, der ikke overlever serien.
”Sons of Anarchys” sidste sæson både starter og slutter på højdepunktet. Selvom nogle af de midterste episoder kan være lidt langtrukne, formår serieskaberne at binde de løse ender sammen og giver os et følelsesmæssigt farvel til de karakterer, vi har fulgt i syv lange sæsoner. Det kan godt være, at Jax’ hævntogt fylder meget, men i sidste ende opnår han en form for forløsning ved at erkende, hvad han har gjort og hvad det vil sige at ofre sig for sin familie og sin klub.
Episoder i alt: 13 stk. Antal DVD: 5 stk.
Ekstramateriale: 3 stjerner.
”Anarchy Afterword”. Serieskaberen Kurt Sutter og skuespiller Charlie Hunnam diskuterer seriens sidste afsnit i det allersidste ”Afterword”.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.