Skriv en kommentar
”Store piger græder ikke” er én ud af syv dokumentarfilm, præsenteret af årets Buster Festival for børn og unge, med temaet ”Næsten voksen”. Den er én ud af syv film, der skildrer den nuværende generations unge, og den svære teenagetid der præger denne ungdomsgeneration.
”Store piger græder ikke” handler om 17-årige Maisha. En ung pige der bor i pleje hos sine to danske plejeforældre. Hendes egen mor blev da hun var lille udvist til Tanzania, hvor Maisha også selv er fra. Moren blev dengang taget i at sælge stoffer her i Danmark, og Maisha og hendes lillebror blev derfor sat i pleje efter deres mor forlod landet. Nu afslutter Maisha snart 9. klasse, og snakker kun med sin mor en enkelt gang om ugen via telefon. Derfor har hun nu gjort op med sig selv, at det er på tide at tage ned og besøge sin mor i Tanzania, og en gang for alle finde ud af, om hun har forbedret sig, og om hun nu kan sørge for sig selv, på lovlig vis.
”Store piger græder ikke” er meget flot lavet, og er en dokumentar som for det første henvender sig utrolig godt til unge mennesker, idet vi foruden at følge Maishas forhold til sin mor, også følger hendes hverdag i skolen og med sine venner.
Det er ikke en bred gruppe af unge der til fulde vil kunne leve sig ind i Maishas historie og hendes liv, da Maishas situation ikke er typisk for nutidens teenagere. På mange måder er den alligevel ganske relevant. Maisha er en ung pige i midten af sine teenageår, et meget vanskeligt tidspunkt for en ung pige at mangle sin mor. Hun forstår ikke sin mors valg og måde at leve på, og kan derfor ikke relatere til hende, til trods for at hun stadig elsker hende højt.
Det er ikke et usædvanligt dilemma at have problemer med mødre når man er en ung pige, så selvom Maishas situation er en smule anderledes, er den dog nem at forstå og sætte sig ind i.
Filmen fanger virkelig, og giver dig lyst til at se videre. Det er så vanskelig en situation for en ung pige at være i, og alligevel virker Maisha både stærk, dygtig og målrettet. Mest forunderligt ved denne film er det kulturchok, og den forskel man ser mellem Maisha og hendes mor. Til hverdag bor Maisha hos sine plejeforældre på en lille gård i Fakse, hvor hun lever som en helt almindelig teenager, med fester og venner på programmet i weekenderne, og skole og karakterer i hverdagene. I Tanzania har hun så en mor der venter både hele og halve år på, at kunne låne penge nok til at starte en kyllinge-farm, så hun kan tjene lidt penge til at forsørge sig selv.
Dette er helt klart en anbefalingsværdig film, som ville være særligt god til fremvisning i folkeskoler o. lign., og gerne sammen med en eller flere af de andre film der blev præsenteret til Filmfestivalen Buster under temaet ”Næsten voksen”. Mange unge vil sikkert både finde det underholdene og interessant.
