Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Superman: Kryptons Sidste Søn

30. november 2004 af Hans Christian Vang

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Superman: Kryptons Sidste Søn billede

En moderne legende genfortolkes...

Dette er den moderne legende om en lille dreng fra planeten Krypton, der sendes ud i rummet af hans forældre, på en prædestineret kurs til vor planet: Jorden.

Senere i hans liv vil han vokse op, og tage vor gule sols stråler til sig som et energi-batteri og kæmpe, med denne kraft, imod ondskab af enhver slags.

Han bliver populært kaldet for Superman men hedder i virkeligheden Kal-El. Det ved kun få mennesker, såsom nørder som jeg selv.

Denne DVD er den danske udgivelse af de to-tre første afsnit af Superman: The Animated Series fra 1996. Denne inkarnation af Superman kan ses af både børn og voksne og nydes lige meget af begge - på hvert deres plan. Der er action og eventyr, for de små, samt romantik og interpersonlige intriger for de større.

På ingen måde kan denne tegnefilms-serie klassificeres som kun værende for et børnepublikum idét den udmærker sig ved altid at have en godt fortalt, og for det meste, intelligent historie at fortælle.

Fortælleformen kan sammenlignes med 'rigtigt' tv-drama - bare i blæk og farve. Figurene er troværdige, selvom de trods alt er tegneseriefigurer. Superman er ikke en granitblok der intet kan ske med. Han er nødsaget til at bruge mange, mange kræfter når han f.eks skal sørge for at et fly ikke styrter ned. Han kan ikke bare blinke med øjnene, og så have reddet verdenen på to sekunder. Dette gør ham til en mere jordnær udgave af Superman end vi er vant til, og er med til at rive os mere med i de problemstillinger han bliver sat overfor. Han bliver kort sagt mere menneskelig.

Ydermere bliver der ikke talt ned til børn i denne serie - som tidligere nævnt kan den ikke betegnes som 'børne-tv', da der ikke bliver gjort nogle forsøg på at fordumme seriens historier eller figurer, så alle småbørn kan forstå dem. Det kræver en smule indsats, som barn at være med hele vejen, og det er skam en god ting. Hvorfor dog tale ned til de små? De er skam meget mere 'med' end vi går rundt og tror.

De danske stemmer på denne serie er dog ligeså forfærdelige som de altid har været på danske tegnefilm. Det eneste lyspunkt er Superman's stemme. Michelle Bjørn Andersen spiller "Lewis" Lane, som hun så ømt bliver kaldt på vor modertunge, når vi erstatter O'et i hendes navn med et åndssvagt U.. Hendes navn er for pokker "Lois Lane". Ikke "Luis Lane", der lyder mest som "Lewis Lane" Hun er jo ikke en mand, vel? Heldigvis kan man vælge de amerikanske stemmer, så det gør man selvfølgelig.

Animationen er som standarden var i '96 for TV-Serier hos Warner Brothers, men det skal man nu heller ikke kimse af. De Japanske animatorer kan såmænd deres metier så ganske udmærket.

Ekstramateriale er der en smule af på DVD'en. Der er en totalt ubrugelig lille småting om hvordan man tegner Superman i seriens stil. Virkelig uinformativ, og ubrugelig hvis det er dét man vil. Man får intet at vide, men ser en gut tegne manden med det store S på brystet, imens han fabler om hvordan han har elsket Superman fra barnsben.

Og endnu mere ubrugelige er de to sammenklippede trailere på DVD'en, der skal vise hovedkaraktererne fra serien. Der er en til helte og en til skurke, og det er bare noget så ligegyldigt at sidde og glo på.

Man skal købe denne DVD for FILMEN, ikke fordi man kan få ekstramaterialet med, så hvis man skulle falde over en billig VHS udgave, og man bare gerne vil se filmen, så kan man ligeså godt købe den og få den set.

Filmen er seværdig.. Meget seværdig, endda, men den falder hårdt igennem på de åndede danske stemmer, og i DVD'ens tilfælde på det intetsigende ekstra materiale.

Helt kort sagt, hvis du er til superhelte så er den her udgave af Superman, som fortolket af Paul Dini og Bruce Timm, ABSOLUT værd at overveje at bruge skillingerne på... Og så kan jeg vist heller ikke blive meget mere tvetydig.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.

Titel: Superman: Kryptons Sidste Søn
Original Titel: Superman: Last son of Krypton
Premieredato: 30. november 2004
Instruktør: Glen Murakami
Skuespillere: Michelle Bjørn Andersen, Tim Daly
Spilletid: 72 min.
Selskab: Warner Brothers, Sandrew Metronome, 2004
Genre: Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...