Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Tapas er bygget om omkring syv mennesker, hvis fortællinger krydser ind over hinanden i et fint væv af parallelhistorier. Den måde at fortælle på blev et postmoderne stiltræk fra midt i 80-erne og frem. Det kræver sin manuskriptforfatter og sin instruktør for at lykkes. På trods af ”Tapas” charme, svigter de herrer nu formen her.
Den midaldrende Raquel (Elvira Minguez), er alene efter at hendes mand forlod hende. Men hun har indledt et virtuelt forhold til en mand over nettet.
De to fyre, de to venner Cesar (Rubén Ochandiano) og Opo (Dario Paso) arbejder ved hylderne i det lokale supermarked. Opo snakker og snakker og snakker om alle de kvinder, som han skal nedlægge, når de får sommerferie. Og så er han i øvrigt en stor Bruce Lee-fan, der fuldt og fast tror på, at man aldrig har fået sandheden om dennes død for dagen. Cesar lægger mere eller mindre hovedrystende øre til Opos tirader.
Det gamle ægtepar Mariano (Alberto de Mendoza) og Conchi (Maria Galiana) elsker stadig hinanden. Men deres kærlighed kommer på en hård prøve, da Mariano får konstateret kræft. I øvrigt sælger Conchi piller/stoffer til de unge henne på Lolos café.
Ja, alle kommer sådan set på Lolos (Angel de Andrés López) café. Problemet for Lolo er blot, at hans kone lige er skredet og at han derfor står og mangler en kok i køkkenet. Men det er simpelthen for flovt at fortælle til nogen (udover den luder, som han frekventerer hver uge) at hun ikke længere står ude i køkkenet. Men pludselig står Mao (Albert Jo Lee) dér. Mao er kineser, en eminent kok, og ligeså eminent ud i martial arts.
Som man kan høre, er der lagt op til forviklinger ud i kærligheden og døden, om jeg så må sige, tilsat Maos lækre måltider, hans tapas. Men på trods af en vis charme og fint turnerede optrin er der altså nogle gevaldige huller i filmens plot. Fx er og bliver det en gåde, hvorfor pensionisten Conchi sælger piller/stoffer til ungdommen, hvad bruger hun pengene til? Og så er der i øvrigt ingen sammenhæng mellem hendes medicinsalg og mandens forbrug af medicin i forbindelse med hans sygdom. Den evigttalende og ja, noget platte Opo bliver sådan set aldrig talt imod/sat på plads, på trods af at der i den grad er lagt op til at fx hans diametrale modsætning Mao i køkkenet burde være den første til det – fx i en eller anden form for udfoldet martial arts a la Bruce Lee, men nej kun et forkølet udsagn fra sidstnævnte over en tapas der pludselig er gratis – hvornår mødte de hinanden første gang? Og angående Lolo der ikke kan finde ud af at elske sin kone … nej det må række.
Formen med de mange fortællinger er bestemt ikke kun for sværvægtere som ”Pulp Fiction”, ”Magnolia” og ”Short Cuts” m. fl., så selvom ”Tapas” tydeligvis lægger op til en let historie om evige emner som kærlighed og død (og det et eller andet sted midt imellem) i et senmoderne storbysamfund, så er kravet om at føre formen overbevisende igennem det samme. Der er som sagt en del huller i plottet der gør, at filmen aldrig forløses, ikke rigtig kommer i mål. Gad vide om ikke en scriptdoctor kunne have klaret det.
DVD-en har intet ekstramateriale udover en trailer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Sandrew Metronome.
