Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er sjældent vi oplever film herhjemme der gnidningsløst forbinder symbolik og realisme; symbolerne er en ”naturlig” del af realismen og understreger uden videre pointerne. Det oplever man ikke desto mindre på smukkeste vis med den italienske ”Terraferma” af Emanuele Crialese.
Den unge Filippo (Filippo Pucillo) lever alene med sin mor Giulietta (Donatella Finocchiaro) i et lille siciliansk øsamfund, hvor fiskeriet efterhånden er fortrængt af turisme. Moren mistede sin mand og sønnen sin far for tre år siden, da han ikke vendte hjem fra havet. Nu fisker sønnen sammen med sin farfar, men indkomsten er minimal og båden har set bedre dage. Moren vil gerne at noget skal ske; fiskeriet har ingen fremtid, og hun selv er ved at gå i frø. Men søn og farfar vægrer sig – de kan jo ikke andet end at fiske. Midt i overvejelserne samler søn og farfar en gruppe afrikanske bådflygtninge op, på trods af at myndighedernes advarsler mod at blande sig; ´angiv flygtningenes position og hold jer væk´.
Det er ikke første gang at Emanuele Crialese bruger ø-en som motiv; den siciliansk-fødte instruktør har så at sige øen som tema i tre af sine foreløbig fire spillefilm. Herhjemme kender vi ham fra ”Den ny verden” (2006), hvor han lader en familie emigrere fra Sicilien til Amerika i begyndelsen af det 20. århundrede.
Det stærkeste ved ”Terraferma” er dens evne til at forbinde den moderne land-by-konflikt med de senmoderne globaliserings-konflikter. Øboerne må på samme tid opgive deres traditionelle erhverv, fiskeriet og tage imod den voksende strøm af turister, og samtidig forholde sig til den stadige strøm af afkræftede bådflygtninge fra Afrika. Og det allerstærkeste er vel filmens budskab; at konflikterne er to sider af samme sag og kun finder sin løsning ved at tage imod udfordringerne. Det gør sønnen. Og var man i tvivl om, at han er den egentlige hovedperson bliver man klogere, da han får konflikterne fatalt at føle på egen krop og tvinges til at handle for at få et liv. Den basale ungdoms-udviklingshistorie bærer flot de store temaer.
Som sagt fortælles den realistiske historie med ”naturlige” symboler: hav; ø; fiskegarn; sand; fisk; en lysende globus i nattens mørke, da flygtningene fortæller hvor de kommer fra og får at vide hvor de er; flygtningenes hænder på rælingen; og så de fuldstændig groteske kontraster med badeturister på overfyldte fiskerbåde, og ikke mindst udmarvede og døde flygtninge der skyller op på turistfyldte strande. Det sidste en grotesk symbolik, der desværre er hentet ud af virkeligheden nærmest 1:1.
Det er i øvrigt en lise for øjnene at opleve de ofte solbeskinnede billeder fra en ø midt i modernitetens og globaliseringens kaos. Og en fryd at opleve skuespillerpræstationer fri for stjerne-nykker og vores forventninger til ´de kendte´.
Af ekstramateriale på DVD-en må vi nøjes med et sparsomt billedgalleri og trailere fra andre DVD-udgivelser.
Another World Entertainment.
