Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Foreigner

12. oktober 2017 af Peter Kruse Dam Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar

The Foreigner billede

Jackie Chan leverer sin bedste og mest alvorlige rolle med enorm elegance og følsomhed i denne strømlinede, barske og spændende thriller.

Jeg hører til den generation, der voksede op med Jackie Chan, eller Chan Kong-sang som han oprindelig er døbt, og kender ham måske bedst for hans humoristiske film såsom "Rush Hour"-trilogien (1998-2007) sammen med Chris Tucker samt "Shanghai Noon" (2000) og "Shanghai Knights" (2003), hvor Owen Wilson også var medvirkende. Hans cirkelspark, egne velkoordinerede stunts, begrænsede sprogkundskaber i engelsk og hans positive karisma er alle dele af hans persona, og er noget man forventer at se i alle hans film. Derfor var jeg overrasket, positivt selvfølgelig, selvom jeg elsker de ovennævnte film, da jeg så traileren og præmissen for thrilleren "The Foreigner". En film, der går benhårdt til værks, og som ikke spilder tiden. Selvtægt, korruption og terrorisme er det som Martin Campell (instruktør) beretter om i denne stærke film, hvor vi ser Jackie Chan i sin første (meget) alvorlige rolle i lang tid. Og hvor han, bogstaveligt talt, sætter ild til det hele.

Retfærdighed
Den ydmyge og rolige restaurantejer Quan har lagt sin voldsomme og barske fortid bag sig. Men da hans eneste datter bliver dræbt i et terrorangreb, beslutter han sig for at søge retfærdighed og hævn imod de skyldige for enhver pris. I sin standhaftige søgen efter terroristerne, krydser han veje med den irske politiker, Liam Hennessey (Pierce Brosnan), der viser sig at være i besiddelse af vitale informationer, som muligvis kan fører Quan til terroristerne. Quan går nu all-in for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest, selv i en verden fyldt med korruption og skjulte motiver.



En stærk og bevægende præstation af Jackie Chan
73-årige Martin Campell, som genfødte 007-filmene med den fremragende "Casino Royale" i 2006, har med "The Foreigner" virkelig ramt hovedet på sømmet. Specielt når det kommer til castet, der udover Jackie Chan, også har Pierce Brosnan med som Liam Hennessey, hvor han får lov at boltre sin irske accent, og voldsomt undervurderede Orla Brady (Fringe), som hans kone Mary Hennessey. Men man kan ikke komme udenom, at "The Foreigner" reelt set er 63-årige Jackie Chan's film. Han brænder igennem med en stærk og bevægende præstation som den sørgende far, og ligeså lavmælt og grådkvalt som han troværdigt fremstammer sine replikker, ligeså hæsblæsende er hans stunts og kampscener. Man er som sagt så vant til at se ham smile og fjolle rundt med Chris Tucker og Owen Wilson, at det nærmest gør ondt, at se ham i en så intens rolle. Men han gør det glimrende.

Lidt for ambitiøst
Filmen er dog til tider lidt for ambitiøs og vil måske lidt for meget på en gang. Der er IRA-terroristerne, det anstrengte forhold imellem Hennessey og en af Englands førende politikere, Quan's traumatiske fortid, Hennessey's traumatiske fortid, Hennessey's forkvaklede forhold til sin kone og hans nevø, som har en affære med hans kone, og så ser man selvfølgelig også noget af filmen fra terroristernes synsvinkel. Så Campell har med andre ord en del anstrengende fyld med, som virker unødvendig. Havde han indskrænket filmen en smule, havde den været mere knugende og intens, men den vil gerne det hele.

I "The Foreigner" brillerer Jackie Chan og Pierce Brosnan på fornemmeste vis. Og de er også de største grunde til, at man skal se denne solide thriller.

Titel: The Foreigner
Original Titel: The Foreigner
Premieredato: 12. oktober 2017
Instruktør: Martin Campell
Skuespillere: Jackie Chan, Pierce Brosnan, Orla Brady, Michael McElhatton, Charlie Murphy, Katie Leung, Simon Kunz
Spilletid: 113 min.
Selskab: STXfilms, 2017
Genre: Action , Thriller
Link: http://press.sfstudios.dk/pressweb/583d6482418e8/line-up/cinema/5947c04fbbed4/page






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...