En heftig film om ungdomsårene og alt hvad det indebærer af slægtens og nationens forventninger, samt hvad man fylder i de rammer.
Hovedpersonen er en ung mand der er kadet og skal være soldat som sin familie in casu hans fader generalen. Der er en masse traditioner forbundet med hvad man skal være og gøre når man er i sådan en position.
De unge mænd spiller rugby og kalder på dommeren når de bliver moslet ned, men dommeren er lige så fraværende som andre overordnede instanser der skal disse uerfarne soldater gennem opgaven med styre det engelske imperium. Denne unge mand der har en lovende karriere foran tillader sig at stille spørgsmåls tegn ved den blinde adlyden ordre og volden i undertrykkelsen af fremmede folkeslag.
Han bliver opfattet som en kujon og får en fjer fra hver af hans 3 venner samt hans kæreste, sødmefyldt spillet af Kate Hudson der formår at udfylde den svære rolle.
Harry Feversham hedder den unge officer der melder fra, spillet af Heath Ledger. Han viser sig dog at være alt andet end en kujon og følger efter sine officerskammerater til Sudan. I Sudan udstyrer skæbnen ham med en lokal neger der har tjent under en engelsk general.
Den sorte kriger føler sig udpeget, af Gud, til at tage sig af denne unge mand der er forladt midt i ørkenen. Harry Feversham ender med at blive taget til fange af de sudanesiske oprører, og skal deltage i et angreb på sine egne.
Han sender sin mørke hjælper af sted for at advare de engelske soldater.
Men som det så ofte er med budbringere så bliver sendebuddet for det første forbudt at tale engelsk, en indfødt har ikke ret til at tale dette fornemme sprog, for det andet bliver han bundet og pisket fordi han vover at fortælle hvad der er ved at ske.
Lydhørheden hos magthavere der er sendt ud for at undertrykke andre er som sædvanlig ude af funktion. Vores hovedperson ender i et sudanesisk fængsel, hvor hans mørke ven får Feversham og hans ven ud fra ved at give dem en medicin så de tilsyneladende er døde. Hele Feverhams projekt går ud på at bevise han ikke er en kujon og får afleveret fjerene igen, hvilket naturligvis lykkes.
Filmen har mange interessante budskaber til dem der tror at nogle racer (folkeslag) er mere værd end andre. Filmens handling hvor grusomt det kan gå folk der hopper med på den galej og handler efter det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.