Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Good Fight Sæson 1

9. januar 2019 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Good Fight Sæson 1 billede

Vellykket spin-off serie til The Good Wife.

Det er risky business at begive sig ud i at lave en spin-off på en i forvejen vellykket serie. Mange forsøger at spinde mere guld på i forvejen kendte karakterer og et af skrækeksemplerne er fx serien Joey (2004-2006), der forsøgte videreføre Joey-karakteren fra Venner (1994-2004) med meget begrænset succes. Ofte accepterer vi disse spin-off forsøg, fordi vi gerne vil have mere fra de velkendte universer og karakterer, og der findes da også masser af gode eksempler fx Better Call Saul (2015-) der bygger på karakteren Saul Goodman fra Breaking Bad (2008-2013). The Good Fight, som denne anmeldelse skal handle om, er en spin-off på serien The Good Wife (2009-2016), og det er man lykkedes ganske fornuftigt med, hvilket i høj grad skyldes de mange gode karakterer. Faktisk har The Good Fight pt. en højere rating inde på IMDB end The Good Wife.

Jeg skal med det samme sige, at jeg aldrig har givet mig i kast med The Good Wife, men jeg har også den holdning, at hvis en spin-off skal være vellykket, så skal den også kunne fungere på egen hånd. Jeg har sagtens kunnet se The Good Fight, for serien bruger stadig rigtig fin tid på at introducere karakterer og indbyrdes karakterforhold, også selvom jeg har læst mig frem til, at der er rigtig mange af birollerne fra The Good Wife går igen i denne serie. En af gengangerne er Diane Lockhart (Christine Baranski). Hun er faktisk en hovedpersonerne i denne serie. Lockhart tvinges af økonomiske årsager ud af sit advokatfirma og må slutte sig til sig til et andet firma, nemlig det afroamerikanske advokatfirma Reddick, Boseman & Kolstad. Med sig tager hun den nyuddannede advokat Maia Rindell, der spilles af Rose Leslie, der primært at kendt for sin rolle som Ygritte i Game of Thrones (2011-). Maias forældre er faktisk den primære grund til Lockharts økonomiske problemer, da de har lavet et kæmpe økonomisk svindelnummer, der sætter både Lockhart og Maia i store personlige problemer. I firmaet arbejder også Lockharts tidligere kollega, Lucca Quinn (Cush Jumbo), og sammen med den mandlige og kvindelige leder af firmaet, Adrian Boseman (Delroy Lindo) og Barbara Kolstad (Erica Tazel), kæmper det mindre afroamerikanske advokatfirma en kamp for retfærdighed, deraf også navnet på serien: The Good Fight.

Det er altså de tre kvinder, Diane Lockhart, Maia Rindell og Lucca Quinn, der bliver omdrejningspunktet for serien, og alle tre kvinder formår at have karismatiske og interessante personligheder. Svagest står faktisk Diane Lockhart, men der er alligevel noget spændende i at følge en hvid privilegeret kvinde navigere rundt i et mindre afroamerikansk firma. Maias forældres svindelnummer ligger konstant og lurer i baggrunden og trækker hele tiden tråde ind i firmaets forskellige sager. Serien er ikke bygget op som en decideret “case-of-the-week”, da flere af sagerne strækker sig over flere afsnit og nogle gange vender tilbage. Det giver et mere binge-venlig flow og samtidig er sagerne faktisk rigtig spændende. Stor ros skal serien også have for rent faktisk at lade firmaet tabe nogle af deres sager. Det viser et langt mere realistisk bud på advokatverdenen. Det giver en mere utilregnelig serie, når man ikke er sikker på, at det altid vil gå firmaet godt. Det er dog til tider ret tydeligt, at serien er lavet lige efter Trump er blevet præsident, for jeg skal da lige love for, at han bliver nævnt mange gange, og man er absolut ikke i tvivl om, på hvilken side seriens skabere er når det kommer til det politiske. Det er ikke noget der går ud over seriens niveau, men det fylder meget.

The Good Fight er en meget vellykket spin-off. Man bliver hurtigt interesseret i de tre kvindelige hovedpersoner og ikke mindst fascineret af livet og arbejdet i det mindre firma, der kæmper en kamp for de små og underkuede. Seriens første sæson består af overskuelige 10 afsnit, hvilket også er medvirkende til at serien kan holde fokus og spænding. Jeg kvitterer med solide 4 stjerner.

Ekstramateriale
DVD-udgaven af The Good Fight indeholder følgende ekstramateriale:
Extended and Deleted Scenes
Gag Reel

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: The Good Fight
Original Titel: The Good Fight
Premieredato: 19. juli 2018
Instruktør: Jim Mckay, Brooke Kennedy
Skuespillere: Paul Guilfoyle, Delroy Lindo, Christine Baranski, Bernadette Peters, Justin Bartha, Michael Boatman, Sarah Steele, Audra Mcdonald, Erica Tazel, Nyambi Nyambi, Rose Leslie, Cush Jumbo
Spilletid: 410 min.
Selskab: Scott Free Productions, Fox Paramount, 2017
Genre: Drama , Krimi
Link: https://www.cbs.com/shows/the-good-fight/






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...