Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Hunger Games

3. september 2012 af Helle Perrier

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Hunger Games billede

Filmatiseringen af den populære ungdomsbog er fremragende underholdning med dybde.

The Hunger Games

Det er efterhånden en naturlov, at det ene store ungdomskulturfænomen bliver afløst af det andet. Harry Potter blev afløst af Twilight, og selv om sidstnævnte ikke er helt død endnu, så er The Hunger Games stormet frem. Baseret på bøgerne af Suzanne Collins er filmen om den unge Katniss Everdeen både forfriskende og underholdende.

Vi befinder os i et post-apokalyptisk samfund på et ikke nærmere bestemt tidspunkt i fremtiden. Det, der en gang var USA er nu opdelt i 12 fattige distrikter, der alle regeres af den magtfulde hovedstad Capitol. Hvert år skal distrikterne hver især stille med to deltagere til reality showet The Hunger Games, der i al sin enkelhed går ud på et drabeligt spil om overlevelse, hvor den sidste overlevende vinder. Den 16-årige Katniss Everdeen tager sin søsters plads og må bevæbnet med bue og pil kaste sig ind i kampen.

Den unge Katniss Everdeen spilles af Jennifer Lawrence, der for alvor fik sit gennembrud med den dystre Winter's Bone, hvor hun også spillede en ung kvinde med stålfast vilje. Siden så vi hende i den fremragende X-Men: First Class og nu i The Hunger Games. Ingen tvivl om at der formodentlig venter den unge dame en storslået karriere. I rollen som Katniss Everdeen udstråler Jennifer Lawrence en ydre sejhed kombineret med en indre sårbarhed, der hele tiden kigger op til overfladen. Hun giver rollen en ydmyg troværdighed og er i den grad med til at gøre filmen seværdig. I en stor birolle finder vi Woody Harrelson, der spiler den fordrukne Haymitch Abernathy, en tidligere vinder af The Hunger Games fra distrikt 12, der nu skal være mentor for deltagerne fra samme distrikt.
Filmen er instrueret af Gary Ross, der tidligere har leveret solide film som Pleasantville og Seabiscuit.

The Hunger Games fungerer godt på flere niveauer. Ud over et velgennemtænkt plot der bliver fint fortalt, indeholder den også nogle store etiske dilemmaer og en hovedperson, der rent faktisk bliver nødt til at slå andre ihjel i en konkurrence, hvis hun vil overleve – og vinde.
Naturligvis er den også en kommentar til vores moderne tv-kultur, hvor intet efterhånden er for groft til sendefladens mange reality-shows. Forfatteren har fået en del hug for at have stjålet ideen fra den japanske Battle Royale, men så igen kan vi jo gå helt tilbage til den græske myte og Theseus. Hvem der har lånt hvad fra hvem, må stå hen i det usagte – det ændrer ikke ved filmen The Hunger Games, der er god underholdning stort set hele vejen igennem.
Der er dog nogle gevaldige dyk i spændingskurven og man kunne med fordel have efterladt en del på gulvet i klipperummet, men det er ofte det dilemma filminstruktører står i, når de skal filmatisere en populær bog, for fansene vil jo have det hele med.
Visuelt er The Hunger Games en flot oplevelse, selv om mange af blue screen scenerne godt kan virke lidt grumsede. På blu ray er The Hunger Games dog en indtagende oplevelse, og det er bestemt det format det anbefales, at se filmen i.

The Hunger Games er en forfriskende og actionfyldt ungdomsfilm, hvor det er dejligt at se en kvindelig hovedperson, der ikke bare sætter sig over i et hjørne og tuder, når noget går galt, men rent faktisk gør noget ved sagen. At filmen rent faktisk også leger med flere interessante temaer og ikke bare er skåret over den gamle sang om hjerte og smerte, gør The Hunger Games til en film med dybde ud over underholdningsværdi, og derfor kan man vist allerede begynde glæde sig til to'eren.

Der følger en hel skive med ekstramateriale med. Der er virkelig gjort noget ud af det med adskillige interviews og et grundigt indblik i tilblivelsesprocessen. Det er naturligvis ikke det hele der er lige interessant, men i det store hele er der mulighed for at forlænge oplevelsen og dykke længere ned i The Hunger Games-universet. Der er næsten tre timers ekstramateriale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: The Hunger Games
Original Titel: The Hunger Games
Premieredato: 18. august 2012
Instruktør: Gary Ross
Skuespillere: Jennifer Lawrence, Woody Harrelson, Josh Hutcherson, Lenny Kravitz
Spilletid: 142 min.
Selskab: Lionsgate, Nordisk Film, 2012
Genre: Action , Fantasi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...