Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Last Samurai (DVD)

9. august 2004 af Flemming Winther

4 stjerner Skriv en kommentar

The Last Samurai (DVD) billede

Tom Cruise samler samuraisværdet op og lærer om den stolte og mystiske livsstil, som Japans ældgamle krigerkaste lever efter, i denne velproducerede film af Edward Zwick.

I tiden efter den amerikanske borgerkrig, lever Captain Nathan Algren (Tom Cruise) af latterlige småjobs i forbindelse med det helterygte han har opnået. Han er desillusioneret fra krigen og afskyr sig selv og hvad han har gjort. Lige som han rammer bunden, får han tilbudt et lukrativt job som instruktør og kommandør for Japans tropper i kampen mod de rebelske samuraier, som truer Japans indførelse af den vestlige kultur og den fremtid som magthaverne har udset sig for landet. Samuraierne, som er anført af Katsumoto (Ken Watanabe) er frygtede af både folket og regeringen. Algren træner militsen og i et forhastet slag med samuraierne bliver Algren fanget og bragt til krigernes landsby langt inde i landet. Her, afskåret fra omverdenen, lærer amerikaneren alt om de noble krigeres liv og tro. En oplevelse som vender op og ned på hvad Algren hidtil har kendt som værende godt og sandt. Han får vist en chance for at genvinde sin ære og lægge den fortid bag som, som plager ham så hårdt.

Engang imellem tager Hollywood et historisk episk drama op. Og nogle af disse ryger i hænderne på de rigtige folk. Folk som kan finde ud af at producere en film op i den klasse som vi herhjemme kalder en ægte hollywood blockbuster. James Cameron gjorde det med Titanic, Mel Gibson med Braveheart og David Franzoni med Gladiator. Nu tager Edward Zwick og Tom Cruise fat om dramahistorien om samuraiernes fald, fra de østlige egne. Visse folks navne i filmbranchen er i meget reel forstand ensbetydende med velproducerede film, og det gør sig også gældende her, hvor Tom Cruise tager hovedrollen som den forpinte kaptajn Algren. Instruktør Edward Zwick præsenterer en episk historie, skrevet af manden bag Gladiator, John Logan. Zwick udmærker sig ikke på nogen speciel måde i filmens helhed, men formår at fortælle en sammenhængende og interessant historie, om end noget traditionel. Hans scener går fra smukke til store og pompøse og han har nogle meget kapable folk bag sig til at styre kulisser, kostumer og rekvisitter, idet de alle er meget gennemførte. Lydsiden kommer fra Hanz Zimmer, en af de store troldmænd indenfor filmmusik. Hans navn burde ikke afstedkomme nogen rynkede pander, han er en af de absolut største og hans soundtrack til The Last Samurai er flot og passende til denne film. Han blander de kendetegnende japanske stortrommer ind i musikken og det glider smukt i hak med filmen.

Tom Cruise er en stor skuespiller og han har en evne til at fange al opmærksomheden på skærmen. Det gør han også i denne film. Nathan Algren er spillet flot og rammende af Cruise, men det samme kan man sige om hans samurai-modstykke Katsumoto, som er spillet af Ken Watanabe. En flot præstation som gav ham en Oscar-nominering ved sidste Academy Awards fest i februar. Mange af de andre roller er besat af japanske skuespillere som allerede har opnået anerkendelse i deres hjemland, hvad enten det er for skuespil eller kampkunst.

The Last Samurai er som nævnt et episk historisk stykke krigs-drama, som meget gerne skulle kunne indtage pladsen blandt de andre store, eller i hvert fald det er hvad producenterne gerne så. Men desværre er historien alt for traditionel og ensporet til at åbne publikums øjne for alvor. I bund og grund er filmen ikke andet end en blanding af Danser med Ulve, Shogun og Braveheart. Og har man set disse film/serie, så er der intet som helst nyt i The Last Samurai. Givet, den er mægtig flot lavet og meget velspillet, men det er ikke helt nok til at skubbe den op blandt de udødelige. Men stadigvæk er den en gang meget solid underholdning og uvurderlig for de af os der har en speciel interesse i den østerlandske kultur og samuraier. 4 meget store stjerner til The Last Samurai.

Ekstramaterialet er ligesom filmen et flot og gennemført ensemble af små bag om filmen klip. Vi får de nødvendige kommentarer med fra skuespillere og intruktør. Alt om det historiske perspektiv, hvordan filmen er udtænkt, klargjort og lavet, set fra alle perspektiver af forberedelse. Der er nogle få og lettere ligegyldige ekstrascener, og lidt om hvad samuraiernes livsstil handler om. En meget fin samling ekstramaterialer om end noget hollywoodpræget. Ekstramaterialet får 5 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

Titel: The Last Samurai
Original Titel: The Last Samurai
Premieredato: 3. august 2004
Instruktør: Edward Zwick
Skuespillere: Tom Cruise, Ken Watanabe, Billy Connolly, Koyuki, Tony Goldwyn, Masato Harada, Timothy Spall, Hiroyuki Sanada
Spilletid: 148 min.
Selskab: Warner Bros, Cruise-Wagner Pictures, 2003
Genre: Krig
Link: http://www.thelastsamurai.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...