Skriv en kommentar
Umiddelbart lyder konceptet bag The Sin Eater rigtig fedt: hovedpersonen tilhører en uddøende og halvt kætterisk orden inden for den katolske kirke. Da hans læremester dør under mystiske omstændigheder i Rom, rejser han fra USA til pavernes by. Der bliver han involveret i et uhyggeligt mysterium der viser sig at omhandle en såkaldt ”synde-spiser” – en person, der har kræfterne til at påtage sig et andet menneskes synder og dermed give selv de værste syndere adgang til Himlen uden syndsforladelse.
Det er dette potentielt slagkraftige koncept, som manuskriptforfatter, instruktør og producent Brian Helgeland formår at misbruge på det groveste. Helgeland har ellers tidligere vist sig som både en habil instruktør og manuskriptforfatter. Han instruerede den slagkraftige hævn-thriller Payback med Mel Gibson og vandt en Oscar for sin effektive bearbejdelse af James Ellroys L.A. Confidential til et fremragende manuskript.
I The Sin Eater viser han sig imidlertid fra sin værste side. Historien er usammenhængende og både uspændende og u-uhyggelig, personerne er uinteressante og man har ikke et øjebliks sympati for nogle af dem – måske med undtagelse af den kvindelige hovedperson, Mara (Shannyn Sossamon), der er den eneste der lader til at have nogen form for følelsesliv. Heath Ledger er imponerende ligegyldig som hovedpersonen, den (alt for) unge præst Alex Bernier, Peter Weller overspiller grumt som den mystiske og i sidste ende onde kardinal Driscoll. Men prisen som den mest overspillende må alligevel gå til Mark Addy som Alex’ ven Thomas, der også er medlem af ordenen af ”karolingere”og som vrøvler sig gennem filmen som en blanding af fordrukken irer og hævnende engel.
Helt fra begyndelsen mister man alle muligheder for at tage filmen seriøst, da man ser både Thomas og Alex konfrontere overnaturlige skabninger som om det var hverdagskost (hvilket det åbenbart også er for dem; Alex’ mødte Mara da han foretog en exorcisme på hende). Dermed bliver de to præster til den katolske kirkes svar på Ghostbusters, hvilket er ufrivilligt komisk fra første færd. ”Hvad er netop gået forbi her?” spørger Thomas lige efter at Alex har bortmanet to dæmoner i form af børn. ”Djævleyngel forklædt som børn,” svarer Alex. ”Dem klarede jeg.” Javel, så. Who you gonna call?! – ja, denne anmelder foreslår at man ringer til Bill Murray og kompagni i stedet for.
Da den mystiske ”synde-spiser” William Eden (Benno Fürmann) træder ind på scenen er der umiddelbart lagt op til nogle interessante scener, men det ender i kedelige pseudo-intellektuelle religiøse diskussioner ikke uden mindelser om Wachowski-brødrenes pompøst ligegyldige udgydelser fra The Matrix Reloaded. Den antydede sammensværgelse omkring den ”mørke pave”, der kort nævnes i filmen, udvikles ikke ordentligt, og sådan er der så mange plot-tråde der får lov til at løbe ud i sandet. Et så simpelt spørgsmål som ”hvad er synde-spiseren og hvor har han sine kræfter fra?” formår Helgeland at lade fuldstændig ubesvaret, ligesom man heller aldrig finder ud af, hvor de omtalte dæmon-børn egentlig kommer fra. Slutningen er forudsigelig, og man bliver næsten fornærmet over at manuskriptforfatter Helgeland har troet at det skulle komme som et chok.
Læg dertil endelig de ufrivilligt komiske special-effects (f.eks. ligner synder åbenbart en blanding mellem blæksprutter og sentinels fra den tidligere omtalte Matrix-trilogi), og man har en film, der fejler på alle niveauer.
The Sin Eater - der i øvrigt i udlandet er kendt under titlen The Order - skulle have haft biograf-premiere i Danmark, men det har den danske distributør klogeligt valgt at ændre på, og The Sin Eater er gået direkte til video og DVD. Og tak for det. Brug jeres penge på noget andet. Hvis man vil se en spændende okkult gyser kan man med fordel i stedet leje Richard Donners fremragende The Omen eller Roman Polanskis endnu bedre Rosemary’s Baby. Og hvis man er til onde kardinaler kan De Tre Musketerer anbefales. Alt andet end det her rod.
Ekstramateriale
Et kommentarspor af Brian Helgeland og 7 slettede scener (med valgfrit kommentarspor af Helgeland) er hvad det kunne blive til. Men så undgår man da også at spilde for meget tid.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
