Skriv en kommentar
The Truth About Charlie er en genindspilning af den klassiske thriller Charade fra 1963. Indrømmet – jeg har aldrig set Charade, men tør alligevel godt vove den påstand, at The Truth About Chalie ikke lever op til sin original.
Da Regina Lamberts (Thandie Newton) mand, Charlie, bliver myrdet, kastes hun ind i jagten på seks millioner dollars. Penge hun ikke var klar over at manden var i besidelse, og som flere parter nu er ivirige efter at få fingrene i. Forfulgt af en bande, får Regina meget bekvemt hjælp fra den mystiske Joshua Peters (Mark Wahlberg).
Tilsyneladende har hendes mand levet et dobbeltliv. Hun troede han var kunsthandler. Men i virkeligheden arbejdede han som agent for USA’s Direktorat for Forsvarssamarbejde. Og nu mangler der altså seks millioner dollars. Regina må nu sammen med Joshua og efterretningsagenten Mr. Bartholomew (Tim Robbins) finde frem til sandheden om Charlie – og om de mange millioner.
Så er der ellers lagt op til en klassisk og nervepirrende agent-thriller, sat i scene i Paris’ gader. Og i løbet af den halvanden times tid filmen varer, bliver vores fornemmelser for hvem vi skal holde med og hvem vi er imod, vendt på hovedet et par gange. Præcis som genren kræver det. Alligevel er det hele en flad fornemmelse, og hverken særlig klassisk eller særlig nervepirrende.
Højst besynderlige ideer om skæve kameravinkler, dogmeagtig kameraføring og konstante close-ups på vores hovedpersoner, fjerner flere steder fokus fra en potentielt udemærket historie. Muligvis et forsøg på at dække over et lidt tyndt materiale, men resultatet er mere irriterende end det er nyskabende.
Projektet The Truth About Charlie har ellers tiltrukket en række nævneværdige kapiciteter. At Peter Stone, som skrev det originale manuskript til Charade, fandt manuskriptet til The Truth About Charlie så ringe, at han krævede sit navn fjernet (og derfor nu figurer under navnet Peter Joshua), har ikke afholdt dygtige Jonathan Demme (som tidligere hat begået fremragende film som Ondskabens øjne og Philadelphia) fra at instruere, og begavede skuespillere som Mark Wahlberg og Tim Robbins i at medvirke.
Og de to skuespillere gør hvad de kan med at få det bedste ud af deres roller. Det er desværre bare ikke ret meget. Et af filmens helt store problemer er at man ikke tror på personerne og særligt ikke på deres indbyrdes relationer. Som filmen skrider frem, mister man efterhånden interessen for om de klarer den eller ej. Og det kan hverken Wahlberg eller Robbins uomtvistelige talent gøre noget ved.
Den helt afgørende relation i The Truth About Charlie er forholdet mellem Regina og den mystiske Joshua. Snart efter at filmen er skudt i gang mødes de to. Og få øjeblikke senere er de perlevenner – med lidt til. Og det bliver vi så bedt om at tro på. Tro på at Regina, efter netop at have fået at vide at hendes mand er blevet slået ihjel; efter at blive forfulgt af en forbryderisk bande og efter at have fået at vide at manden i virkeligheden var agent for den amerikanske stat – ja så kaster hun alt sin tillid på en vildt fremmed mand.
Flere gange lykkedss det rent faktisk den relativt uprøvede Thandie Newton, at få Regina til at se så naiv ud, at det er lige før man tror på hendes person. Men også kun lige før.
For flere gange må man simpelthen i takt med kameraføringen ryste på hovedet over filmens personer og handlingen.
