Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Unit - Sæson 2

3. februar 2008 af Robert Johannes Rasmussen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Unit - Sæson 2 billede

Hvis man er til action og drama, så vil CBS-serien "The Unit" helt sikkert være god søndagsunderholdning!

I kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 har stort set alle amerikanske action- og crimeserier implementeret afsnit, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med terrorisme og dens hæslige ansigt.

CBS-serien “The Unit” – skrevet af Oscarnominerede David Mamet – bygger på Eric Haneys bog “Inside Delta Force: The Story of America’s Elite Counterterroist Unit”. Serien, der havde premiere i 2006 og som nu kører på sin tredje sæson, tager skridtet fuldt ud og centrerer sig eksplicit omkring terrorisme og bekæmpelsen af selvsamme. Serien fortæller historien om en tophemmelig militærenhed, der rejser jorden tynd i den evige kamp mod terrorisme. Enheden, der har fået selveste præsidentens blåstempling, har carte blanche til at aflive, hvem de måtte opfatte som en trussel mod landets ve og vel.

Fra militærbasen, hvor enheden er udstationeret, sendes soldaterne på missioner, imens disses koner og kærester utålmodigt venter på deres forhåbentlige tilbagevenden. Således er seriens struktur dobbelt i den forstand, at man både følger enhedens missioner rundt omkring i verden samtidig med, at man følger soldaternes koner og kærester, der bor på militærbasen. Der krydsklippes mellem soldaternes antiterrormissioner og kvindernes liv og problemer på hjemmefronten. Denne struktur gør, at der ikke er tale om en rendyrket actionserie, men en kombinationsserie, hvor dramaelementerne udgør halvdelen af strukturen – om man kan lide dette eller ej er en smagssag!

“The Unit” er en serie, hvor det militære apparat og krigsførelse forsvares med næb og kløer, hvilket i afsnittet “Old Home Week” fint illustreres ved, at en pacifistdemonstration afholdes udenfor basen, imens soldaterne er på mission for at kæmpe for national såvel som international sikkerhed. En af soldaterkonerne farer i flint over demonstrationen, og vælger at tage sagen i egen hånd. Hun tropper derfor op til det efterfølgende fredsmøde, hvor pacifisterne får læst og påskrevet efter gedigen militærfacon – der skal ikke herske tvivl om, at det er pacifisterne, der er de afsporede!

Serien er et fint udstillingsvindue for republikansk ideologi og gammeltestamentlig øje-for-øje-tand-for-tand-filosofi! Terrorisme er et onde, der udelukkende kan kureres ved hjælp af militærindsats – her er det krudt, kugler og bomber, der er den bedste medicin.

Jeg havde med glæde set frem til at stifte bekendtskab med “The Unit”, da to af seriens skuespillere (Dennis Haysbert fra “24 timer” og Robert Patrick fra “X-Files”) begge er karismatiske på den sammenbidte machofacon – et kendetegn, begge skuespillere applikerer på seriens karakterer med militær præcision. Begge leverer i serien fine (om end karikerede) præstationer, og det generelle cast fungerer i det store og hele fint og overbevisende.

Plottet kan i starten være en smule tungt og ensporet at danse med, og der er ikke den helt store og nuancerede psykologi og karakterudvikling at spore i serien. Fokus er målrettet de mange antiterrormissioner krydret med kvindernes problemer på basen. Måske man kunne have ønsket sig, hvis serien skulle have bevæget sig helt op i det røde felt af kvalitetsserier, at der netop havde været en konsekvent sammenhæng fra afsnit til afsnit – det savnes der en smule, da man aldrig rigtigt kommer til at interessere sig for karakternerne!

Men alt i alt en fin søndagsserie, der dog ikke kan stå mål med andre CBS/FOX-serier som eksempelvis “24 timer”, “Numb3rs” og “CSI”.

Episodeguide til “The Unit – Sæson 2”

01 – Change of Station
02 – Extreme Rendition
03 – The Kill Zone
04 – Manhunt
05 – Force Majeure
06 – Old Home Week
07 – Off the Meter
08 – Natural Selection
09 – Report by Exception
10 – Bait
11 – Silver Star
12 – The Broom Cupboard
13 – Sub Conscious
14 – Johnny B. Good
15 – The Water is Wide
16 – Games of Chance
17 – Dark of the Moon
18 – Two Coins
19 – Outsiders
20 – In Loco Parentis
21 – Bedfellows
22 – Freefall
23 – Paradise Lost

Filmen er venligst stillet til rådighed af: SF/Fox.

Titel: The Unit - Sæson 2
Original Titel: The Unit - Season 2
Premieredato: 3. februar 2008
Instruktør: David Mamet (med flere)
Skuespillere: Dennis Haysbert, Robert Patrick, Regina Taylor, Scott Foley, Max Martini, Demore Barnes, Michael Irby, Audrey Marie Anderson
Spilletid: 1035 min.
Selskab: CBS & FOX
Genre: Action





banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...