Det virker helt utroligt at denne historie er forbigået os. Disse tre brødre, David, Bobby og Eddy blev anset som helte i 80’ernes USA, men en grum hemmelig liggende og lurede i baggrunden. Denne dokumentar giver os en ubegribelig historie i et utilgiveligt miljø.
Det er 80’erne USA. To unge mænd på 19 år opdager, at de begge er født d. 16.juli 1961 – og så ligner de sågar hinanden på en prik! Men det stopper ikke her. Da historien har været i avisen, modtager drengene et opkald fra en tredje. Det viser sig, at de er trillinger og alle sammen adopteret fra det samme adopteret fra det samme adoptionsbureau, Louise Wise i New York.
Dokumentaren fremstiller møderne imellem drengene som at være et rent eventyr. De er præcis de samme. De har samme tankegang, de sidder på præcis samme måde, de ryger det samme brand og går endda efter de samme piger. Alt er i den skønneste orden, og drengene opfører sig, som om de har kendt hinanden igennem hele livet. Dog stopper dokumentaren ikke her, da det viser sig at være langt fra et eventyr.
Hvorfor i alverden blev de tre drenge skilt ad? Hvorfor kunne de været blevet adopteret sammen? Dette var nogle af de første spørgsmål som drengenes adoptivforældre stillede og stormede imod adoptionsbureauet, blot for at få svaret ”Jamen, det er svært at bortadoptere tre børn væk sammen”. Noget forbandet vås.
Instruktøren Tim Wardle har haft en klar vision om denne dokumentar. Man skal vide så lidt så muligt, før man tager ind og ser den, i det der forekommer det ene plottwist efter det andet. Dette er bestemt dokumentarens styrke. Den bliver ved med at være nysgerrig og graver dybere og dybere ned. Når det kommer frem, at alle trillingerne var med i et videnskabeligt forsøg, sidder man som pubklikum og væmmes ved tanken. Især fordi de ikke er de første tvillinger eller trillinger, som deltog i dette forsøg – uden at vide det.
Wardle har fået fat i nogle tidligere research-assistenter fra forsøget, men ikke engang de, kan give et klar svar på, hvad formålet ved forsøgene var. Hvilket gør det hele endnu mere mistænkeligt. Nogle mente, det var et forsøg, som viste, hvordan tvillinger udviklede sig i det familiemønster, de havde fået tidelt – andre så det primært som et mentalt studie – er det meste af vores psyke produktiv arv eller miljø?
Der var så mange ubehagelige elementer, der kunne være udgået. Det, at et adoptionsbureau synes, de har ret til at gå i gang med hemmelige undersøgelser og iscenesætte børns liv på den måde, er så uetisk, at man burde have sagsøgt hele banden. Naturligvis er tvillinge-studier og undersøgelser vigtige for videnskaben, men er splitte børn op på den måde, og vide at de muligvis får problemer senere hen i livet – det er så groft!
”Three Identical Strangers” vækker vrede, frustrationer og fascinationen i folk. Det udfolder sig som en eventyr, men skifter hurtigt retning og bliver til et mareridt. Dette skyldes Tim Wardles evige nysgerrighed, som smittes af igennem skærmen. Dette må siges at være den mest fascinerende og surrealistiske dokumentar nu til dato.