Skriv en kommentar
Når man ser traileren til en ny film med George Clooney og Julia Roberts i hovedrollen, får man af naturlige årsager ret høje forventninger.
De har trods alt tidligere medvirket i 4 film sammen (Confessions of a Dangerous Mind, Oceans 11, Oceans 12 og senest Money Monster). Så gør popcornene klar, det her kan ikke gå galt, tænker man.
Vi følger David og Georgia, et tidligere ægtepar, der er blevet fraskilt efter 5 års passioneret ægteskab. Det bedste som er kommet ud af det forhold er, datteren Lilly på 25 år.
Lilly har været det eneste de to har kunne være fælles om siden skilsmissen, ellers har de to kamphaner ikke kunnet holde hinandens selskab ud mere end højst nødvendigt. Det er tydeligt fra første minut, at David og Georgia er hinandens største fejltagelser i livet.
Der er konstante hak og one-liners, hvor der ikke bliver sparet på (u)høflighederne overfor hinanden
Nu er Lilly stor og færdig med sit jurastudium, og skal til at hoppe ud i voksenlivet som advokat.
Men inden da, vil hun lige en tur til Bali med hendes bedste veninde Wren, og det er dér hele problematikken opstår for vores hovedpersoner.
Lilly møder en ung tangfarmer, Gede, og bliver smaskforelsket i ham ved første blik.
Tingene går så hurtigt at de to unge, naive mennesker, beslutter sig for at hoppe ud i et lyn-ægteskab.
Når langdistanceopkaldet fra Bali kommer til hver af de to forældre, har de 4 dage til at udtænke en plan for at stoppe brylluppet. For de, om nogen andre, ved hvad det betyder at hoppe ud i et ægteskab i en alt for ung alder.
Lilly skal for alt i verden ikke lave samme fejltagelse som dem.
Fælles for de to modsætninger er, at de er enige om at være uenige.
Kufferterne er pakket, og destinationen er sat mod Bali i et luksusfly, dog uden at aftale og vide at de begge havner i samme fly og (næsten) sidder ved siden af hinanden til deres misfornøjelse.
Piloten i flyet er "tilfældigvis" også Georgias -mange år yngre- kæreste Paul, hvilket resulterer i nogle kvikke bemærkninger, sjove, pinlige og tåkrummende øjeblikke hvor man også selv bliver lidt akavet og pinligt berørt.
Efter en nærdødsoplevelse i flyet lander vores helte i Bali, og begiver sig ud i diverse destruktionsplaner, krydret med kultur clashes, omstændige balinesiske ritualer, og skikke vores fordomsfulde amerikanske forældre ikke helt kan sætte sig ind i.
Omgivet af smukke omgivelser, solnedgange, lokale arrack-drinks og fællesmål, bliver de to kamphaner alligevel påvirket til at finde de goder minder frem fra fortiden.
Hvad gjorde, at det aldrig lykkedes for dem at forblive lykkelige, og var det hele virkelig så slemt, eller er det årene der har forstørret tingene?
Kan David holde til at Georgia har en kæreste og måske er kommet videre i livet, eller er der stadig en lille gnist der kan vække op i gamle følelser?
Vi begiver os ud i diverse forsøg på at sabotere brylluppet, blandt andet en "impulsiv" tur til en forhekset ø, hvor forelskede par ikke må komme til inden et bryllup, fordi det bringer uheld. Men lige meget hvad forældrene forsøger på, ser det ikke ud til at virke.
Spørgsmålet er så, vil vores "anti" helte lykkes med at forpurre det hele, eller vil kærligheden overvinde al modstand?
Det skal selvfølgelig ikke afsløres her, det ville ødelægge al spændingen.
Men hvis man synes at historien virker noget bekendt, er man ikke helt ved siden af.
Man har hørt og set det så mange gange før, med forældre der prøver alt for at forhindre deres datter/søn i at blive gift med en bestemt person, og at der kommer diverse pinlige situationer ud af det.
I og for sig er der intet nyt i selve plottet, selvom man havde håbet på noget nytænkning, især når det er så store, prominente navne som Clooney og Roberts.
Der var perioder i filmen hvor jeg tænkte, okay, der bliver lagt op til et twist eller et overraskelses-moment, men det bliver bare ikke fuldført, og ender med at komme tilbage på sporet af cliché og det man forudser på forhånd,
Der er intet at sætte fingeren på, mht. kemien imellem George og Julia, man kan virkelig mærke, at de har det sjovt i hinandens selskab, og kender hinanden personligt uden for lærredet.
Der er generelt god ping pong blandt skuespillerne, selvom der ikke er mange af dem igennem hele filmen.
Dette skyldes blandt andet Corona restriktioner, hvor de har været nødt til at optage det meste i Australien, som Stand-In for Bali, hvilket nok også har været med til at påvirke de to hovedrollers valg af film.
Hvis man skal være helt åben og ærlig, kan man godt mærke at det her har været et filler job for de to hovedroller, de har haft det sjovt, men det har ikke været den store kunstneriske udfordring for dem.
Der er ikke nogen særlig dybde i karaktererne, og selv oplagte følsomme scener bliver hurtigt hoppet over og bliver lidt sukkersødt og utroværdigt.
Det kan også være, at vi er nået dertil hvor vi skal til at forberede os på, at de to stjerner er nået en alder hvor de skal spille forældre til ældre børn, og måske ikke længere får tilbudt de bedste roller. Den tid er uundgåelig og skal accepteres.
Filmen er en feel-good movie og formår at få publikum til at grine, men der er langt imellem grinene. Lokationerne er superflotte, og man formår da alligevel også at tænke de dybere tanker, til tider, når det bliver lidt sentimentalt.
Hvis det ikke var for Clooneys og Roberts charme og gode kemi, ville jeg vove og påstå, at filmen sagtens kunne springe biografsalen over og komme direkte ud på streaming. Dette skal ikke forstås som at den er dårlig, men der er intet overraskelses-moment, og man forudser det meste på forhånd.
Jeg vil slutte af med et af filmens taglines, hvor der over flere omgange bliver nævnt: "Why save the good stuff for later?". I dette tilfælde, save your money for later, og vent bare med at se filmen til den kommer på streaming.
