Skriv en kommentar
”The story’s told with facts and lies” synger Leonard Cohen i titelsangen ‘Nevermind’ til True Detective, og når det kommer til presseomtalen af den først hypede, men senere så forhadte anden sæson, så passer Cohens ord meget præcist. For nok er anden sæson milelangt fra den fantastiske første sæson, men så slem er den heller ikke.
Sæsonen tager udgangspunkt i mordet på kommunaldirektøren, Ben Caspere, i L.A.-forstaden Vinci. Drabet tiltrækker flere politikredse, der alle har hver deres underliggende interesser og motivationer, og motorvejsbetjenten, Paul Woodrugh (Taylor Kitsch), den korrupte Vinci-betjent, Ray Velcoro (Colin Farrell) og Ventura County kriminelbetjent, Ani Bezzerides (Rachel McAdams), må arbejde sammen om opklaringen.
Sagen tiltrækker også interesse fra den kriminelle underverden, hvor gangsterbossen, Frank (Vince Vaughn), har mistet alle sine penge, som Caspere var sat til at investerer i et lyssky byggeprojekt.
Intet er selvfølgelig som det skal være – og under overfalden gemmer sagen på skræmmende historier om perversion, prostitution, magtmisbrug og korruption.
Ligesom i seriens første sæson, så spiller karakterne en lige så stor, hvis ikke en større rolle, end selve krimiplottet – og på ny har forfatter Nic Pizzolatto forsynet serien med tre hærgede detektiver og eksistenser, der alle kæmper med deres indre dæmoner og flygter fra fortidens skygger. Især Farrell og McAdams leverer stærke præstationer, som henholdsvis den udbrændte, fordrukne og udadreagerende Ray, og som Ani, der kæmper med en indestængt vrede efter barndommen i faderens hippie-kollektiv.
En karismatisk Vince Vaughn overrasker i som gangsteren Frank, der på trods af kritik, i min optik leverer fint dramatisk skuespil. Desværre kan man ikke komme udenom at rollen mangler saft og kraft.
En generel tendens for den anden sæson af True Detective er, at det hele på en og samme tid bliver over- og underfortalt. For samtidig med at dialogen absolut ikke holde igen med at forklare karakterens følelsesmæssige tilstand eller mangel på samme i en blanding af kliché og kitsch, så virker seriens krimiplot unødvendig kompliceret, men desværre også henad vejen lidt uinteressant. Det skyldes måske især at historien påfyldes talrige mere eller mindre uafsluttede side-plotlinjer, der hverken beriger eller gavner det samlede indtryk, men blot indgyder til forvirring og irritation.
Ikke desto mindre har anden sæson en række fantastiske action sekvenser, især den ’Heat’-inspirerede afslutning på fjerde afsnit, der er orkesteret på fineste vis. En betagende shoot-out, der på trods af sin plotmæssige inkompetence, alligevel sidder fast i hukommelsen.
Selvom True Detective’s anden sæson er rykket ind under den californiske sol blegner den i forhold til første sæsons høje niveau, der med dens kringlede, men altid spændende plot og de fascinerende karakterer (og skuespilpræstationer for den sags skyld) fasthold seerens interesse og engegement – og på mange måder blev en ny milepæl for seriefortælling. Heldigvis bevarer nye sæson seriens grundlæggende udforskning af ondskab og den dystre stemning, og som isoleret fortælling er anden sæson altså også ganske udmærket.
Ekstramateriale
Blu ray-udgaven indeholder en række bonus features, der indebærer featurettrne ’Making The Vinci Massacre’, ’A Lok Inside True Detective’ og ’True Detective’s California’ samt kommentarspor fra skuespillere og skaber.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
