Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Tupac: Live at the House of Blues

22. november 2005 af Mads Bluhm

4 stjerner Skriv en kommentar

Tupac: Live at the House of Blues billede

En glimrende og lidt vemodig koncert fra to af westcoastrappens helt store personligheder, hvoraf kun den ene lever i dag.

Filmen
Tupac Shakur er en af de mest ikoniske personligheder inden for hiphoppen. Han levede et liv på kanten og fik et omtumlet stjerneombrust og alt for kort liv. Efter sin voldsomme død i 1996 har han på linje med Elvis fået nærmest helgen status, hvilket har ført til en lang række mindre lødige produkter og det groteske faktum, at han har udgivet flere albums efter sin død end før!

Nu kommer så koncert DVD’en Tupac: Live at the House of Blues. Koncerten er den sidste, man optog med Tupac. Den er optaget 2 måneder før, han blev myrdet, og er alene af denne grund et køb værd. Koncerten er så at sige et stykke hiphop- og musikhistorie. Bagsideteksten og coveret kunne godt forlede én til at tro, at der var tale om en Tupac koncert, men det er faktisk falsk varebetegnelse, for Tupac står kun for en tredjedel af denne 90 minutter lange koncert. Den resterende del tager en anden levende legende, Snoop Dogg, sig af. På trods af den falske varebetegnelse, er koncerten dog super fed. Sætlisten fra både Tupac og Snoop vrimler med fuldfede g-funk hits, der uden problemer holder den dag i dag.

I det lange løb er det dog Snoop, der stjæler showet og cementerer sin position som en af hiphoppens mest karismatiske performere, men også Tupac giver et godt om end alt for kort show, der kun bidrager til at gøre det hele endnu mere vemodigt.

Lyd
Her får vi virkelig en masse valgmuligheder. Dolby stereo, Dolby Digital Surround 5.1 og DTS. Undertegnede har kun set koncerten igennem med DTS, og det var et glimrende lydspor. Da det er en hiphopkoncert kommer subwooferen faktisk på arbejde, og surroundeffekten udnyttes godt til at give en live fornemmelse. Altså et glimrende DTS lydspor.

Billede
Taget i betragtning at der er tale om en livekoncert, er der ikke en finger at sætte på billedet under koncerten. Mht. de 5 musikvideoer er det en lidt anden sag, for her kunne man godt have restaureret billedet bedre, men ok det er jo trods alt ”bare” musikvideoer.

Ekstramateriale
Kan bedst karakteriseres som en tynd kop te. Vi får serveret 5 musikvideoer med Tupac: "Hit'em Up", "How Do U Want It" (Live Version), "California Love" (Remix), "I Ain't Mad At Cha" og "To Live And Die In L.A.". Det er for så vidt meget passende at se nogle af Pacs største klassikere, men det ville have været mere interessant at komme om bag scenen og høre fra de optrædende, guderne skal vide, at der er nok af dem! Men da det jo er en koncert DVD, så trækker det manglende ekstramateriale ikke så meget ned i den samlede score. Man skal jo også huske på, at der findes et utal af DVD’er omhandlende Tupacs liv og død.

Alt i alt
Forventer man et solo show fra Tupac, kan man ikke undgå at blive lidt skuffet, men man kommer hurtigt over det på grund af koncertens kvalitet. Så konklusionen bliver, at hvis man er til fed westcoast hiphop - og hvem er ikke det?! - så er Tupac: Live at the House of Blues et essentielt køb.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
Playground Music.

Titel: Tupac: Live at the House of Blues
Original Titel: Tupac: Live at the House of Blues
Premieredato: 3. oktober 2005
Genre: Dokumentar


banner
Overskrift Højre Block
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...