Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Urban Explorer

2. maj 2013 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar

Urban Explorer billede

I Berlins kælder lurer faren i mørket…

På papiret burde tyskfødte Andy Fetschers ”Urban Explorer” slet ikke være en særlig god film. Spundet efter de mest klichefyldte spilleregler for slasherfilm og isolationsgys, er ”Urban Explorer” nemlig af den type film, der ikke burde overraske selv det mest jomfruelige gyserpublikum. Endvidere er filmens tema omkring fænomenet urban exploring, hvor forladte og øde steder udforskes, så genretypisk, at enhver filmvidenskabsstuderende med forkærlighed for Freudiansk psykoanalyse burde få julelys i øjnene.
Ikke desto mindre er ”Urban Explorer” et skinnende eksempel på, at hvad der på papiret synes at have fiasko skrevet med store røde bogstaver henover det, i realiteten kan vise sig at være en über-stramt fortalt gyserfilm, der holder spændingen fra start til slut.

Under Berlins gader gemmer der sig et imponerende tunnelsystem, der tidsmæssigt går helt tilbage til 2. verdenskrig. De mange tunneller og mørke rum gemmer på historier og hemmeligheder fra fortiden, og er derfor blevet et sandt mekka for de såkaldte urban explorers. Disse moderne eventyrere har gjort det til deres kald at udforske det glemte og det fortrængte i Berlins kælder.
En gruppe eventyrlystne unge og deres tyske guide drager en aften ud på en tur ned i mørket. Målet er en gammel nazi bunker dybt nede i undergrunden. Bevæbnet med lommelygter, kameraer og en god portion ungdommelig gåpåmod begiver gruppen sig ned i det sorte hul. Men jo længere de kommer ned i mørket, desto mere går de op for gruppen, at de ikke er alene dernede. Noget ondt lurer i tunnellerne, og inden længe gåpåmodet forvandlet til skræk.

Stilmæssigt minder ”Urban Explorer” lidt om den australske ”Wolf Creek” fra 2005, hvor en gruppe unge ligeledes isoleres med en særdeles modbydelig morder. Begge film tager sig utrolig god tid til at bygge den helt rette stemning op, og derfor virker det efterfølgende chok da også ekstra brutalt. Det er også først i sidste akt, at ”Urban Explorer” bliver virkelig blodig. Men allerede inden da sidder man helt ude på kanten af sædet med svedige håndflader. Udover at filmen stemningsmæssigt er lækkert opbygget, så er den eminent filmet, i øvrigt af Andy Fetscher selv, og den berlinske undergrundskulisse bliver udnyttet til fulde. Skuespillet er glimrende, genren taget i betragtning, og ikke mindst skurkerollen er et scoop af dimensioner.

Det er hamrende svært at lave originale gyserfilm i dag, og mange instruktører fejler da også med bravur i forsøget. ”Urban Explorer” har da bestemt også sine problemer, når det kommer til original historiefortælling. Men når det så er sagt, så ændre det ikke på at ”Urban Explorer” overrasker særdeles positivt. Filmen er en af de mest veludførte moderne horrorfilm jeg har set i meget lang tid.

Bonusmateriale
Et trailershow og et billedgalleri var hvad det kunne blive til i denne omgang. Ikke just noget at råbe hurra for. 1 stjerne ud af 6 kan det blive til.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Urban Explorer
Original Titel: Urban Explorer
Premieredato: 23. april 2013
Instruktør: Andy Feticher
Skuespillere: Nathalie Kelley, Nick Eversman, Klaus Stiglmeier, Max Riemelt, Catherine de Léan, Brenda Koo
Spilletid: 90 min.
Selskab: Papermoon Films 2011/Another World Entertainment 2013
Genre: Gyser , Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...