Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Utroskab.

7. marts 2011 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Utroskab. billede

Andrzej Zulawski har aldrig været en nem tilgængelig instruktør, og Utroskab er ikke en nem film at se. Den kræver lidt at se igennem. Men hvis man overgiver sig, bliver man godt belønnet.

Clélia (Sophie Marceau) er en dygtig fotograf, der lever igennem sit kamera. Hun fotografere alt, og hendes billeder er drømmeagtige og specielle. Hun bliver ansat ved et ret så kulørt blad, der drives af den benhårde Mac Roy. Han går ikke af vejen for at udstille folk med afslørende billeder og slibrige tekster, samtidig med at han styre redaktionen med jernhånd. En dag vil Clélia fotografere nogle blomster i et vindue. I blomsterforretningen møder hun manden Cleve, der er forlægger. Han forelsker sig straks i hende, og de elsker uventet hjemme hos ham. Som tiden går krydses deres vejen igen og igen, og snart gifter de sig. Men ind fra højre kommer den smarte og hærdende fotograf Nero. Nero er seksuelt tiltrukket af Clélia, og vil gøre alt for at vinde hendes gunst. Til Clélia's og Cleve's bryllup tager han nogle billeder af den smukke brud, der afsløre at hun ikke virker særlig lykkelig på denne lykkens dag. Cleve får snart øjenene op for Clélia's og Nero's små romancer, og nu må Clélia gøre alt for at overbevise ham om, at hun virkelig elsker ham. Men Cleve's hjerte er knust og stykkerne er sværde at samle igen, hvilket får katastrofale konsekvenser for ham selv, Clélia og Nero.

Instruktøren Andrzej Zulawski er født i Polen i 1940. Han er mest kendt for sine europæiske Art-House film, der aldrig føler den linære fortællerstil, og altid provokere og overrasker med deres udtryk.
Han er mest kendt for sine film The Devil fra 1972, That Most Important Thing: Love fra 1975 og den grænseoverskridende erotiske kultgyser Possession med blandt andet en ung Sam Niel og en storspillende Isabelle Adjani i de to bærene hovederoller. Possession er en milepæl i genren, og et fængende og overbevisende stykke filmkunst, der fra første frame brænder sig fast i hjernebarken for altid. Sådan er det med flere af Zulawski's film. Når man først har set dem, vil man for altid huske dem, og sådan en mystisk tiltrækningskraft har Utroskab også. Bestemt ikke en dårlig kvalitet ved en film.

Utroskab er baseret på novellen La Princesse de Cleves, skrevet af Madame de La Fayette. Instruktøren Andrzej Zulawski har selv skrevet manuskriptet og historien er skrevet med hans kæreste Sophie Marceau i tankerne. Hun fik jo også hovederollen og hendes skuespil er intenst og gribende. Man føler med hende og hendes valg, og hendes forsøg på at overbevise sin man i, at hun virkelig elsker ham, er så flot og overbevisende spillet, at man ikke kan undgå at sidde med en klump i halsen.

Andrzej Zulawski har med Utroskab ikke lavet et mesterværk, men en solid fortælling der tør tage chancer, og som gang på gang fordrejer hovedet på den seer, der giver den en chance, og intenst vil overgive sig til denne brede fortælling om den store og besværlige kærlighed. Det dejlige ved Zulawski er, at han tør noget med de film han laver. Han er ikke bange for at smide et strejf af mystik ind i en historie, der udover kærlighedshistorien også har bihistorier der omhandler handel med menneskeorganer, speedway og et nøgent ishockyhold.

Utroskab vil nok hægte nogen af halvvejs i historien, og den første del er da også på alle måder den smukkeste og mest rørende. Men har man først sagt A, må man også her sige B, og give sig hen til sidste del af Zulawski's historie, der bliver mere og mere kulørt, som den skrider frem. Resultatet af de 160 min filmen vare bliver en oplevelse hvor enkelte scener vil kunne tåle mange gensyn, og endnu flere vil blive husket længe efter sidste rulletekst er kørt over skærmen.

Utroskab er en ægte Fransk filmperle, der fortjener et bredt publikum, så en stor tak til Another World Entertainment fordi de har udgivet den på Dansk jord.

Ekstramateriale.

Der er intet ekstramateriale at hente på denne udgivelse.

Lyden er Fransk Dolby Digital og billedet er 1.85:1 Anamorfisk Widescreen. Kvaliteten af overførelsen er flot og de mange smukke billeder står perfekt.

Filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske og finske undertekster.

Det er iøvrigt værd at bemærke, at spilletiden der er anført på coveret og siger 139 min. er forkert. Denne kopi af Utroskab har en spilletid på 160 min.

Utroskab er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Utroskab
Original Titel: La Fidélité.
Premieredato: 15. februar 2011
Instruktør: Andrzej Zulawski.
Skuespillere: Sophie Marceau, Guillaume Canet, Pascal Greggory.
Spilletid: 160 min.
Selskab: 2000
Genre: Drama



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...