Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

War Dogs

2. januar 2017 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

War Dogs billede

Den autentiske historie om to unge knægte som bruger våbenindustrien til pengestrøm. Fint orkestreret af Todd Phillips.

War Dog – en betegnelse for en person som udnytter og slår plat på krigen, og dermed tjener penge på den uden at betræde slagmarken. Lige præcis sådan et par typer er David og Efraim. Begge i begyndelsen af 20’erne, og med en fint udviklet sans for forretning. Indkøb billigt og sælg dyrt – også selvom det er til det amerikanske militær. De får hurtigt oprettet et lille selskab, men den helt store udfordring kommer, da de får en gigantisk ordre med svimlende økonomi fra… Det Afghanske Militær.

Det lyder måske helt skørt, og filmen er også fyldt med humor og charme. Men de kolde facts er at filmen er baseret på virkelige hændelser. For at det ikke skal være løgn, så spiller den ”ægte David” faktisk en lille rolle i filmen som sanger på et plejehjem. War Dogs har også en alvorlig side, for krig er ikke det rene sjov, men instruktør Todd Phillips (Hangover-filmene, Due Date) har alligevel tilladt en letbenet tilgang til det ved at lade Efraim portrættere som lidt af en spradebasse. Til formålet har han hyret Jonah Hill, som jo også primært bruges i komedier. Denne har faktisk scoret en Golden Globe-nominering for netop rollen fra War Dogs. Hans makker David spilles af Miles Teller (Whiplash, Divergent), som yder en fin modvægt til Efraim. På rollelisten finder man også Bradley Cooper (American Hustler, American Sniper) og Kevin Pollak (The Usual Suspects, Et Spørgsmål Om Ære).

Hvis man ikke lige er så ”Into Wartalk”, så er det en stor hjælp at filmen lige ryger sat på pause nogle skelsættende gange undervejs, og at man lytter godt efter hvad vores to hovedpersoner har at sige, i forhold til hvilken situation de nu står i. Lidt af en genistreg. Man får simpelthen en forklaring på hvad der sker, og hvorfor vores venner gør som de gør. Filmen er også inddelt i en række små kapitler i form af citater, som leder os videre i handlingen. Alt i alt må man sige at man bliver serviceret temmelig godt, uden at man føler at man bliver talt ned til eller holdt i hånden.

I War Dogs skildres også Davids familieliv, som med tiden får sværere og sværere ved at hænge sammen. Han er ikke helt ærlig omkring sine foretagende, som måske nok ikke er helt fine i kanten. Det bliver langsomt vanskeligere at dække over hans arbejde, og de mange udenlandsrejser over for konen og deres lille baby. Så dilemmaet består naturligvis også i hvor mange penge man egentlig kan sige nej til på den konto.

War Dogs er en finurlig film, som ud over at være autentisk, formår at levere humoristisk underholdning, uden at det bliver for plat og overgearet. Todd Phillips har begået en solid udgave af en historie som det nok er de færreste der kendte til. Det bliver til 4 stjerner herfra – den ene alene pga. et herligt soundtrack med bl.a. Haddaway, Pink Floyd, Beastie Boys, Aerosmith, UB40, The Who, Iggy Pop og Leonard Cohen, som på fornem vis understøtter det vi oplever.

Bonusmaterialet består af en lille dokumentar, som kommer nær på skuespillerne og instruktør, som beretter om deres tag på denne usædvanlige historie.Senere kan du også høre den rigtige David fortælle om hvordan han har det med det hele i dag. Afslutningsvis får du tegnefilmen Pentagon Pie.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Warner Home Video.

Titel: War Dogs
Original Titel: War Dogs
Premieredato: 13. december 2016
Instruktør: Todd Phillips
Skuespillere: Jonah Hill, Miles Tell0er, Bradley Cooper, Kevin Pollak, Ana De Armas, Patrick St Esprit, Julian Sergi, Eddie Jemison, Shaun Toub
Spilletid: 114 min.
Selskab: Warner Bros. Pictures, Joint Effort, 2016
Genre: Drama , Humor










banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...