Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

X-Men Legends 2: Rise Of Apocalypse (PS2)

23. november 2005 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar

X-Men Legends 2: Rise Of Apocalypse (PS2) billede

Efterfølgeren til X-Men Legends er en lille tand bedre end forgængeren og nærmer sig perfektion.

Det er sjældent man ser en udgivelse som denne, der blander elementer fra bade film og tegneserie, til at skabe et kæmpe spilunivers med utroligt mange muligheder plotmæssigt men også i gameplayet. X-Men Legends 2 er et RPG (Role Playing Game), der i bedste forstand blander elementer fra klassikere som Diablo 2 og Baldur’s Gate 2, og så alligevel formår at fremstå som sin helt egen. Selvom den måske ikke helt når op på sine inspirationskilders kultstatus og genialitet, er det alligevel tæt på, at den gør det.

Ligesom i forgængeren, og i De Fantastiske Fire, styrer du en gruppe af 4 mutanter rundt, hvoraf du styrer den ene, og konsollen selv styrer resten. Du kan så selv vælge hvem du styrer, og det bliver hurtigt nødvendigt at hoppe fra den ene til den anden, for at løse puzzles, men også for at holde din gruppe levende. Angrebsmulighederne starter i det små, men udvikles hurtigt, og du kan skam også bruge mutantkræfter, som tapper din mana, der automatisk regenererer, men du kan selvfølgelig også tage potions, som du samler op undervejs, når du dræber fjender der taber items, eller slår forskellige ting i stykker. Det samme gælder selvfølgelig for health potions, men her gælder regenerationsfunktionen kun hvis du har udstyr på der gør dette. Som i de fleste rollespil, bliver udstyret snart en vigtig del af din overlevelse, derfor er det vigtigt at du finder noget med nogle speciale funktioner, og giver det til den rigtige.

Du starter spillet med at vælge sværhedsgrad (de normale 3: easy, medium og hard), og du kan vælge om konsollen selv skal styre når dine karakterer ryger en level up, eller om du selv vil. Det anbefales at du selv gør det, får at få mest ud af spillet, og styre dine karakterer præcis som du vil. Igen kan du vælge om konsollen selv skal styre udstyret, og her anbefales det igen at du selv gør det. Du kan spille en, men du kan også spille 2 eller flere, hvilket er en helt speciel oplevelse. Du kan spille på nettet, og teame op med andre spillere der, eller sidde derhjemme i stuen. Alle disse funktioner er dog med til at få dig i førersædet over spillets gameplay og flow, og det er en vigtig ingrediens i spillets holdbarhed.

Historien er enkel, og man bliver kastet ud i den med det samme. For at sige det kort, Apocalypse har en plan om at destruere verden. Til dem der ikke kender Apocalypse, kan vi blot sige at han nok er den mægtigste og ældste af alle mutanterne, og man mener at han er udødelig. En vigtig del af historien er dog at både X-Men og The Brotherhood (den onde gruppe vi også kender fra filmene med Magneto som bossen) slår sig sammen i denne kamp. Og det giver dig mulighed for at konstruere et team der nok aldrig har eller vil arbejde sammen igen. Det meste af spillet foregår i Diablo 2 stilen, du render rundt og smadrer dine fjender, og samler en masse ting op imens plottet samt bihistorierne figurerne imellem får lov at udvikle sig.

Grafikken er meget tegneserieagtig, på trods af at det er i 3D set skråt oven fra. Den er rund og blød samt meget farverig og ligefrem detaljeret. Dette forårsager en del loadetider, som klart er spillets svageste punkt. Det tager tid at rende fra basen til sin næste destination, og har man lige glemt at lave om på sit team, og skal frem og tilbage igen, er der hurtigt gået 5 minutter. Det kritiske sted er menuerne, for i starten skal man bruge level up funktionen på sine karakterer ret ofte, og her loader spillet også en del. Kan man se bort fra disse punkter er spillet jo helt fint, så det er synd at man ikke har brugt lidt længere tid og mere energi på at dræbe loadetiderne.

Lydene i spillet er ganske fine, og selvom de fleste figurers stemmer er ude i et ekstremt overspil, passer det sjovt nok fint til spillets stil. Sabretooth har dog noget der minder om en skotsk accent, og den bliver ret hurtigt irriterende at høre på. Derudover er selveste Patrick Stewart hyret til at gentage sin rolle som Charles Xavier fra filmene, og han gør det så dejligt underspillet, at resten ofte kan fremstå som amatører. Det giver måske ofte en ret ujævn balance i forhold til kvalitet, da overspil og underspil jo er direkte modsætninger.

Som sagt er selve gameplayet og dets muligheder varierede og endelige. Der er mange måder at løse forskellige opgaver på, og spillets puzzles kan løses af forskellige karakterer på forskellige måder. Du får sikkert brugt en del forskellige figurer til at løse dette spil, men du hæfter dig naturligvis til din egen favorit hurtigt, og genbruger denne karakter i de fleste hvis ikke alle missioner. Der er også mange andre små spil hvor du kan få experience til dine karakterer, bl.a. et trivia der dog mest er baseret på tegneserierne, og kender du ikke disse må du gætte dig til nærmest alle spørgsmål. Derfor er dette et spil hovedsageligt for fans der kender universet, da mange andre af bihistorierne også giver meget mere mening, med lidt kendskab fra tegneserierne. Med det sagt, tiltrækker spillet naturligvis også fans af RPG-spil samt fans af filmene, der ikke helt endnu er kommet ind i tegneseriernes enorme univers. Alt i alt er det et rigtigt godt spil, der vel sagtens tager over 20 timer at gennemføre, og derfra kan man jo spille spillet igen på andre måder. Helt sikkert et køb værd hvis det lyder interessant.

Spillet er venligst stillet til rådighed af
ActiVision.

Titel: X-Men Legends 2: Rise Of Apocalypse
Original Titel: X-Men Legends 2: Rise Of Apocalypse
Premieredato: 14. oktober 2005
Genre: Action
Link: http://www.xmenlegends2.com/





banner
Overskrift Højre Block
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...