Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Zack and Miri Make a Porno

26. juni 2009 af Jesper Pedersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Zack and Miri Make a Porno billede

Direkte dialog og gumpetung karisma fra Seth Rogen, men også romantiske ligegyldigheder i enden

Lige siden Seth Rogen ufrivilligt kom en kage i oven på Katherine Heigl i den lune komedie Knocked Up, har han været Hollywoods nye komikerkæledægge. Film som Superbad, Pineapple Express og senest voldskomedien Observe and Report har blot yderligere positioneret den unge mand stærkt i humorhollywood.

Instruktør Kevin Smith blev lynhurtigt en kultkæledægge, da han i 1990’erne drejede film som Clerks, Chasing Amy og ikke mindst den balstyrisk underholdende gudsbespottelse, Dogma.

Nu mødes de to smågenier i amerikansk komedie for første gang i filmen med den udleverende titel, Zack and Miri Make a Porno.

For det er det, de gør, Zack (Seth Rogen) og Miri (Elizabeth Banks). Laver en pornofilm for at kvæle deres kvaler med økonomien. De er bedstevenner helt tilbage fra børneårene, men har aldrig hverken kærestet, elsket eller knaldet. Til gengæld bor de sammen i lidt af et hul, hvor ubetalte regninger koster dem både vand, varme og el.

Men så er det, at den uambitiøse kaffeekspedient Zack får en god idé. Heraf titlen.

Og heri ligger også filmens komiske højdepunkter. Ikke så meget i, at han får idéen, men i hans uafbrudte, logikbaserede argumentation for at gøre det. Hvis det er så enkelt, hvorfor er der så ikke andre, der gør det, spørger hun.

’Because other people have options – and dignity – which we don’t have, which puts us in an amazingly advantageous position!’

Miri går med på den. Snart har de samlet en producer, en kameramand og et par skuespillere mere til at agere foran kameraet. Og efter en længere brainstorm om filmens titel, hvoraf ikke så lidt af det sjove forsvinder, hvis man alene læner sig op af de danske oversættelser, er de klar til aktion.

Det er i sagens natur både plat og sjofelt med den karakteristiske, direkte og tjeppe dialog fra Kevin Smiths tidlige film, men på sin vis også charmerende ikke mindst takket være Seth Rogens gumpetunge karisma, der kaster både kejtede og knivskarpe kommentarer af sig – men også af en irriterende sød Elizabeth Banks, der vel i grunden er tættere på at være fejlcastet end på at være komisk vellykket.

Med på pornoholdet er både en nuværende, virkelig pornostjerne (Katie Morgan) og en tidligere pornolegende (Traci Lords), men udover Seth Rogen er det Jason Mewes (Jay i utallige af Kevin Smiths tidligere film), der stjæler opmærksomheden som den analsexmaniske Lester.

Man behøver ikke at være mere end gennemsnitligt udrustet i øverste etage for at regne ud, hvad der kommer til at ske. Noget med følelser. For måske er det ikke sådan ligetil bare at knalde sin bedste ven.

Det frække fuser ud af vore venners pornoproduktion, og det sjove fuser ud af filmen, da følelserne træder ind foran kameraet. Det var selvsagt nemmere gledet ned, hvis Zack and Miri Make a Porno i løbet af de sjofle løjer havde aktiveret reelle følelser for vores to hovedroller, som det var tilfældet i førnævnte Knocked Up.

Men der er ikke nogen. Og den kemi, filmen postulerer de to barndomsvenner imellem, viser sig i bedste fald i komisk ping-pong, men slet ikke i ægte, troværdige følelser, som er nødvendige, når man pludseligt - og dumt - vil skifte genre. Så Zack and Miri Make a Porno ender desværre som romantiske ligegyldigheder mere forudsigelig end et pornofilmsplot.

Der er intet ekstramateriale på DVD’en.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film

Titel: Zack and Miri Make a Porn
Original Titel: Zack and Miri Make a Porn
Premieredato: 2. juni 2009
Instruktør: Kevin Smith
Skuespillere: Seth Rogen, Elizabeth Banks, Craig Robinson, Jason Mewes, Jeff Anderson, Katie Morgan, Traci Lords, Justin Long, m.fl
Spilletid: 97 min.
Selskab: Blue Askew, View Askew Productions & Weinstein Company, The, 2008
Genre: Humor
Link: http://zackandmiri.com/




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...