Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

24 The Complete Series

12. september 2015 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar

24 The Complete Series billede

Jack Bauer er altid klar på at tage en arbejdsdag på 24 timer hvor han gang på gang redder Amerika fra terror, død og ødelæggelse. Denne flotte boks indeholder alle 9 sæsoner af serien plus spillefilmen ialt 58 disc. Et must for samlere og for nye fans af serien.

Da Jack Bauer bekæmpede terrorister i første sæson af 24 timer i 2001 var serien benebrydende for sin måde at forløbe på. Handlingen udspiller sig nemlig i real tid over 24 timer, hvilket gør det hele meget intenst og nærværende. Dertil kom en nyskabende kameraføring og klippestil der på det tidspunkt ikke var set så meget af før.

Kiefer Sutherland fik et stort comeback i rollen som den nådesløse Jack Bauer, der ikke går af vejen for noget, når han skal kæmpe for sit lands sikkerhed. Rollen har hængt på ham siden, og har været med til at danne grobund for moderne film helte.

De 9 sæsoner og spillefilmen er alle ganske spændende, og naturligvis er der svingende kvalitet når man har med så mange afsnit at gøre, men alle sæsoner er spændende nok til et gensyn, og har man endnu ikke set denne banebrydende Tv-serie, er det bare om at spænde sikkerheds selen, og prøve at følge med Jack Bauer på hans urimeligt lange arbejdsdage.

Sæson 1.
Jack Bauer der er med i CIA’s Anti Terror afdeling i Los Angeles må virkelig løbe hurtigt for at forhindre et attentat på landets præsident kandidat, samtidig med at han skal finde en forræder i sin egen gruppe, og som om det ikke er nok er hans datter og kone blevet kidnappet. Jack Bauer har fået nok, og gidseltagerne må snart sande at han ikke er en mand man rager uklar med. Ikke ustraffet i hvert fald.

Sæson 2.
Præsident Palmer ser ingen anden udvej end at få Jack Bauer tilbage på sporet da Los Angeles trues af en atombombe sprængning. Dette skulle ske inden for de næste 24 timer, og det er lige præcis den tid Jack har til at finde de nådesløse terrorister.

Sæson 3.
Jack Bauer har det ikke godt, og hans liv hænger psykisk i laser. Palmer kontakter ham igen og beder ham om hjælp da Los Angeles igen er kommet i terroristers søgelys. Denne gang trues der med dødeligt virus udslip hvis ikke narko kongen Ramon Salazar bliver sat på fri fod. Jack Bauer må gribe til utraditionelle metoder for at klarer opgaven, og en af dem er at befri Salazar.

Sæson 4.
Der er gået 18 måneder siden sæson 3 og Jack Bauer har fået ny chef. Da en bombe går af, fornemmer Jack Bauer at der er noget større under opsejling, men den nye strengere chef er ikke så lydhør. Da USA’s forsvarsminister og hans datter så bliver kidnappet må Jack Bauer igen trække i arbejdstøjet til en 24 timers arbejdsdag.

Sæson 5.
Den hårdt prøvede Jack Bauer der er vant til lange arbejdsdage bliver hevet ind i et dødeligt spil, da russiske terrorister har taget en gruppe mennesker som gidsler i Ontarios lufthavn. Hvis Bauer ikke tager sig sammen kan dagen ende med et uoverskueligt stort dødstal, da der også er kemiske våben blandet ind i sagen. Jack Bauer støder undervej ind i sin gamle læremester, der har et par overraskelser i ærmet.

Sæson 6
En flok terrorister forlanger at få udleveret Jack Bauer, da de mener han er skyld i at nogle af deres familiemedlemmer er døde. Men inden de når at slå Jack Bauer ihjel, opdager han deres sande plot, og dette får ham til at kaste sig ud i et kapløb med døden, og spørgsmålet er om den sande fjende også har spioner i egne rækker.

Sæson 7
Jack Bauer er blevet hevet i retten for de hændelser der udfoldede sig i sidste sæson, og samtidig bliver USA truet endnu engang på deres sikkerhed. Jack Bauers gamle ven og kollega Tony Almedia vender tilbage, nu på den gale side af loven, og snart må Jack igen redde en masse tråde ud for at forsvare sit fædreland.

Sæson 8 – The Final Season.
En leder fra Mellemøsten er i søgelyset og nogen ser man gerne ryddet af vejen. Jack Bauer kæmper med næb og klør for at forhindre et attentat imod ham, og oven i det hele kommer nyheden om en terrortrussel imod New York.

Redemption.
Den Amerikanske regering vil have slæbt Jack Bauer for en domstol, men han har imidlertid andre ting at give sig til. Bauer befinder sig i Afrika hvor en ondsindet krigsherrer henter børn og opdrager dem til børnesoldater i hans private Milits. Imens hjemme i USA er der igen problemer med terrorister, og spørgsmålet er om Jack Bauer kan holde sig væk denne gang.

Sæson 9 – Live Another Day.
Jack Bauer er flygtet til London for ikke at blive sat for en domstol i sit eget land. Her temaer han op med Chloe O’Brian imod en terrorist der vil slå præsidenten ihjel, som gengældelse for et Amerikansk droneangreb.

Ekstramateriale.

De 9 sæsoner og spillefilmen Redemption er alle fyldt til randen med ekstramateriale, og hvis man ser det hele, er der ikke mange spørgsmål omkring serien der vil stå ubesvaret hen. Det er også mange steder muligt at se alternative slutninger på flere af afsnittene.

Alle sæsoner kan ses med Danske, Finske, Norske og Svenske undertekster.

24 The Complete Series er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.

Titel: 24 The Complete Series
Original Titel: 24 The Complete Series
Premieredato: 12. september 2015
Instruktør: Joel Surnow, Robert Cochran.
Skuespillere: Kiefer Sutherland, Mary Lynn Rajskub, James Morrison, D.B, Woodside, Carol Rota.
Spilletid: 9240 min.
Selskab: 2001 – 2014.
Genre: Action



banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...