Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

24 timer - sæson 6

26. marts 2008 af Jesper Pedersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

24 timer - sæson 6 billede

En underholdende skuffelse

Haves: Jack Bauer.

Søges: Opfindsomhed.

Ikke så sjældent i løbet af det sjette døgns kvaler for den driftsikre CTU-agent Jack Bauer får man en tør fornemmelse af at have set det hele én gang før. Ikke bare i sin stil og grundkonstruktion, for sådan er serien mere end på godt end på ondt nu engang skruet sammen, men også i helt konkrete handlingsforløb.

Efter at have slugt en kamel af de større, hvor Jack Bauer på et par timer forvandler sig at være tavst, tortureret og forpint efter to år i kinesisk fangenskab til en fuldgod agent, der mærker meget lidt til de kinesiske skavanker, bevæger serien sig henover de første mange timer ind i en uopfindsom This is our only lead to find the bomb-konstruktion.

Godt nok med en lille krølle, som man burde have fået langt mere ud af. Den islamiske terrorist, de jagter, Assad, viser sig nemlig at være villig til at slutte fred med vesten – og dermed være med til at fange manden, der virkelig har bomben, en skidt fyr ved navn Fayed.

Men Assad (fint spillet af Alexander Siddig) er nu heller en engel. Han har utallige uskyldige liv på samvittigheden, men den amerikanske præsident – der nu er Wayne Palmer, Davids bror – indvilliger i at samarbejde, da USA er ramt af en hel bølge af terrorangreb.

Således går den vilde jagt, og den kommer også til at involvere russere og kinesere.

Imens får vi de sædvanlige skærmydsler blandt medarbejderne på CTU – de mennesker har seriøst brug for at komme på et teambuildingskursus, hvor de laver mad sammen eller et eller andet. James Morrison er vanen tro karismatisk som Bill Buchanan, chef for foretagnet; Mary Lynn Rajskub irriterer mig stadig grænseløst som evigt fornærmede Chloe; Eric Balfour træder i karakter som Milo, mens et par nye folk, Carlo Rota som Chloes eks-mand Morris og ikke mindst Marisol Nichols som den næstkommanderende Nadia er ret gode.

Også magtspillet omkring præsidenten synes en kende for uinspireret, eller måske nærmere for inspireret af de tidligere sæsoner. Wayne Palmer er en småkedelig præsident sammenlignet med sin bror, og kastes også ud i en ikke just troværdig kamp for præsidentembedet. I det hele taget er der meget omkring spillet i kabinettet, der virker som en stærkt forkølet udgave af den mesterlige sæson nummer to. Her med et par semikendte navne i form af Powers Boothe som vicepræsident og en modigt castet Peter MacNicol som tvetydig stabschef.

Seriens til dato fornemste skuespiller ser vi dog, da Jack Bauers far, Philip Bauer, træder ind på scenen. Det er ingen ringere end James Cromwell, men familiedramaet er selv med Cromwell ombord en lunken sag.

Al den kritik. Og alligevel så er den sjette omgang 24 timer i perioder faktisk udmærket underholdning. Men det skal ikke skygge for, at sæson nummer syv bør blive noget mere opfindsom med noget mere drama i dilemmaerne.

EKSTRAMATERIALE: Audio commentaries, Deleted/extended scenes, Prison Break Season 2 - episode 2, Mobisodes, Featurettes: Master Illusionist: 24's Special effects make-up, Inside the writer's room, Season 6 - Opening with a bang, 24 Webcast diaries

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

SF/Fox.

Titel: 24 timer - sæson 6
Original Titel: 24 - Season six
Premieredato: 11. marts 2008
Instruktør: Jon Cassar, Brad Turner
Skuespillere: Kiefer Sutherland, Mary Lynn Rajskub, James Morrison, Peter MacNicol, D.B, Woodside, Powers Boothe, Eric Balfour, Carlo Rota, Marisol Nichols, Alexander Siddig
Spilletid: 1080 min.
Selskab: Fox, SF-Film, 2008
Genre: Action
Link: http://www.fox.com/24/



banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...