Da TV3 i efteråret sendte deres nye, store satsning ”2900 Happiness” var der meget delte meninger både hos anmeldere og Tv-elskere. I samarbejde med Nordisk Film ville TV3 vise, at det er muligt for dansk Tv at hamle op med de store amerikanske formår at overspiproduktioner både hvad angår kvalitet og kvantitet, for der kom et nyt afsnit på skærmen næsten hver dag, og 1. sæson sluttede først efter 47 afsnit. ”2900 Happiness” var da bestemt en nogenlunde succes, men TV3 og Nordisk Film holdte på ingen måde hvad de lovede. Serien er ikke banebrydende, men blot en halvhjertet efterligning af amerikanske serier som ”Dallas” og ”Beverly Hills 90210”, som mange år i forvejen havde udforsket samtlige af de temaer ”2900 Happiness” forsøger sig ud i – og tilmed langt bedre. Udover det var skildringen af de rige danskeres miljø mindst ligeså klichetungt og overfladisk som sidste års værste danske film ”Rich Kids”. Selvfølgelig vil mange fans rase over ethvert angreb på deres nye darling, men de kommer ikke uden om disse fakta, og herefter er det jo blot en smagssag.
Præmisset er såmænd simpelt nok, især når det bliver udpenslet i et så langsomt tempo der går hånd i hånd med talrige gentagelser. I første afsnit kollapser den ældre herre Karl Erik til sin søn Jan Eriks bryllup, som hellere end gerne vil overtage sin fars firma, KE Invest. Ibland dette med en stor familie og deres intriger i form af stoffer, sidespring, teenageforelskelser osv. og du har en fin idé om hvilken slags serie der er tale om. Første sæson består af de 47 afsnit der hyppigt blev afbrudt af reklameblokke på TV3, men med Dvd’ens opfindelse, behøver dette jo heldigvis ikke længere at være et problem.
Afsnit efter afsnit bliver nye hemmeligheder om forskellige medlemmer af familien Von Bech afsløret, og til sidst er de diverse personer så viklet ind i hinanden, at der er absolut ingen vej ud, andet end naturligvis blot at feje problemerne hurtigst muligt væk under gulvtæppet, og påbegynde nogle nye for at holde serien frisk. Der er ikke mange sympatiske figurer i serien, det er nærmest begrænset til tre (Maibritt, Freja og Simon), og disse bliver skildret som naive for, at understrege hvor forfærdelige de rige mennesker kan være. En pointe der, ligesom resten af seriens pointer, forsvinder i en tåge af ligegyldighed og overfladiske scener. Verden er naturligvis ikke så sort og hvid som serien her gør det til, men den kunne i det mindste have nosser nok til, at udpensle sine temaer og pointer bedre. ”2900 Happiness” er virkelig hjernedød underholdning af den allerværste skuffe, og når ens tanker efter blot et par minutter begynder at være andetsteds, så kan man næsten ikke engang tillade sig at kalde det for underholdning, da jeg hurtigt kan finde på de første 100 negative ord der beskriver det langt bedre. Det tempo og narrativ serien benytter sig af læner sig meget op af ”Horton-Sagaen” og ”Glamour”, og på trods af disse seriers popularitet, menes dette ikke som et kompliment.
Enkelte afsnit er da ikke helt af vejen, og de forsøger endda at krybe udenom klicheerne, så som afsnittet hvor Freja og Simon kysser til en fest. Det er en simpel opbygning der er set før, men når den fulde Freja bliver udnyttet af en skummel fyr til festen, kommer Simon ind og ser til dem faktisk i det bedste øjeblik; hvor den skumle fyr får en lussing. Det er naturligvis hverken originalt eller banebrydende, blot overraskende ovenpå resten af seriens mange tåbelige øjeblikke.
Skuespillet er svingende og typisk dansk teatralsk hvor især Sofie Lassen-Kahlke lle en ellers lavmælt figur. Værre endnu er Peter Reichhardt som den ondskabsfulde og magtliderlige Jan Erik. Man kommer da hurtigt til at hade figuren, hvilket vel er formålet, men det er af alle de forkerte grunde – heriblandt hovedsageligt skuespillet. Den allerværste i flokken er Christiane Schaumburg-Müller der spiller den snotforkælede rigmandsunge Mercedes. Müller slynger den ene utroværdige sætning ud efter den anden, og ender absolut i bunden af listen på de værste danske nulevende skuespillere. På den positive side er Kjeld Nørgaard som Karl Erik et fint eksempel på glimrende skuespil trods en stereotyp karakter, og Mia Nielsen-Jexen som Freja viser et sjældent dansk talent, der ganske vist har mere at lære, men allerede er godt på vej.
”2900 Happiness” er en serie af få gyldne øjeblikke, og hvis du ikke er til langsommelig og overfladisk intriger, er dette en serie du skal styre skarpt udenom. Til sidst en lille opsang til de danske film- og serieskabere: tag dog nogle chancer engang imellem!
Ekstramateriale – 1/6
Ja, ekstramaterialet må nøjes med den samme karakter som selve serien, da musikvideoen til Julies titelmelodi er det eneste der er herpå.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.