Sidst vi forlod Brian O’Conner (Paul Walker) var han ansat ved politiet og arbejdede undercover. Nu lever han af køre gaderæs. Det kostede ham nemlig jobbet at lade Dominic Toretto (Vin Diesel)
slippe væk, men hvad gør man ikke for sine venner!
Brian har et synderegister der er langt nok til at sende ham i fængsel alt for mange år, da politiet tilbyder en ren straffeattest for at gå undercover, tøver han ikke.
Han skal forsøge at finde en sammenhæng mellem en stor mængde penge og forretningsmanden Carter Verones (Cole Hauser), som politiet mistænker for narkosmugling.
Brians opgave er at være chauffør for at smugle pengene ud af landet. Politiet har allerede fundet en af deres egne mænd til at assistere Brian, men da hans viden ikke dækker mere end bilmærker, stiller han et ultimatum; Enten vælger han selv en der skal hjælpe eller han går.
Den eneste der er perfekt til opgave er Brians barndomsven Roman Pierce (Tyrese), men han er en mand der bæger nag. Lige siden Brian blev politibetjent og Roman fik tre års fængsel for biltyveri, har Roman ment det var Brians skyld at han blev snuppet.
Roman er, udover at hade Brian, meget skeptisk mht. idéen. Men han får, lige som Brian, tilbudt en ren straffeattest.
De to danner nu makkerpar og skal nu bevise Carter Verones om at det er præcis dem, han skal hyre til den store opgave. De bliver udstyret med to lækre biler, der ikke kun tiltrækker opmærksomhed pga. deres udseende.
De består Verones’ ”prøve” med glans og han hyrer de to unge mænd til at fragte et enormt stort pengebeløb til Keys. Der opstår snart problemer da Paul har et godt øje til Verones’ kæreste, der også arbejder undercover. Hun gør sit job så fortræffelig godt, at Paul ikke er sikker på om hun overhovedet er på politiets side længere!
The fast and the furious blev et hit da den kom. For først gang så vi gaderæs så det battede! Der er nok af lækre biler og seje drengerøve der skulle vise øsen frem en ekstra gang.
Desværre er Vin Diesel ikke med i denne udmærket efterfølger. Vores nye badboy er skuespilleren og modellen Tyrese, som uheldigvis ligner en rapper der er gået forkert.
Paul Walker er som altid sød og charmerende. Han passer utrolig godt til rollen som racerkører. Hans intense øjne, fortæller os godt hvorledes det er når der bliver pumpet lattergas ind i benzinen.
Underligt nok går det koncept at Brian bliver forelsket i den forkerte igen. Sidst var det Dominics lillesøster, i år er det skurkens kæreste. Jeg synes det er en skam, for det ødelægger lidt at det samme går igen. Men derimod bliver filmen holdt på et højt plan da bilerne er det hele værd! De færreste mennesker går ind og ser den film for handlingen, det er for at se bilerne!
Medmindre din kæreste har noget for biler, er dette ikke filmen I skal se når I skal i biffen. Den henvender sig firkantet sagt kun til mennesker der har flair for biler.