Skriv en kommentar
”45 years” er baseret på novellen ”In Another Country” af den engelske forfatter David Constantine. Novellen strækker sig over fem dage – det samme gør filmen. Ligesom novellen er filmen enkelt og kronologisk fortalt. Der er ingen flashbacks, hvilket sætter filmens fortælletempo helt ned i ’gear’. Det samme punkterende og rolige tempo ses på den visuelle side. Kameraernes ’long full shots’ af den engelske landlige natur og det lille samfund, hvor alle kender alle, bygges op i et ubesværet, naturligt tempo.
Det barnløse par Kate (Charlotte Rampling) og Geoff (Tom Courtenay) er begge pensionerede, han som fagforeningsmand og hun som lærerinde. Geoff har gennemgået en pacemaker-operation og det har sat ham en smule tilbage f.eks. hans motorik og taletempo er langsommere. Kate har plejet ham. Selv er hun i fuld vigør f.eks. er det hende, som går tur med hunden og køre bilen, når de skal til byen. De er i gang med at planlægge deres 45-års bryllupsdag, da Geoff uventet modtager et brev fra det schweiziske politi.
Omslaget sker i begyndelsen af filmen, da Geoff læser brevet. Før Kate havde Geoff i sine helt unge år en anden kærlighed, Katya. Geoff og Katya havde udgivet sig for at være gift, og derfor henvender politiet sig til nærmeste pårørende for at høre, om han kan identificere liget af sin ’kone’. På en arbejdsferie i Schweiz i 1962 gled Katya ved et uheld ned i en gletcherspalte.
Efter at have læst brevet er den første tanke, som slår ham en forfængelige tanke. Han siger til Kate, at Katya har ligget velbevaret i gletcherspalten og forblevet ung, mens han er ældet. Fortiden begynder at leve i ham og han husker tydelige brudstykker fra hans og Katyas nomadetid gennem forskellige, tilfældige lande som unge og forelsket. Fra den periode af Geoffs liv var det spontane omdrejningspunkt bl.a. ikke at have en plan, men bare leve.
Usynligt tilstede
Med brevet begynder Kates og Geoffs stille, intense tour-de-force, hvor det usagte æder sig mærkbart og hurtigt ind på dem begge i dagene op mod bryllupsdagen. Kameraernes vekselvirkning mellem ’long shots’ på den landlige natur og ’medium close-ups’ af Kates udadtil rolige, kontrolleret kropsprog og facade, indkapsler hendes intense blik, hvor der bagved hersker en indre kamp og tvivlen tager mere og mere over.
Lemmen op til loftet har tydeligvis været et uberørt territorium for Kate. Geoff har hverken låst loftslemmen eller sine private minder med Katya inde – måske ønsker han at blive afsløret eller få muligheden for at være ærlig over for sig selv og over for Kate. Med kameraets ’long take’ som dvæler ved tingene på loftet og Kates kropssprog, fornemmer man hurtigt, at noget er på spil – fortiden haler sig ind på nutiden, og vi hører Kate give et gisp, som faldt hun i gletcherspalten, da hun ser på gamle dias af Katya, som viser sig at have været gravid.
Det usagte forbliver delvist usagt i ”45 years”. Det er deres antydninger og kropssprog, som viser, at tvivlen har sat sig fast. Det er særligt hos Kate, vi ser, at den anden kvinden, Katya, Geoffs store kærlighed har stået lige bag Kate i alle de 45 år, Kate og Geoff har været gift. Det går op for Kate, at i alle de år, har hun og Geoff hørt musik, læst bøger, rejst de steder, som han (og den afdøde) har valgt. Geoff siger da også noget bemærkelsesværdigt i sin tale på bryllupsdagen til Kate, at: ”The decisions we make when we are young are the most important ones”.
Fremdriften, det usagte og den dybe melankoli i filmen bæres af Ramplig’s og Courtenay’s mesterlige samspil og instruktørens nærmest fotografiske kameraføring – særligt sidste scene, som ’låses’, isoleres og sluttes med Kates faste og tvivlende blik.
